Ahhh sommer og ferielukket…
Debatten om sommerferielukningen i Københavns Kommune i uge 29 og 30 raser fortsat.
Institutionerne peger på at konstruktionen slet ikke reelt sparer det ude i institutionerne, kommunen siger det sparer, og da det alligevel tages af deres budgetter, er det blot en rå besparelse.
Socialministeren skælder kommunerne, og især Københavns Kommune, ud over at de vover at prioritere og spare på institutionerne, selvom det faktisk er det påbud regeringen selv har givet kommunerne. Men det skulle bare ikke lige være så det kunne mærkes…
Senest har overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, begge socialdemokrater, taget til genmæle på Politikens debatsider. De argumenterer at det er en myte at de tvinger forældre til at tage ferie i de to uger, de københavnske daginstitutioner holder lukket. Alle institutionsbørn, der har behov for pasning, vil fortsat blive passet.
De vurderer at langt de fleste forældre tager deres børn ud af byens institutioner i uge 29 og 30, hvor der kun er en belægning på 25 pct. Og derfor er der god økonomi i, at samle de tilbageværende børn i nogle ferieinstitutioner frem for at bruge penge på at holde de angiveligt halvtomme institutioner åbne. LFS er meget kritisk og opfordrer Børne- og Ungdomsudvalget til at rulle beslutningen tilbage. Helt generelt vil sommerferielukningen være til stor gene for børn, forældre, ledere og pædagogisk personale, og set fra medarbejdernes side er det et forløb, som trodser bestemmelserne om medindflydelse og medbestemmelse. Beslutningen er nærmest uforenelig med ferielovens og arbejdsmiljølovens bestemmelser.
LFS vurderer at den besparelse, som forvaltningen regner med at få ved sommerferielukningen, er baseret på hokuspokus beregninger. Den vil blive administrativt tung, logistisk kompliceret, bureaukratisk og tidskrævende, den kan spare splid mellem det nye – og udfordrende – samarbejde mellem klyngeleder, pædagogisk leder og pædagogisk personale – og forældre. Den gør det stik modsatte af hvad der blev besluttet omkring klynger, nemlig at effektivisere og forenkle.
Som formanden for almenområdet, Thomas Enghausen, udtrykker det: ”Klyngernes ledelse, personale, forældre og børn vil ikke være skraldespand for uigennemtænkte politiske beslutninger.” EL