Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Samarbejde
På almenområdets generalforsamling foreslog daginstitutionsleder Johnna Badu at LFS skulle arbejde for en sammenlægning med Bupl. Det blev nedstemt og hun ønsker ikke at gentage forslaget på Repræsentantskab 2010. Men samarbejde med de andre forbund og ikke mindst Bupl ligger hende meget på sinde, for som hun siger, så har de jo det tætte samarbejde i hverdagen ude på arbejdspladserne.
Problemet, som andre medlemmer på talerstolen ser det, er Bupls skarpe professionsholdning, det vil sige at det optimale for dem er uddannede pædagoger i alle stillinger. Og at de allerede én gang har stemt pædagogmedhjælperne ude af deres forbund.
Næstformand Jan Hoby peger på den modsatte tendens andre steder i fagbevægelsen, nemlig at faglærte og ufaglærte er organiseret sammen, fx i 3F. Det er den rigtige vej at gå, at få en samlet organisation for offentligt ansatte, er hans holdning. En holdning som gentages af andre delegerede senere i debatten.
Men naturligvis samarbejdes der om alt, der kan samarbejdes om, forsikrer Britt Petersen Johnna Badu og de andre delegerede. Og der bliver der også, bl.a. med Bupl trods uenighed om ting og med SL Storkøbenhavn, hvor samarbejdet er fremragende.
Dørtrinnet
”Sænk dørtrinnet” er arbejdstitlen på en anden måde at arbejde på i forhold til medlemmerne, for at mindske afstanden mellem medlemmer og LFS centralt. Mange medlemmer vil nemlig gerne deltage aktivt i fagforeningen men uden at gå ind i traditionelt bestyrelsesarbejde med bestyrelsesposter. Derfor har LFS kastet emner og fokusområder op, og derefter haft tillid til at medlemmer og tillidsfolk selv inden for rammerne kan organisere og udvikle. Et af resultaterne af dette er aktivismeprojektet.
Metoden bliver hilst velkommen, men fl ere præciserer at det ikke må føre til at beslutninger går uden om de demokratisk valgte fora som bestyrelser, repræsentantskab, generalforsamling og hovedbestyrelsen.