Hold af - og dyrk det

Af Tine Selbæk

Det er vigtigt at tro på det positive i børn og huske, at der er en god grund til enhver adfærd – også den, du finder drønirriterende. Og så er selvindsigt en vigtig forudsætning for at kunne hjælpe børn med at udtrykke deres unikke ressourcer. Det mener Louise Klinge Nielsen, der er kvinden bag det positive pædagogiske koncept Hold af.

Da Louise Klinge Nielsen for år tilbage blev dansklærer på en smedeuddannelse, stod hun over for en udfordring. De unge mænd var skoletrætte og interesserede sig stort set kun for porno og computerspil som World of Warcraft. Men Louise havde en nøgle til at møde de unge mænd og få dem til at blomstre.

”Der er rigtigt mange ting, jeg ikke kan finde ud af. Men én ting er jeg særligt god til, at holde af andre mennesker. Jeg kan lide mennesker med hud og hår, og i mange år har jeg lagt mærke til den positive virkning, det har på dem, jeg møder”.

Inden Louise skulle starte på et undervise klassen, havde hun et møde med en anden lærer. Læreren rådede Louise til at møde de unge mænd, hvor de var – det vil sige lade dem læse artikler fra mandeblade som M!

”Det lød jo meget logisk, men da jeg gik fra mødet tænkte jeg alligevel, at det var for uambitiøst. Det måtte kunne gøres bedre.”

De unge smedelærlinge endte med at læse Pontoppidan og uddrag af FNs menneskerettighedskonvention. Louise besluttede sig samtidig for at afprøve, om det kunne lade sig gøre ikke at skælde dem ud en eneste gang. Og bare tro på, at der gemmer sig noget godt i alle, som under de rette betingelser kan komme frem. Og det kunne det.

”Nøglen til forandringen var, at jeg blev ved med at værdsætte dem. Hvis der bare lige var et øjebliks ro i klassen, sagde jeg: ”Hvor er det fedt, at her er ro! Hvor er jeg glad for at være jeres lærer! Hvor er det sejt, at I bare går i gang med opgaverne!” Også selv om de i starten spurgte ”Hvad faen har du gang i?”

”Det havde en utroligt positiv virkning både menneskeligt og fagligt på dem at blive mødt med venlighed, respekt og tillid – simpelthen fordi jeg holdt af dem. I starten sad de bare og gloede porno og sms’ede, men da de mærkede, at jeg blev ved med at have tiltro til dem, bidrog de fagligt og viste deres følsomhed. Og de fik i øvrigt væsentligt højere karakterer til eksamen end normalt”.

Louise Klinge Nielsen var lærer for dem i 10 uger.

”Oplevelsen gav mig troen på den positive pædagogik. Hvis det på få uger kan lykkes at skabe sådan en ændring med nogle meget skoletrætte unge mænd midt i 20’erne, så mener jeg, det kan lykkes med alle børn og unge”.

Den positive pædagogik

Louise Klinge Nielsen, der er cand.mag. i dansk og filosofi, besluttede sig for at vie sit liv til at styrke voksnes opmærksomhed på betydningen af at holde af de børn og unge, de omgås. Og det blev grundstenen til det, hun kalder positiv pædagogik, som hun har samlet i konceptet Hold Af (www.holdaf.dk ).

Hendes filosofi er, at enhver relation bliver positiv, når man er nysgerrig og åben over for dét, der er godt i det andet menneske. Når man tror på, at der gemmer sig noget unikt bag overfladen. I forhold til børn og unge oplever man tit, at de f.eks. skændes eller er egoistiske. Måden, man undgår at blive negativ over for dem, er at tro på at der altid er en grund til adfærden. Oftest et fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt behov eller en misforståelse.

”Troen på, at der gemmer sig noget godt i alle, og at der er en god grund til adfærden, har gjort mine relationer tillidsfulde og tætte”, siger Louise Klinge Nielsen, der udover at have undervist mange hundrede børn og unge – også mindre børn – er mor til to piger på 8 og 10 år.

Dét at styrke det positive kendetegner også f.eks. den anerkendende tilgang. Det særlige ved den positive pædagogik er dels en erkendelse af, at man kun kan få nytte af det anerkendende, hvis det foregår i en atmosfære, hvor man holder af barnet. Og dels det, at for som voksen at lykkes med at få børn til at vokse, er man nødt til at have en vis grad af selvindsigt. Og man er nødt til at kunne se sin egen værdi.

”Hvis man ikke har et vis tilfredshed med sig selv, vil man være i en mangelsituation. Man skal fylde sit eget kar op, så man ikke har behov for at søge ros. Som pædagog kan man f.eks. godt forberede et projekt, som ender med at gå op i hat og briller. Og tænke: ”Nu har jeg stået her og brugt så lang tid på det, og så er ungerne bare ligeglade!” Men de er ikke ligeglade med dig som menneske. Og så snart du giver uden en forventning om at få tilbage, så kan du gøre det uden at blive udbrændt – men det kan du først gøre, når du holder af dig selv”.

Også dét at have indsigt i egne udfordringer er centralt for mennesker, der arbejder med børn.

”Ellers kommer vi let til at lave den ene projektion efter den anden. De lærere, der altid kommer for sent til møder, er ofte dem, der slår hårdest ned på børn, der kommer for sent. Barnets adfærd minder om dét i en selv, man ikke kan holde ud. Nogle pædagoger kan af samme grund ikke holde de stille børn ud. Andre har det svært med de aggressive eller dem, der afbryder”.

Den positive pædagogik siger at man er nødt til at have selvindsigt for at lykkes i relationen. Og også opbygge tolerance over for sig selv, f.eks. over for den del af en selv, der afbryder.

”Hvis man tror på, at der findes unikke ressourcer hos barnet, så er man nødt til at skabe en tilstand hos sig selv, der nærer dem. Hvis man er stresset, kan det være svært, men så kan man i al fald lade være med at forstille sig. Det gennemskuer børn. Og hvis man har skældt ud, kan man sige undskyld bagefter. Det går ikke skår af én, fordi man ikke altid lykkes”.

Lille-Per gav bonus

Det er også vigtigt at udvise oprigtig interesse over for børn og unge. At fornemme, hvad barnet interesserer sig for og spørge ind til det.

”Hvis man udvikler kontakt til sit eget hjerte og træner sin sensitivitet, så kommer det til én i situationen, hvad man skal spørge om”, siger Louise og giver et eksempel. På en folkeskole gik to brødre i 4. og 7. klasse. Deres far var rocker, og begge stod til at blive smidt ud, da de var meget svære at rumme i undervisningen.

”Jeg vidste ikke dette, da jeg den første dag skulle være hjælpelærer i 4. klasse. De havde i dansk fået den opgave at skrive deres associationer ned på baggrund af et billede med nogle ret utydelige skikkelser. Lillebroren havde skrevet ord som ”morder”, ”blod” og ”indbrud”, hvilket ikke var specielt opmuntrende.

”Af en eller anden grund spurgte jeg stille, om han havde set den film, hvor Lille-Per om natten beder en indbrudstyv om at lave varm kakao til sig. Drengen kiggede overrasket op og fortalte mig, at det var hans yndlingsfilm. Fra det øjeblik var vi pot og pande, og jeg oplevede aldrig en eneste situation, hvor drengen ikke gjorde det, klassen blev bedt om, og mere til. Han var så dybt taknemmelig for at få lov til at træde ind i en anden rolle end den vanligt negative, at han ligefrem agerede hjælpelærer for mig ved bl.a. at tysse på de andre, hvis de forstyrrede min undervisning.”

Men hvordan kunne Lille-Per dukke op på fuldstændigt rette tid og sted? Det gør han, hvis man har udviklet sin sensitivitet og har tillid til at spørge ud fra det, der kommer til én, mener Louise Klinge Nielsen.

Ignorer det negative

Når man møder børn, er det også vigtigt ikke at tage deres negative udgydelser så alvorligt. For det meste er de ikke rettet mod dig.

”Ham drengen i 4 klasse, hvis far var rocker, kunne godt finde på at sige ”lede mær” til lærerne. De fleste klagede til rektor og nægtede at finde sig i det. Men hvis man nu ved, at hans far er rocker, at han ikke har fået morgenmad, og at hans mor ikke har noget overskud, så forstår man også, at ”lede mær” ikke har noget med én personligt at gøre”, siger Louise.

Et andet råd – som hun oplever som en sikker vinder – er ikke at give det negative, støjende og aggressive opmærksomhed.

”Som voksen spotter man straks de udfordrende børn. For at få den negative adfærd til at forsvinde, har jeg selv gjort følgende: de første tre gange jeg er sammen med børnene, giver jeg overhovedet ikke det negative opmærksomhed, men roser kun det positive. Blot barnet larmer lidt mindre, roser jeg. Det har simpelthen fået den negative adfærd til at forsvinde efter tre gange.”

”Alle ved, at det er et menneskeligt behov at få opmærksomhed. Men voksne bliver tit drønirriterede på børns adfærd og tænker, at de er nødt til at slå hårdt ned på urostifterne. Vi ved godt, at vi jo egentlig ikke skal skælde ud, men vi tænker, at det er vi da nødt til. Og lige efter, vi har talt med store bogstaver, bliver der også mere ro, men balladen popper hurtigt op igen”.

Det er hendes erfaring, at det altid kan betale sig at give særlig opmærksomhed til de svære børn i starten.

”De begynder at udtrykke noget andet, når de opdager, at man åbenbart ikke ser eller hører, når de gør noget negativt. Selvfølgelig skal man bryde ind, hvis de er på vej ud af vinduet. Men ignorer alle de små irritationer. Også i daginstitutionen. Masser af børn får så mange bebrejdelser i forvejen. Fokusér på det, der virkelig er værdifuldt, ikke på om de lige spilder mælken”.

Louise giver et eksempel fra sin tid med smedelærlingene. En af drengene kom altid for sent, og en dag, da klassen ser filmen ”Pelle Erobreren”, kommer han igen 10 minutter for sent.

”Først blev jeg irriteret. Men så valgte jeg at tage en dyb indånding og blot venligt genfortælle for ham, hvad han var gået glip af. Uden bebrejdelser. Fra den dag kom han ikke for sent mere. Når du møder mennesker med respekt, giver de dig det samme tilbage.”

Skær ikke kærligheden væk

Louise Klinge Nielsen mener, at der er brug for den positive pædagogik, fordi børn hver dag bliver skældt ud og afvist. Når det sker, bliver deres glæde og nysgerrighed mindre. Nogle reagerer ved at blive aggressive. Andre bliver passive og stille. Mange tilpasser sig uden de store ar på sjælen – men uden at virkeliggøre hele deres potentiale.

”Som samfund mister vi nogle menneskelige ressourcer. Vi skal ruste børn til at blive livsduelige, og det gør vi kun, hvis vi som voksne har fat i vores egen indre kerne. Det lærer man hverken på pædagog- eller lærerseminariet. Og det er det, jeg ønsker at give nogle teknikker til”, siger Louise Klinge Nielsen (se bokse med øvelser og råd).

Når det er vigtigt at holde af børn og unge, er det knyttet sammen med overbevisningen om, at der gemmer sig noget positivt i dem, som det er vigtigt at give næring.

”At holde af betyder at drive frem. Kærlighed er så vigtig i et menneskes liv, at hvis man skærer den væk i den professionelle relation, er der noget i barnets væsen, man ikke hjælper til at udvikle. Og dét at holde af er noget, man kan beslutte sig for med alle børn. Og når man har besluttet sig, kan man nemmere opbygge en tilstand, hvor man rummer barnet, når det bliver mest provokerende”.

”Kærlig” er dog ikke det samme som at være konfliktsky. Dét at holde af er at give næring til det bedste. Nogle gange kan det ske gennem at sætte en grænse kærligt men bestemt – men det skal ske uden bebrejdelser. Ofte ledsages et nej af en masse bebrejdelser, og så føler barnet sig ikke holdt af.

”Og her kommer den voksnes sensitivitet ind i billedet igen. Hvis man som voksen har trænet sin sensitivitet, ved man også bedre, hvor grænsen skal sættes”