Massage er godt

Af Lene Outzen Foghsgaard

Børn har brug for at blive rørt ved – og for at røre ved hinanden. Det ved Marie Kettel, som er uddannet pædagog. i 2002 tog hun til Sverige og blev her uddannet som instruktør i børnemassage. I starten gik hun stille med dørene, når hun præsenterede sin kunnen for forældrene i institutioner, hvor hun arbejdede. Nu taler hun til gengæld gerne højt om de åbenlyse fordele ved at massere børn og at lære børn at massere hinanden.

Børnemassøren viser vej ned ad trappen til kælderen i Søborg. Her virker rart og stille. I hjørnet står en sofa og to lænestole og midt på gulvet en massagebænk, hvor hun i dag behandler både børn og voksne. Marie Kettel er uddannet pædagog tilbage fra 1992. Året efter videreuddannede hun sig som idrætsmassør, og i 2002 tog hun kurset som børnemassør. Især den sidste kompetence brænder hun for at udbrede viden om, for børnemassage er vitalt og samtidig så relativt nemt at gå til. Kun få greb skal læres, og redskabet har man altid på sig – sine to hænder!

”Jeg arbejdede i 10 år som pædagog og masserede kun i fritiden, fordi det dengang i 90´erne stadig kun var forbeholdt de få at gå til massage. I 2002 oplevede jeg så, at jeg havde mod på at kombinere min massage med min pædagogiske viden om børn. På Axelssons Instituttet i København, som desværre er nedlagt i dag, manglede de undervisere i børnemassage, og jeg blev hurtigt sendt på kursus i Sverige, hvor børnemassage i årevis har været en implementeret del af et pædagogisk grundsyn.”

Marie Kettel fortæller, hvordan hun, da hun kom til Göteborg for at blive uddannet, følte, at hun kom fra Rusland. Hun havde ingen erfaring overhovedet at bidrage med fra Danmark. I Sverige var kurserne overfyldte flere måneder frem i tiden. Sådan er det stadigvæk.

På listefødder

Efter endt uddannelse var hun i den grad motiveret.

”Jeg arbejdede i en selvejende institution i Husum, hvor jeg arbejdede som pædagog for børn i seks til fjorten års alderen primært med idræts- og bevægelsestimer. Det var tre gange om ugen i skolens idrætshal, og børnene meldte sig selv. Da jeg introducerede et kvarters afslapning med børnemassage, viste det sig hurtigt, at de elskede det. Da jeg derimod fortalte forældrene om massagen, faldt initiativet ikke i god jord.”

Omkring år 2000 blev blandt andet Gladsaxe kommune ramt af sager omkring grænseoverskridende berøring af børn i daginstitutioner, og forældrene i Husum var derfor splittede, da de hørte om Marie Kettels nye tiltag. Hvad var det nu for noget? Hvordan kunne forældrene være sikre på, at deres børn ikke overtrådte deres egne grænser? For at berolige forældrene holdt Kettel nogle måneders pause og startede herefter ligeså stille op igen — nu med en anden pædagog som medhjælper, så de altid var to til stede. De dage, hvor en kollega ikke kunne gå fra for at være hos hende, droppede hun massagen med store protester til følge.

”Børnene hungrede efter det kvarter. De gik hjem og fortalte deres forældre, hvor godt de syntes om det, og med tiden kom der også positive tilkendegivelser fra hjemmefronten.”

På en lejrtur efterspurgte børnene deres kvarter, og Marie Kettel arrangerede nu, at de hver aften afsluttede dagen med et kvarters massage. Det havde en utrolig fin effekt. Ingen børn længtes hjem, og der var en rolig og afslappet stemning før godnat. Da forældrene hentede deres børn ved bussen, og de fortalte, at der havde været massage på programmet, var reaktionen positiv. Hvor er I heldige, lød det fra flere fædre og mødre. Initiativet var hermed kommet for at blive.

Følelser på spil

En af grundreglerne i børnemassage er, at barnet altid bliver spurgt først, om det har lyst til at deltage. Et nej bliver altid accepteret, men barnet skal blive i lokalet, mens de andre er i gang. Når Marie Kettel underviser professionelle voksne i børnemassage, har hun nogle klare pointer. Først og fremmest forklarer hun, at det kræver engagement at arbejde med børnemassage, men også en respekt for, at massagen kan vække følelser.

”Barnet kommer nemmere til at tænke på, at morfar er død, eller kaninen er løbet væk. Det at blive berørt vækker dybere følelser, og her er det vigtigt, at vi som pædagoger kan håndtere situationen og også følge op på den. Som voksne har vi evnen til at kunne pakke vores følelser delvist ned, men børn har ikke samme filter.”

Marie Kettel understreger, at alle kan lære sig børnemassage. Det kræver bare to hænder. Massagen kan ifølge instruktøren anvendes fra barnet er tre år gammel og begynder i børnehaven. Hun forklarer, at mange jo masserer deres spædbarn, når de er blevet nybagte forældre, fordi det føles naturligt at skabe fortrolighed med sit barn på den måde. Også sundhedsplejersker opfordrer de nybagte forældre til berøring.

”Det er som om, at når vores børn først bliver et år og ældre, så er massagen ikke længere en fast del af samværet. Den afløses af kys og kram, men børnemassagen burde vare ved.”

Børnemassagens ABC

Rent praktisk er der tale om i alt fem grundstrøg, og formen er en såkaldt overfladisk massage, der ikke går ned i muskulaturen eller på knoglerne. Marie Kettel forklarer, at berøringen endelig ikke må kilde. Det er ikke meningen, for kroppen skal være afslappet, når der masseres. Der skal bruges lette håndstryk, også kaldet fem grams tryk.

Første greb hedder: ” Goddag til ryggen” eller ”indsmøringsgrebet”. Det er her, barnet eventuelt får smurt olie på sig. Andet greb hedder: ”Elefanten går”, hvor hænderne vandrer hen over ryggen med særlige tryk. Tredje greb kaldes: ”Skiene”, hvor det igen gælder om, at det er begge hænder, der vandrer – denne gang parallelt med hinanden nede fra hoften og op over skuldrene. Fjerde greb hedder ”bilerne kører”, hvor hænderne rører også ude omkring skuldrene, og femte greb kaldes ”kaninen”. Det foregår oppe i nakken, hvor man blidt og forsigtigt løfter op i nakkeskindet, ligesom hvis man ville løfte en kanin.

En sidegevinst ved massagen er, fortæller instruktøren, at børnene lærer sig en øget kropsbevidsthed, men også evnen til at sige fra.

”De lærer, at sædestykket er deres. Her er der ingen, der skal massere. Hvis en siger, jeg kan godt lide at blive masseret på ballerne, så siger jeg. ”Godt, men så må du gøre det, når du er dig selv.” Den bevidsthed gør, at hvis børnene en dag oplever, at nogen overskriver deres grænse for berøring, så kan de nemmere sige fra. I Sverige har man stort set ingen tilfælde af overgreb af børn inden for det offentlige regi. Her i Danmark har vi haft en del tilfælde gennem årene.”

Kongstanken bag børnemassagen er, at børn masserer børn, men at de må lære sig kunsten af den professionelle voksne. Han eller hun er den første, der oplæres i massagen, hvorefter den voksne kommer tilbage i institutionen eller skolen og giver de fem grundstrøg videre. Når læringen foregår, og senere også, når børnene mestrer kunsten, sidder de sammen to og to og masserer hinanden på skift. Et kvarter pr. barn. Den voksne kan vælge at gå rundt og demonstrere eller rette lidt på hvert enkelt makkerpar, eller måske vælge at trække et barn ind i kredsen og lade barnet demonstrere grebene for de andre.

”Massagen kan med fordel bruges i relation til at fremhæve nogle svagere børn, der måske ikke er så stærke i andre sammenhænge, men er gode massører.”

Åbenlyse fordele

Rent fysiologisk frigiver kroppen hormonet oxytocin til blodbanen, hvilket har en beroligende effekt på kroppen. Hormonet står ikke i blodet særligt længe, så man kan sagtens rejse sig efter en massage, forklarer Marie Kettel. Seancen gør dog lige, at hjernen får en pause og koncentrationsevnen øges.

”En øget koncentration er en af fordelene ved taktil berøring, men også at vi bliver mere rolige. I Husum oplevede jeg gang på gang, hvordan massagen i leg og idrætstimen lagde en dæmper på det høje støjniveau, der ellers var, når ungerne skulle i tøjet og over på SFO’en igen. Taskerne blev ikke flået ned fra knagen, og der var minimal asen og masen. Med mindre uro og en øget evne til at fokusere og koncentrere sig, nærmer vi os en drømmeverden.”

Marie Kettel forklarer, hvordan arbejdet med massage også virker som et stærkt værn mod mobning; en viden flere institutioner og skoler allerede har rigtig gode erfaringer med.

”Du kan ikke slå, når du holder i hånd”, sagde lederen af Axelssons Instituttet engang, og det samme gælder for mobning. Du driller ikke en kammerat, som du lige har masseret, eller selv er blevet masseret af, fortæller Marie Kettel. Der vil være etableret et slags bånd i mellem jer. Hun forklarer, hvordan man som voksen kan arbejde med at sammensætte grupper efter behov. Er der for eksempel nogle meget udadreagerende drenge, kan de have godt af at mødes i et massagefællesskab. Det kan også være en gruppe af piger, der er præget af klikedannelse. Formålet i alle tilfælde er at skabe sundere relationer, hvor omsorgsfuldheden er i centrum.

Moderne børn lider af for lidt berøring

Massøren oplever, at voksnes fokus i dag meget er rettet mod børns indbyrdes relationer, altså at børn har gode kammerater. Når så tingene ikke kører, og børn afviser verden omkring dem, så bliver forældre og pædagoger bekymrede, men i mange tilfælde kan det hjælpe at møde barnet med berøring – bare dét at holde i hånd gør en forskel. Marie Kettel siger:

”Vi pædagoger kan blive ved med at købe Barbielegetøj og computerspil i stabler, men legetøjet har en begrænset levetid og en begrænset social effekt. Det er noget andet med berøring.”

Hun fortæller, at der helst skal være to pædagoger pr. institution, der mestrer børnemassagen, for er kapaciteten først i institutionen, så vil børnene søge den voksne, der kan det. Om frekvensen af massage, siger hun, at det for børnehavebørn gælder, at to gange en halv time om ugen er maks., det vil sige to gange et kvarter pr. barn. For de lidt større børn kan man sagtens begynde f.eks. en skoletime med et kvarters berøring på ryggen.

”Vi lever i en kultur, hvor vi befinder os enormt meget oppe i hovedet, hvilket betyder, at vi glemmer den grundlæggende værdi i at blive rørt ved. At få skabt et øget fokus på berøring, kræver at vi i Danmark får styr på, hvor ansvaret skal placeres. Er det seminarierne, der skal sætte berøring på skemaet. Skal det komme som en anbefaling fra forbundet? For mig at se burde børnemassage være en obligatorisk del af uddannelsen til pædagog. Til andre professionelle voksne i daglig kontakt med børn burde massagen findes som et nemt tilgængeligt kursustilbud.”

Marie Kettel er uddannet pædagog og arbejder i dag som blandt andet massør, børnemassør og zoneterapeut. Hun underviser professionelle voksne i børnemassagen, men afholder også kurser for forældre. Læs mere på www.marie.kettel.dk