Leder

Af LFS ’ samlede forretningsudvalg

Efterlønsbyrden er en politisk svindel-myte Statsminister Lars Løkke Rasmussens argument er at der skal spares. Staten skal ikke bruge penge på at lønmodtagere ikke yder alt, før de kasseres af deres arbejdsgiver.

Krisen er måske ikke på nedsmeltningsniveau, men væksten er minimal. Virksomhederne har igen overskud, men det kommer fra løntilbagegang, øget pres på de ansatte og ikke mindst fyringer. Der er ingen udsigter til at der kommer flere i arbejde, hverken i det private eller i det offentlige. Tværtimod bliver køen af langtidsarbejdsløse ved med at vokse.

Uden flere arbejdspladser vil en afskaffelse af efterlønnen blot betyde at nogle andre bliver arbejdsløse. Eller at de unge aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. Og det var jo netop for at få de unge ind i en tid med stor arbejdsløshed, specielt blandt de unge, at efterlønnen blev indført i 1980. Derfor er det ekstra grelt at afskaffe efterlønnen nu.

De danske medier har i årevis deltaget i propagandaen mod efterlønnen. De viderebringer myterne og løgnene som fx den om den golfspillende tandlæge. De lader hele det nyliberale kor af økonomer og politikere udtrykke de ønsker, som dansk erhvervsliv har fremført i årevis.

De baserer deres analyse på den antagelse at hvis efterlønnerne i stedet tvinges på dagpenge eller førtidspension, så vil det tvinge lønnen ned for alle, fordi de mest pressede på arbejdsmarkedet vil konkurrere mod hinanden. Og hvis lønnen falder, så vil virksomhederne ansætte flere, fordi det bliver billigere at producere. Denne antagelse virker dog kun, hvis der kan produceres til et i forvejen presset marked, og hvis lønnen falder.

Men vi har set at de store danske virksomheder i kølvandet på krisen har fyret folk, selvom de er gået ned i løn. Og selvom der har stået tusinder af velkvalificerede arbejdsløse klar, så fravælger virksomhederne dem af profitgrunde, fordi det er billigere at producere i udviklingslandene. Det gælder fx Vestas, Mærsk, Danish Crown og alle de andre danske multinationale, som har udflyttet mere end 10.000 arbejdspladser.

Lars Løkke Rasmussen og de andre borgerlige spiller på småligheden i at raske ikke skal ligge andre til last. Men bagved dette har arbejdsgiverne en anden dagsorden. Deres behov er at tvinge alle lønmodtagere til at stå til deres rådighed hele livet. Det vil sige så længe de vil bruge dem.

Virksomhederne ønsker en større arbejdsløshed, så vi kan konkurrere om lønnen. De ønsker en lavere og kortere understøttelse, så vi tager alt arbejde uanset. De ønsker at fyre dem, der ikke kan holde til tempoet eller forandringerne. Med andre ord så skal de danske lønmodtagere fratages retten til at bestemme over deres eget liv, hvis det står til erhvervslivet.

Efterlønsbyrden er en politisk svindel-myte, og det samme er de 16-17 mia., som påstås sparet ved dens afskaffelse.