Trivsel i SOF

Plads til forbedring

Af Elisabeth Lockert Lange

Trivselsundersøgelsen i socialforvaltningen har bestemt god plads til forbedringer. på langt de fl este nøgleområder er der endog en lille tilbagegang fra 2008. Især scorer medarbejdernes arbejdsglæde bekymrende lavt.

Med en svarprocent på 78 ligger trivselsundersøgelsen 2010 lunt i svinget, hvad angår troværdighed på antal deltagere. Socialforvaltningen må være godt tilfreds med at så mange medarbejdere har anset det for så vigtigt at de har brugt tid og energi på at besvare spørgsmålene. Det gør også resultatet troværdigt og brugbart.

Trivselsundersøgelsen ligger derimod langt fra lunt i svinget, når man kigger på selve resultaterne. Naturligvis er ikke alle områder lige hårdt ramte af dårlig trivsel, men en generel score på 4 på en skala fra 1 til 6 kan ikke kaldes højt. Det må Socialforvaltningen bestemt ikke være tilfreds med.

Heldigvis er undersøgelsen tænkt som et udviklingsredskab. Direktør Anette Laigaard skriver i sit forord:

”Undersøgelsen skal vi bruge til at blive klogere på, hvordan vi forbedrer trivslen og skaber et endnu bedre arbejdsmiljø.” Og trivsel i soF at hun ser frem til ”også at fi nde ud af, hvordan vi fra centralt hold kan bidrage til at øge medarbejdertrivslen.”

Først og fremmest så er både tilfredshed og trivsel dalet siden 2008, ikke meget, men dog dalet. Trivslen i Socialforvaltningen har nu helt generelt en score på 4,4. Til sammenligning er den generelle score i Børne- og Ungdomsforvaltningen 4,6, mens gennemsnittet i Danmark er på 4,7.

Trivslen, som ud over en række spørgsmål om afveksling, balance og retfærdighed i arbejdet, også dækker over helt afgørende spørgsmål som ”hos os er stemningen præget af arbejdsglæde”, ”jeg kan udføre mit arbejde i en tilfredsstillende kvalitet”, ”jeg er – alt i alt – godt tilfreds med mit arbejdsliv”, ligger fra 4,1 til 4,8. På alle spørgsmålene er den dalet 0,1 siden 2008.

Scoren på de 4,4 dækker over store lokale og områdemæssige forskelle. Fx trives kontorerne i Bernstorffsgade (4,8) langt bedre end de ansatte på Handicapcenter København med en score på 3,9, efterfulgt af Centerfællesskaberne på handicapområdet. Generelt ligger handicapområdet lavt på de fl este områder.

Faglig sekretær Bodil Henriques, som har holdt oplæg om trivselsundersøgelsen på tillidsrepræsentantmøder, er bekymret for handicapområdet, og allermest bekymret for arbejdsglæden:

”Når den er så langt nede, synes jeg det er meget foruroligende.”

Helle Haslund, medlem af forretningsudvalget i LFS, vurderer:

”Generelt kan man sige at arbejdsmiljøet kun er blevet meget lidt ringere i 2010 end i 2008. Vi havde forventet en større tilbagegang, og at det nogenlunde holder niveauet kan man forundres over, når man ser på besparelserne på området. Så vi må bare være glade for at det ikke er blevet endnu værre”, siger hun og understreger at det selvfølgelig ikke betyder at det er godt nok. Et fald er et fald og udgangspunktet var i forvejen ikke det bedste.

Fem vigtige områder

På Centerfællesskaberne, hvor LFS’ medlemmer især arbejder, så ser billedet endnu mindre rosenrødt ud. På dette område er den generelle score på det fysiske arbejdsmiljø 3,8, på det psykiske arbejdsmiljø 4,2, på effektivitet 4,3 og på udvikling 4,4. Alle ligger så relativt lavt at det er foruroligende, vurderer Helle Haslund, og netop disse områder har Enalyzer, det analysefi rma som står for undersøgelsen, da også foreslået som arbejdsområder.

Inden for det fysiske arbejdsmiljø ligger en række spørgsmål om arbejdspladsen er hensigtsmæssigt indrettet, om arbejdet kan udføres uden belastende arbejdsstillinger, om redskaber og hjælpemidler, indeklima og støj. På begge disse sidste to områder er der store problemer, scoren for indeklima er 3,5 og for støj 3,7. Og også her er det handicapområdet, der ligger lavest, Handicapcenter København er nede på 3,4 og Centerfællesskaberne på handicapområdet 3,6.

”Enalyzer peger på at en lav score på fysisk arbejdsmiljø ikke nødvendigvis er ensbetydende med lav trivsel, og at man godt kan trives også i dårlige lokaler. På den anden side er det jo heller ikke omvendt, og et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan sagtens føre til store problemer med trivsel, fx kan netop små fysiske forhold have meget med vold at gøre. Så vi insisterer på at det fysiske arbejdsmiljø må være en del af det, der skal arbejdes med.”

Begrebet effektivitet dækker bl.a. over forhold som at man har de nødvendige informationer for at kunne udføre sit arbejde, at man ved hvem man skal gå til med problemer med opgaven, at man er informeret om forhold, der har indfl ydelse på arbejdssituationen, og at tingene bliver ændret hvis man gør opmærksom på at noget kan gøres bedre. Dette sidste sker helt åbenbart ikke, scoren er 4,0.

Udvikling handler naturligt nok om kompetencer, faglig udvikling og muligheden for efteruddannelse (netop spørgsmål om efteruddannelse ligger på en sølle 3,8).

Det psykiske arbejdsmiljø dækker over spørgsmål om passende arbejdsmængde, passende arbejdstempo, indfl ydelse på mængden af opgaver, det at kende mål og se mening med arbejdet, tryghed ved fremtiden og som den absolutte bundscorer på 3,5 ”jeg kan udføre mit arbejde uden at blive udsat for vold og trusler.”

Volden, trusler om og frygten for, er dermed en af de absolutte bundskrabere blandt spørgsmålene til Centerfællesskaberne. Og vold, og især på de områder hvor LFS’erne arbejder, er faktisk noget af en gyser. Volden begås af brugere/klienter/ elever og rettes mod det pædagogiske personale på hele området og undervisere (i dagbehandlingstilbud). Skræmmende nok oplever 7 pct. af medarbejderne i Centerfællesskabet trusler om vold ugentligt, og reel fysisk vold opleves ugentligt af 3 pct. For undervisere er den reelle ugentlige vold helt oppe på at opleves af 8 pct. og trusler om vold opleves ugentlig af hele 17 pct.

Ud over at arbejdsmiljøet skal være i orden, mens man bejder, skal der også være mulighed for pauser. Her springer den blandt visse politikere meget omtalte ”betalte frokost” i øjnene. For resultaterne af trivselsundersøgelsen viser rent faktisk at frokosten ganske vist er betalt, men den er også en del af arbejdstiden, da den absolut ikke er arbejdsfri. Hele 31 pct. af medarbejderne i Centerfællesskabet har ingen mulighed for at holde frokost uforstyrret, mens 11 pct. kan holde uforstyrret frokost én dag ud af fem.

Her går det godt

I top, for det er også vigtigt at se på succeserne, ligger spørgsmål om ”lige muligheder” uanset køn, alder og etnisk baggrund (5,4), forventningen om at kunne holde til arbejdet i mere end to år endnu (5,3) og oplevelsen af at brugerne/ borgerne værdsætter ens arbejde (5,1).

I det hele taget er helbredet godt blandt medarbejderne, i hvert fald det selvoplevede, som ligger på en score på 5,2. Det kan synes pudsigt, når sygefraværsstatistikken fortæller en historie om et meget højt sygefravær.

”Men måske har nogle medarbejdere et højt sygefravær fx på grund af et dårligt fysisk arbejdsmiljø, men samtidig oplever de på grund af andre forhold høj trivsel og føler sig stærke”, foreslår Helle Haslund.

De ansatte, både i Socialforvaltningen og i Centerfællesskaberne, føler sig værdsatte. Af den nærmeste leder (4,7), af kollegerne (5,0) og af borgerne (5,1). Og det er faktisk noget, som alle undersøgelser viser, betyder meget for medarbejdernes trivsel.

”Men dette med værdsættelse er mere kompliceret end som så. Man kan jo føle sig værdsat af kolleger og nærmeste leder, i nærmiljøet, men samtidig føle sig meget lidt værdsat ude i samfundet generelt. Man kan vide med sig selv at man laver et godt stykke arbejde, men når man hvert år skal kæmpe for budgetterne, på alle forvaltningens områder, handicap, hjemløse, børn og unge osv., så opleves det som manglende værdsættelse i det politiske system, en følelse af at ens arbejde altid kommer i anden række.”

Analysefirmaet og forvaltningen har valgt at udtage de bedste fem arbejdspladser. Idéen er at disse skal inspirere Hoved- MED, og derfra skal det formidles videre ud.

”Og selvfølgelig skal vi se på de gode eksempler, som forvaltningen siger, når vi fra LFS er inde med kritiske kommentarer. Der skal gøres noget for at få håbet om fremgang frem. Vi ved jo også at forvaltningen gerne vil forbedringer på området, det handler mere om en samfundsorden, som sætter pres på et område som vores. Men på den anden side skal de problematiske områder også afdækkes for at man kan gøre ting bedre.”

Vejen frem nu er de mange samarbejds- og arbejdsmiljøfora, det lokale MED, AfdelingsMED på centerniveau og HovedMED. Der skal sættes processer i gang.

”Her er det vigtigt at skelne om det er problemstillinger, som kan løses lokalt eller på centerniveau, eller om det er noget som er så stort at det ikke kan klares der. De overordnede tendenser skal naturligvis i HovedMED, og det er derefter HovedMEDs ansvar at synliggøre for arbejdspladsen og medarbejderne, hvad der er i den ”redskabskasse” man kan tilbyde på centerniveau og lokalt.”

5.975 medarbejdere på Socialforvaltningens område blev spurgt om de ville deltage i trivselsundersøgelsen, 4.677 personer gennemførte. Svarprocenten er 78.

Særlige problemstillinger og gode eksempler vender vi tilbage til i senere artikler.

Arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen pegede for nogle år siden på fire vigtige elementer og udfordringer i arbejdsmiljøet: - tid til kerneydelsen - vold og mobning - stadige forandringer - kontrol og mistillid Det holder stadig.