Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
De oversete børn
Af Tine Sejbæk
Knap hvert femte barn er særligt sensitiv, hvilket bl.a. betyder, at det hurtigere bliver overvældet, hvis det får mange indtryk. Hvis man opdager og støtter de sensitive, kan de få en høj livskvalitet, og deres potentiale kan komme til sin ret. Hvis man overser dem eller gør deres modtagelighed til noget forkert, risikerer man, at de lukker af og får problemer.
Det er de børn, man før i tiden kaldte sarte. De kan være stille og generte og bliver hurtigt overstimuleret og overvældet af indtryk. De har ofte en god indlevelsesevne og evne til fordybelse, og en del af dem hører under kategorien højt begavet.
Men selv om de kan virke fine og sarte, er de lige så robuste som andre børn. De har bare en hjerne, der bearbejder indtryk mere grundigt end andre. Og derfor er deres nervesystem ofte på overarbejde i det moderne familie- og daginstitutionsliv. Skal man støtte dem, så de viser deres bedste side, kræver det ofte ro, rutiner, forberedelse på skift og en hverdag, hvor der ikke sker for meget.
Særlig sensitivitet er et medfødt temperamentstræk, som der er begyndt at komme mere fokus på – også blandt pædagoger. Og det er godt, mener Lise August.
Hun er den første danske psykolog, der har specialiseret sig i særlig sensitivitet. Og hun oplever, at det er vigtigt, at de særligt sensitive børn bliver set. Ellers kan man komme til at misforstå dem og opleve deres adfærd som bekymrende uden grund.
”Man kan gøre meget for børnenes trivsel, når man forstår deres medfødte sensitivitet. Og de problemer, som det evt. afføder, kan man enten mindske eller slippe for”, siger hun.
Problemer og potentialer
De særligt sensitive lægger ofte meget mærke til lyde, lys, farver, kulde og varme. Hvis de bliver overvældet af for mange indtryk, kommer deres nervesystem på overarbejde. Og det kan skabe konflikter og misforståelser. Nogle sensitive begynder f.eks. at ”hænge” meget op ad pædagogerne – der måske bare syntes, de burde gå ud og lege – fordi de er overstimulerede og ubevidst ønsker at blive regulerede.
De særligt sensitive børn bliver tit meget fordybede i deres leg og har svært ved at klare afbrydelser og skift. Når de bliver overstimulerede, kan de miste evnen til fysisk at koordinere, og så kan det f.eks. være uoverskueligt for børnehavebarnet selv at tage tøj på. Eller svært for vuggestuebarnet at spise og sove.
På grund af deres gode indlevelsesevne ved de særligt sensitive ofte, hvordan de andre børn i institutionen har det. De mærker, hvem der f.eks. er vred, og hvem der er ked af det. De bliver smittet af andres følelser. Når de ikke er overstimuleret, er de tit rolige og gør, hvad der bliver forventet af dem.
”Hele pointen er, at hvis de ikke er overstimulerede, er de meget velfungerende. Og eftersom de er meget modtagelige – også for pædagogisk indsats – er der en hel masse at hente ved at skabe nogle omstændigheder, de trives i”, siger Lise August.
|
Litteratur: Se også www.hsperson.com Kursus: Lise August holder et kursus om særligt sensitive børn den 5.2. i København. Se hjemmesiden www.særligtsensitiv.dk. Hun tager også ud og holder foredrag i institutioner. (links ikke længere aktive, red.) |
Drenge vækker mest bekymring
Der er en ligelig fordeling af særligt sensitive drenge og piger. Men der er flere fordomme overfor drengene, fordi de falder mere udenfor billedet af, hvordan en ”normal” dreng opfører sig. Hvis en dreng f.eks. reagerer stærkt på at falde og slå sig, kan voksne tænke ”hvor er han piget”. Men selv om de særligt sensitives hud ikke opfanger mere smerte end andre, så gør deres hjerne og nervesystem! Særligt sensitive børn kan også nærmest falde fra hinanden, hvis de er udenfor om vinteren og bliver kolde.
Når særligt sensitive børn bliver overstimulerede, kan de enten reagere ved at trække sig eller f.eks. blive hidsige og lave konflikter med pædagogen. Nogle af dem kan måske virke, som om de har koncentrationsvanskeligheder som ADD eller ADHD. Eller de kan minde om børn med aspergers syndrom.
”Jeg tror, at der findes særligt sensitive børn, der ender med at få en diagnose, de ikke har. Hvor det bare handler om, at de får for mange indtryk. Og når deres nervesystem kommer på overarbejde, bliver de en dårligere udgave af sig selv. Så får de ikke adgang til alle deres kvaliteter og mister selvtilliden”, siger Lise August.
”Nogle børn med ADD og ADHD har også det særligt sensitive temperament oveni – det ene behøver ikke at udelukke det andet. De har gavn af at få diagnosen, så de kan få hjælp. Men livskvaliteten med diagnosen bliver bedre, hvis man også tager vare på sensitiviteten”.
Mange særligt sensitive er indadvendte – men det er ikke alle.
” Det er de indadvendte og forsigtige, der er størst risiko for at overse. Det er dem, der lider i stilhed. En del særligt sensitive er hensynsfulde og ønsker ikke at få opmærksomhed. Men ofte trives de ikke. Og de kunne have stor glæde af at blive reguleret, så de blev mindre overstimulerede”, siger hun.
Sådan kan I støtte
Der er mange måder, man kan tage højde for børns særlige sensitivitet – nogle af nøgleordene er ro og tid til at vænne sig til nye ting.
Man kan f.eks. forberede dem inden et skift ved at sige: ”om 15 minutter kommer din mor og henter dig”, eller ”nu skal vi snart til at spise”. Lige som man kan forberede dem på rutiner, der bliver lavet om, eller på personale, der bliver udskiftet. Det gør dem også mindre overstimulerede, hvis de får lidt længere tid om morgenen i familien.
”Et særligt sensitivt barn kan f.eks. også have brug for indimellem bare at observere, hvad der sker. Og det er vigtigt at give barnet ro og tid til det i stedet for at forcere det til en masse, det ikke har lyst til. Det handler om at få lov til at være den, man er, med sit særlige temperament”, siger Lise august.
”Vore dages SFO’er, hvor børn forventes konstant at være ”på” og i gang, kan f.eks. være et helvede for de børn. I gamle dage, hvor der ikke foregik så meget i børns liv, havde de bedre mulighed for at regulere sig selv, så de ikke blev for overvældede”.
En anden måde at hjælpe de særligt sensitive børn på kan være at lave et ”stille område”, hvor de kan få lov at sidde i ro. Eller lave afspændingsøvelser og stilletid. Det er også en god idé at tænke på, hvordan man giver dem feedback, fordi de kan være meget følsomme over for skæld ud.
”Det positive er, at det, de særligt sensitive har brug for, har alle børn brug for. De særligt sensitive har bare endnu mere brug for det. Alle børn trives jo f.eks. med en varm og god tone. De sensitive børn har bare endnu mere brug for, at der ikke er et råt sprog”, siger Lise August.
Vigtigt med faglig viden
De særligt sensitive kan også have brug for hjælp til at sige tydeligt fra – f.eks. når der er kamp om legetøjet.
”De skal lære indimellem at få skruet op for volumen og få sat deres grænser. Så de ikke bliver dørmåtter for de andre børn”.
Et andet træk, der kendetegner de sensitive, er, at de er eftertænksomme. De kaster sig ikke bare ud i en leg men står typisk og iagttager det hele lidt først. Og det skyldes ikke, at de mangler kompetencer. De tænker sig bare lige om og integrerer indtrykkene først.
”Der er forskel på mennesker. Også på børn. Der er virkelig meget at hente ved at sætte mere fokus på temperament og forskelle i temperament. I stedet for at problematisere, hvis nogle børn f.eks. er eftertænksomme og stille. Selvfølgelig skal børn have hjælp, hvis de er meget generte. Men selve det at være lidt forsigtig er bare et temperamentstræk, som ikke er et problem i sig selv”, mener Lise August.
Hun opfordrer til at få et forældresamarbejde i gang, så man sammen får talt om, hvordan man kan reducere overstimulation både hjemme og i institutionen, når man har med en særligt sensitiv at gøre.
”Der er rigtig mange pædagoger, der ikke lige har hørt om særlig sensitivitet, men som har en rigtig god fornemmelse for det. Og de kan have gavn af faglig viden, så de kan forklare forældrene, hvorfor det er bedst ikke at sætte for meget i gang. For mange børn kan hjemmelivet jo også være fra den ene aktivitet til den næste, hvor der aldrig er ro og fred”.
Lise August understreger, at selv om det er hendes fornemmelse, at en del pædagoger er særligt sensitive, så behøver man ikke selv at være det for at gøre et godt arbejde for de særligt sensitive børn. Man skal bare være åben over for at forstå, at børn er forskellige!
Særligt sensitive børn og unge Ifølge nyere forskning fødes mellem 15 og 20 pct. af alle børn med særlig sensitivitet, som på godt og ondt gør dem mere modtagelige over for indtryk. Trækket har en række fordele, og mange særligt sensitive børn er højt begavede, velfungerende og talentfulde. Samtidig er trækket forbundet med en større følsomhed over for stress og belastende modgang.
Særligt sensitive børn og unge har en medfødt evne til at registrere finere nuancer, som andre overser. Deres nervesystem bearbejder alle indtryk med større detaljerigdom og dybde end de ca. 60-70 pct. børn og unge, som har en medium sensitivitet, og de ca. 15-20 pct., som har en lav grad af sensitivitet.
Psykologisk forskning peger på, at særlig sensitivitet er et temperamentstræk, der går i arv. Ud over dybden i nervesystemets bearbejdning af indtryk har særligt sensitive børn og unge også lettere ved at blive overvældede af indtryk. De kan via omgivelserne lære at forvalte deres træk, så fordelene kommer til deres fulde ret, eller de kan omvendt lære at ”lukke i og af” for det sensitive. Ofte følger ubalancer i kølvandet, når omgivelserne misforstår eller udviser manglende respekt for sensitiviteten. De sensitive børn kan let blive opfattet som forkerte og mærkelige, hvis man ikke forstår, hvad der ligger bag deres opførsel – de er måske meget forsigtige og lever ikke op til billedet af børn, der springer glade og selvforglemmende rundt og bare vil lege med alle.
De sensitive kan have følgende træk:• Indlevelsesevne • Evne til at registrere mange nuancer, evne til dyb tænkning • Nuancerede, komplekse lege • Samvittighedsfulde og gode til at forebygge fejl • Hengivne og loyale • Kritiske mod sig selv og andre • Kreative, ofte høj intelligens • Kan stille mange filosofiske spørgsmål. Når de er gamle nok til at forstå, at kød kommer fra dyr, bliver mange f.eks. vegetarer af hensyn til dyrene. Udover de generelle træk findes der forskellige former for sensitivitet, som de sensitive kan have i større eller mindre grad, f.eks. social sensitivitet, spirituel sensitivitet og fysisk sensitivitet. Se mere om de enkelte træk på www. særligtsensitiv.dk |