Småt nyt

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

Velfærdsjob taber prestige
Befolkningen råber på mere og bedre velfærd. Men de mennesker, der udfører den eftertragtede service, er et ringeagtet folkefærd. Det viser en måling af pædagogernes, lærernes, plejepersonalets, socialrådgivernes og sygeplejerskernes prestige blandt danskerne, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Knap 2.000 danskere blev bedt om at vurdere 15 fags prestige i det danske samfund. Ud over lærere, pædagoger, socialrådgivere, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker har de adspurgte taget stilling til 10 andre fag med en kort eller mellemlang uddannelse. Målingen sender frontpersonalet i det danske velfærdssamfund helt ned i bunden af prestigeskalaen. Kun jobbet som butiksmedhjælper giver tilsyneladende ringere anseelse end de offentlige kvindefag. Sygeplejerskerne sprænger dog skalaen og ligger helt i toppen sammen med traditionelle mandejob som politibetjent og modefag som journalist.

Til gengæld giver det ifølge målingen mere prestige at tage en kort uddannelse som tandplejer, bankfunktionær eller laborant, end det gør at uddanne sig til skolelærer eller socialrådgiver. Fag, der ellers kræver både studentereksamen og fi re års uddannelse. Men som kun giver anseelse hos hver femte dansker.

Det offentlige drænes
Hvis der ikke bliver gjort noget alvorligt for at forbedre arbejdsmiljøet i det offentlige, risikerer den offentlige sektor at blive drænet for 220.000 ansatte i de kommende ti år. Den advarsel kommer fra cheføkonom i LO, Jan Kæraa. Udgangspunktet er, at hver tredje offentligt ansatte er over 50 år. Det giver et stort frafald i de kommende år, især blandt social- og sundhedshjælpere og folkeskolelærere, også selvom velfærdsforliget hæver efterløns- og pensionsalder. Der er brug for en seniorpolitik og et bedre arbejdsmiljø i det offentlige, mener han. Kilde: NET-Redaktionen, Lynx Media

Offentligt ansatte betaler regningen
De offentligt ansatte kommer til at betale med deres helbred for den forhøjede service, regeringen har lovet borgerne i forbindelse med kommunalreformen og de kommende velfærdsreformer. Der er sat loft over det offentlige forbrug, mens der på arbejdsmarkedet bliver stadigt færre hænder til at tage fat. De ansatte bliver med andre ord klemt mellem de forventninger, som regeringen skaber hos borgerne og de faktiske stramninger, der udhuler kvaliteten.

Må jeg være hér?
Livet som asylsøger set fra barnehøjde – og om kunsten at overleve er navnet på en fotoudstilling af asylsøgerbørn i Øksnehallen frem til den 23. juli.

Uanset deres har alle asylsøgerbørnene det til fælles at deres opvækst tilbringes i en atmosfære af frygt for krig og forfølgelse og for dagen i morgen. Igennem vinteren har omkring 100 børn fra fi re fl ygtningecentre fotograferet de omgivelser, de lever i, og stunder fra deres dagligdag. På udstillingen viser børnene med deres foto livet som asylsøger i fl ygtningecentrene Sandholm, Avnstrup, Kongelunden og center Fasan set igennem deres øjne.

Fotograf Henrik Saxgren har stået for udvælgelsen af de fotos, der udstilles i Øksnehallen, og børneudstillingens design. Projektet er et initiativ fra Støttekredsen for Flygtninge i Fare.

Ledere på overarbejde
De kommunale ledere knokler, og kommunalreformen har bare været med til at presse lederne yderligere. De viser en ny undersøgelse fra HK/Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforbund blandt 1.142 ledere i de danske kommuner. Den konkluderer, at 40 procent af lederne arbejder mere end 43 timer om ugen. Og hele 70 procent mener, at kommunalreformen har øget arbejdspresset, hvilket har betydet øget arbejdstid for godt halvdelen af de adspurgte. Kilde: Net-Redaktionen

Venter
Hver tiende arbejdsskadede venter over ni år på en afgørelse, skriver 3F på deres hjemmeside. 1.267 danskere ventede endda fra ti til over 20 år på en afgørelse i deres sag hos Arbejdsskadestyrelsen. Det har blandt andet den konsekvens, at mennesker, der kunne være kommet tilbage til arbejdsmarkedet, ikke kommer det Arbejdsskadestyrelsen satte endeligt punktum i 41.388 sager i 2005. Det er sager, der er definitivt afsluttet efter eventuelle anker, hjemvisninger og genoptagelser, som er regnet med i sagsbehandlingstiden. Kilde: 3F