Den nysgerrige tilgang

Af Elisabeth Lockert Lange

U-turn tager fat der, hvor den unge selv oplever problemet og i den unges eget tempo. De mødes ikke med kontrol og nej’er men med nysgerrighed og tillid af pædagoger, som sætter sig selv i spil.

Tæt på Rådhuspladsen i den smarte del af København, nærmere bestemt i Studiestræde og lige ud til gaden, ligger U-turn, Københavns Kommunes tilbud til unge, der ryger hash eller bruger andre rusmidler. Døren åbner til en lys køkken- spisestue, og en venligt smilende person spørger, hvad hun kan hjælpe med.

Både beliggenhed og modtagelse er helt bevidst. Ofte gemmer man det med rusmidler ude på landet, så de unge ikke bliver fristet eller i en baggård, så de ikke er så tydelige, men sådan ville U-turn ikke være. De vil gerne hjælpe de unge til at tackle fristelserne, og de vil gerne bryde det tabu, der stadig er omkring rusmidler. Så i U-turn er der lyst og flot og imødekommende, for deres holdning er at alle der kommer der skal føle sig hjulpet.

De der kommer i U-turn er først og fremmest unge københavnere mellem 14 og 24, som har et problematisk forbrug af hash og andre rusmidler. Det er et anonymt rådgivningstilbud, hvor den unge kan møde op som ”ikke nogen”, og først når de indskrives i behandling kræves anonymiteten droppet.

Tilbuddet henvender sig desuden til dem der omgiver de unge, primært forældre, men også kærester og venner. Tilbuddene er mange, der er en daggruppe for de yngste, en aftengruppe for de lidt ældre, individuelle samtaletilbud, fysiske og sportslige aktiviteter af forskellig slags, cykling, træning, musik og meget andet. Der er forældregrupper og konsulentbistand – foruden diverse foredrag, bøger og anden erfaringsdeling.

De unge der kommer i U-turn kommer fra alle samfundslag i byen, og de kommer med alle slags problemer, personlige, sociale eller begge dele. De yngste bliver ofte fulgt af forældre, sagsbehandlere, lærere etc. Jo ældre de er, jo mere kommer de ind af døren selv.

”Allerbedst kan vi lide det, når de kommer via mund-tilmund- anbefaling. Og bare det at de har taget beslutningen til at træde ind af døren er en så stor motivation at ca. 25 pct. af behandlingen er klaret”, siger Unna Madsen, socialrådgiver, lederuddannet og leder af U-turn fra starten. Hun er stolt af det mangefacetterede tilbud.

”Vi synes selv at det er noget af det fantastiske ved Uturn. Vi er så mangefacetterede at vi i den nye centerstruktur blev vores eget center for unge og misbrug. Og at vi har unge både over og under 18 år er en kæmpefordel. Man opdeler ellers ofte bureaukratisk i alder, men her man heldigvis taget ungdomsproblemstillingen alvorligt og set på tværs.

Hun tilføjer at U-turn naturligvis ikke står alene. Der er mange afgørende samarbejdspartnere fra sagsbehandlere for de unge under 18 år til dem mange forskellige kontaktpersoner for de unge over 18. U-turn indtager ofte med den koordinerende rolle. Og dertil kommer en flyverfunktion med støtte i forhold til fx sagsbehandlere.

Tillid som tilgang

Pædagogerne Trine Nielsen og Dirch Bacher har også været med fra U-turns start i 2004 og er stadig lige tændte og engagerede – og næsten ikke til at afbryde, når de først er kommet i gang med at fortælle om U-turns tilgang til de unge.

”Vi er et dejligt sted at komme, det siger de unge klart. Vi hører overraskede unge sige at det er ”den fedeste narkoskole jeg er kommet på” – og det er ment som en kompliment”, siger Trine Nielsen, som arbejder i daggruppen med de yngste. De kalder det en skole og de kan også tage 9. klasses afgangseksamen i daggruppen.

Dirch Bacher, som arbejder i forældregrupperne og rådgivningen, supplerer grinende med hvad en af de unge sagde om medarbejderne: ”de er ikke sådan nogen bogkloge nogen”.

”Vi har et levet liv, og vi bruger det i arbejdet”, siger han. Unna Madsen karakteriserer medarbejderne på denne måde:

”I er hamrende nysgerrige på de unges drøm, I er hamrende dygtige til at italesætte drømmen og I er hamrende insisterende. Og så er I stærke personligheder. Autentiske vil jeg også kalde jer og jeres tilgang, I er tilstede som jer selv. Og så er der selvfølgelig viden og metoder bag, men grundlæggende sætter I jer selv i spil.”

Bagvejen

Og det er nogle af nøgleordene bag succesen U-turn: at følge den unges egen overskrift, at være autentisk, nysgerrig og insisterende.

”Bag enhver problemstilling gemmer sig en frustreret drøm”, citerer Dirch Bacher en af pionererne bag den anerkendende tilgang, Peter Lang.

”Det tror jeg på. Og en anerkendende tilgang er ikke bare at være evigt positiv, det er jo at forstå dem, at lytte til og forstå de unge.”

I U-turn tror de ikke på at nogen ung har lyst til at ligge på sofaen og ryge hash. Alle vil gerne noget vigtigt sammen med andre. Men det er den unge selv, som skal definere hvad der er vigtigt.

Så i stedet for at møde de unge med det, de ofte forventer i behandling, nemlig kontrol, urinprøver og løftede pegefingre, så møder medarbejderne dem med en helt anden tilgang af tillid og nysgerrighed på den unges egne drømme, håb og mål.

”Vores samtaler foregår i de unges eget tempo og med deres problemstillinger i centrum. Og vi har ikke som forudsætning at de absolut skal stoppe med at ryge hash. De unge bliver mødt med forståelse for at hashen kan give mening”, forklarer Dirch Bacher, som arbejder i rådgivningen og forældregrupperne.

Den unge får med andre ord lov til at formulere det positive ved at ryge hash. Der er jo som regel gode grunde til at de gør det, fx oplever de måske at de slapper så meget af ved det, at de ikke kommer i konflikter derhjemme. At tage fat i netop disse gode grunde, problemstillinger som den unge selv oplever som de vigtigste problemstillinger, er en bagvej til at arbejde med hashforbruget.

Det er ikke nogen dans på roser, bl.a. skal man kunne klare mange afvisninger.

”Men når de har oplevet at de har afvist og afvist, og ”kællingen” stadig står der, uanset hvad de siger, så begynder de at tro på at dette her er anderledes. Og hvis de fx har røget sig skæve midt i dagens program og har måttet gå hjem, eller der er sket noget andet, så møder vi dem igen dagen efter, uden at de får det i hovedet og bliver bebrejdet. Det er ofte nyt for dem, men det er vigtigt at de tør komme igen. Uanset at man dummer sig. Derfor skal vi som pædagoger også kunne bruge os selv, grine af os selv og kunne fortælle det kiksede ved os selv”, fortæller Trine Nielsen.

Dirch Bacher tilføjer:

”De oplever at vi rummer dem. Og derfor kan der være en helt anden ærlighed i samtalen, også i forhold til fx hvor meget de ryger. Rummet kan bære at der er ærlighed.”

Forældrenes rolle

Forældrene er en meget vigtig faktor for de unge, især for de yngste. Derfor er en del af arbejdet i U-turn rettet mod forældrene.

”Jo yngre de unge er, jo mere er hashen sekundær i deres problemstilling”, fortæller Dirch Bacher.

”Hvis vi kan hjælpe ved at tale med forældrene og ændre noget den vej, så er der pludselig ingen grund til at ryge hash. For når forældrene agerer anderledes, så sker der noget andet. Derfor er vi nysgerrige på, hvad vi kan gøre, så vi motiverer både de unge og forældrene”, fortsætter han og tilføjer at der ikke er nogen facitliste på forældrekurserne. De er et rum til at finde sin egen løsning og sin egen måde at håndtere problematikken på. Og hvor sparringen og udvekslingen med de andre forældre, især i forhold til de følelsesmæssige erfaringer, er meget vigtig.

”Vi rådgiver dem uden at fortælle hvad de skal gøre, men taler med dem om hvad de håber. Vi prøver noget og ser om det har effekt, om det ændrer noget.”

Trine Nielsen giver et eksempel:

”Hvor der fx er misbrug i hjemmet, kan det være svært at få forældrene i tale om netop dette, men gennem at sætte fokus på andre ting i hjemmet, kan vi bagvendt nå frem til fx at far og søn måske ikke skal ryge hash sammen om aftenen. For drengen er det jo umuligt at sige nej til det, for det er værdifuld tryghed. I stedet hjalp vi ham til at bo for sig selv, for gennemføre at holde op med hashen.”

Men hensigterne var positive, og dem er det vigtigt at arbejde med at få frem, så de bliver tydelige for begge parter. Det giver færre konflikter, og det fjerner noget af den stress de unge oplever.

Nogle temaer og problemstillinger går igen hos mange af de unge der kommer. Trine Nielsen nævner løgnen som en genganger. Unge der lyver og forældre som er trætte af det og siger at de vil have sandheden uanset hvad.

”Men er det nu også sådan? Den unge lyver måske for at beskytte forældrene, så de er mindre bekymrede. Der kan vi være med til at reformulere det, så forældrene forstår den positive hensigt, at det er af kærlighed, den unge lyver. Og hvis forældrene insisterer på at de kun vil høre sandheden, og vi så tester det, så kan sandheden ”koste” den unge meget. Sanktioner af forskellig slags, stuearrest, kamerater de ikke må se osv. Og derfor kan det være svært for den unge at holde sig til sandheden. Jeg oplever dette med løgn og sandhed som meget centralt, det kommer i mange varianter, men det er altid med.”

Spørge frem for fortælle

Der er ikke nogen bestemt grænse for hvor stort et forbrug af rusmidler man skal have for at komme ind i U-turn. Det handler om hvad den unge selv vurderer som et problem. Eller bekymrede forældre eller sagsbehandlere, som ser den unge droppe ud af skolen.

Som udgangspunkt skal de unge selv være positive over for en behandling. Selvom det absolut skal nuanceres, for spørgsmålet er hvornår.

”Selve motivationsarbejdet er jo også behandling. Og en stor del af behandlingen her er motivationsarbejde. Vi oplever at de unge gerne vil samtalerne, hvor de får snakket med en voksen som ikke har følelser i klemme. Så ender de ofte med at ville indskrives, så de får tid og plads til refleksion over deres problemstillinger og over ambivalensen i at de både har lyst til at ryge og stoppe. Så ryger de måske en joint mindre, og pludselig stopper de helt”, siger Dirch Bacher og fortsætter:

”Det er afgørende at være nysgerrig og spørge dem i stedet for at fortælle. De har ikke en erkendelse af bivirkninger ved hashen, når vi bare fortæller om dem. Fx nytter det ikke noget at fortælle at man kan have svært ved at finde ord og formulere sig med et hashforbrug. Men når man taler med dem og spørger, sådan at de selv kæder deres egen erfaring på det, så får de erkendelsen. Vi sætter gang i lille forandring, og så tager det ene det andet. Så får de lyst til mere, for de ser gevinster. Når de får styr på hashen og pludselig kan passe deres skole, kæresteforholdet fungerer etc., så ser de at hashforbruget går ud over det hele.”

Der er heller ikke nogen bestemt grænse for, hvornår de stopper igen i U-turn. Den unge skal sige at det er nok for dem, og at det hjælper dem. De skal ikke være stoppet med at ryge hash, de sætter selv deres mål. Måske vil de gerne bare reducere mængden af rusmidler, men mange af dem stopper rent faktisk. Og i U-turn vurderer man at det netop skyldes at de ikke fokuserer så meget på hashen, men på de problemstillinger som den unge også har og som han eller hun selv ser som det vigtigste. Tager bagvejen med andre ord.

Succeserne ser de også, når de ”gamle” kommer forbi med barn og fremgang. De vil gerne fortælle både de unge og forældrene deres historie, om hvordan de havde det, da de kom til U-turn, hvad der skete, og hvor de er nu.

”Og det siger vi ja til, det er jo ren vind-vind, vi får ros og de nye ser en forandring, som man selv har skabt. Også i forhold til forældre, som hører om hvad der var vigtigt i forhold til hvad forældre gjorde anderledes.”

Samfundet

Men selvfølgelig har de opstillet konkrete målbare mål for U-turn.

Det ene overordnede mål er at 75 pct. reducerer deres misbrug kraftigt eller stopper helt. Det andet mål er at 75 pct. fastholder eller får arbejde eller uddannelse. Og det lever de op til, for dokumentationen har været der fra dag ét. Bestående af effektmåling med interview ved start, slut og et halvt år efter. Og i øvrigt har de udviklet deres eget system af dokumentation, som er rettet netop mod unge frem for mod voksne.

”Målet om uddannelse eller job afspejler vores tyrkertro på at job og uddannelse betyder så meget. Det bekræftes også af undersøgelser, at de unge som ikke er gang med job eller uddannelse, de har det dårligt. På samme måde er det en målsætning for os at hjælpe de unge så tæt på det normale som vi kan. Det vil sige jo tidligere og jo mindre indgribende jo bedre. Så hvis de fx fungerer godt i en ungdomsskole, så skal de endelig blive der og så få samtaler her. På den måde er vi et unikt tilbud”, siger Unna Madsen, som med netop den holdning var initiativtager til Spydspidsen (et tiltag til at få udsatte unge ind i reelle praktikforløb i deres lokalmiljø). Erfaringerne derfra taler deres tydelige sprog, de der fik noget at lave holdt langt hen af vejen op med at ryge hash.

”Der er mange veje til målet, og ikke alle unge med problemer med rusmidler skal herind. Men der er absolut et behov for os.”

Endda et stort behov. Det er der dels fordi der blandt de mange unge, som eksperimenterer med hash og andre rusmidler, er nogle som bliver hængende i det, og det antal er steget kraftigt de sidste adskillige år. Det er nu stabilt på et højt niveau. Undersøgelser på området viser, at ca. halvdelen af unge københavnere har prøvet at ryge hash. Men mens 42 pct. af unge mellem 16 og 20 år har prøvet at ryge hash, har 10 pct. røget inden for den seneste måned. Og dels fordi det er så svært for de hash-rygende unge at få taget deres andre problemer alvorligt andre steder end i U-turn – så længe de ryger hash.

Hermed er vi henne ved det problem at de unge udgrænses i andre tilbud fordi de ryger hash. Her kommer U-turn ind som et tilbud til de unge selv naturligvis, men også til at ”klæde andre på” til at handskes med problemerne.

”Området er stadig meget tabubelagt, og det håber vi at vi kan være med til at ændre, så de unge ikke ryger ud af ungdomsuddannelser og andre tilbud fordi de ryger hash.”

Og så er der fristelserne. For hvordan kan I ligge midt i København, spørger nogen – de unge møder jo hashen alle vegne derinde.

”Og ja, det kan de ikke undgå. Det er en udfordring, hvor de skal lære deres forbrug at kende, for de bliver ikke skånet som københavnere. Det er vigtigt at de lærer at håndtere det, for de undgår det ikke”, fortæller Trine Nielsen.

U-turn møder stor opbakning, men der er også udfordringer og barrierer. Bl.a. oplever de at de trange kår i børnefamilieteamene i København smitter af på arbejdet med de unge under 18 år. Og så oplever de at der er alt for mange samarbejdspartnere i forhold til de unge over 18.

”Vi mangler en synergieffekt. Hvordan kan vi sikre at når vi fx er inde i en behandling af en ung som vi ikke kan slippe før han har en bolig, at han så får en bolig. At systemet koordinerer så tempoet passer”, siger Unna Madsen.

De ærgrer sig også over at de ikke har ressourcer til at hjælpe i specialinstitutioner og på udsatte områder generelt i forhold til unge og rusmidler. Der er også de mange unge der falder mellem to stole, mellem Socialforvaltningen og psykiatrien, som ikke kan få hjælp i psykiatrien, hvis de har et misbrug. Der kunne U-turn gå ind og støtte med deres helt anderledes tilgang til det.

”Og vi ved udmærket at vi er privilegerede som et ambulant tilbud, de unge kan bare ryge bagefter når de møder de andre. Helt anderledes er det, når man arbejder på døgninstitutioner. Vi er ekstremt ydmyge over for de dilemmaer, som institutionerne har”, siger Unna Madsen.

U-turn ”U-turns mission er at skabe fokus på unge, der har problemer med hash og andre rusmidler, og være med til at give de unge styrke til at afhjælpe problemet.” Sådan beskriver U-turn, Københavns Kommunes tilbud til unge, der ryger hash eller tager stoffer, deres mission. De tilbyder åben anonym rådgivning og længerevarende forløb, hvor unge kan få hjælp til at gøre noget ved deres forbrug af hash og andre rusmidler. Der er en daggruppe for unge mellem 15 og 18 år, som ikke er i gang med skole eller arbejde. En aftengruppe for unge mellem 18 og 25 år. Og individuelt tilrettelagte tilbud til unge, der synes, at individuelle samtaler passer bedre til deres behov. U-turn er også et tilbud til familie, venner og kærester til unge, der vil gøre noget ved deres forbrug af rusmidler. Derfor tilbyder de rådgivning for alle de mennesker, der er omkring den unge. U-turn er også Københavns Kommunes lærende organisation omkring unge og rusmidler. Det betyder, at de opsamler erfaringer fra deres arbejde og formidler dem videre. U-turns rådgivning og konsulentarbejde ud af huset henvender sig til både professionelle, der har med de unge at gøre, forældre og øvrigt netværk og ikke mindst til kommunens unge. Der er dels forældregrupper, dels konsulentarbejde på skoler, socialcentre, institutioner og mange andre steder, og dels konferencer, bøger og rapporter med erfaringer fra arbejde i U-turn.