Efter - og videreuddannelse for pædagoger:

DIN EGEN UDDANNELSE

Af Karen-Ditte Nielsen, uddannelseskonsulent i CVU Storkøbenhavn

Med etablering af Centre for videregående uddannelser (CVU’ere) landet over er der i dag blevet et mangfoldigt landskab af efter- og videreuddannelsesmuligheder rettet mod den pædagogiske profession. Når mulighederne er mange, kan valget ind imellem opleves uoverskueligt for den enkelte.

Men grundlæggende er der to veje: 1. Efteruddannelse med henblik på at kvalificere sig til nye eller andre arbejdsopgaver som pædagog, og 2. Videreuddannelse som er kompetencegivende studier med henblik på at udvikle det pædagogiske arbejde.

Uddannelse til anerkendelse (og sammenligning) af professioner. Bologna-deklarationen er en europæisk aftale, der skal sikre mere gennemskuelighed i uddannelsessystemerne, og dermed gøre det nemmere at få merit mellem forskellige uddannelsesretninger og mellem forskellige lande. Men det har samtidig gjort uddannelsesområdet mere komplekst at orientere sig i.

Bologna-processen var et startskud for at hele uddannelsesområdet blev mere fleksibelt og skal skabe en større mobilitet både mellem forskere, undervisere og studerende, nationalt såvel som internationalt.

Hensigten var at anerkende den pædagogiske profession blandt andet på baggrund af uddannelsens internationale sammenlignelighed og dermed også professionens kompetencer som sådan.

For det pædagogiske område har det haft den betydning at pædagoguddannelsen er blevet til en professionsbachelor, og det gamle ”årskursus for pædagoger” er blevet erstattet af en decideret videreuddannelse; den pædagogiske diplomuddannelse.

Det fælles meritsystem, hvor man tildeles ECTS-point for hvert gennemførte eksamen i et uddannelsesforløb sikrer, at man med baggrund i en pædagoguddannelse kan læse videre på den pædagogiske diplomuddannelse, blive optaget på de pædagogiske kandidatuddannelser samt har adgang til en lang række masteruddannelser.

Sammensæt dit eget uddannelsesforløb
På videreuddannelsesniveauet er der sket en modulopbygning af uddannelserne, der betyder at man i praksis kan sammensætte et uddannelsesforløb, som netop passer til den enkeltes behov. Man kan vælge at afslutte efter et gennemført modul, og dermed kan det indgå som en kortere efteruddannelse, og man kan så senere hen genoptage studiet. Reglen er enkel: inden for seks år skal man have gennemført de seks moduler for at kunne afslutte med en fuld diplomuddannelse. Denne fleksibilitet mellem arbejde og uddannelse passer de fleste rigtig godt.

De pædagogiske diplomuddannelser og diplomuddannelsen i ledelse.

Den pædagogiske diplomuddannelse – i daglig tale PD-uddannelsen – er en fælles betegnelse for forskellige faglige uddannelsesretninger, der alle har en fælles opbygning og niveau. Den henvender sig til lærere, pædagoger og andre med tilsvarende relevant uddannelse. PD-uddannelsen er på professionsbachelor-niveau og dens primære sigte er at kvalificere medarbejderne inden for deres profession. Uddannelserne har et dobbelt sigte:

• den videreuddanner ind i professionen, idet formålet er at forbedre erhvervskompetencen - den er formelt kompetencegivende, idet den f.eks. giver forudsætninger for yderligere videreuddannelse på master- og kandidatniveau.

Hensigten med de pædagogiske diplomuddannelser er altså på den ene side at kvalificere praksisudviklingen på de enkelte arbejdspladser og for den enkelte pædagog, og på den anden side teoriudvikling og forskning. Dette er med til at styrke professions- og kvalitetsudviklingen af pædagogernes arbejde.

Diplomuddannelsen i ledelse er ikke udelukkende målrettet til det pædagogiske fag, men er åben for alle med en mellemlang videregående uddannelse. Det betyder at studiet er på tværs af professionerne med et sigte på ledelse. Du kan allerede være leder og ønske at kvalificere dig yderlig til arbejdet, men en diplom i ledelse kan også åbne for muligheden for at søge et lederjob.

Find din egen uddannelsesvej
For den enkelte pædagog som gerne vil i gang med efter- eller videreuddannelse er der to forhold som man skal tage stilling til. 1. Hvad vil du studere? Valget af en studieretning er en afklaringsproces, hvor den enkeltes behov for kompetenceudvikling kan tage meget forskelligt afsæt. Nogle studerer for at kunne blive bedre til det arbejde, som de allerede har nu. Andre har ønske om at skifte job, og det kræver f.eks. en gennemført diplomuddannelse. Du kan altid kontakte en studievejleder for at få støtte til din afklaringsproces, før du træffer dit endelige studievalg.

2. Hvordan er vilkårene for at studere? I dag er der brugerbetaling på videreuddannelse, og det er langt fra alle der får deres diplomuddannelse betalt af deres arbejdsgiver. Derfor er der mange der vælger at studere på deltid, dels skal de ikke have orlov fra arbejdet og dels ”spredes” den økonomiske udgift også over tid. Der er den studiemæssige sidegevinst ved deltidsstudiet, at der er en kontinuerlig vekselvirkning mellem den pædagogiske praksis og så de pædagogiske studier. Modsat er en af fordelene ved et fuldtidsstudie at man har tid og ro til at fordybe sig udelukkende i sin uddannelse.

Du kan kontakte din A-kasse eller et CVU og få information om orlovsmulighederne og statens voksenuddannelsesstøtte også kaldet SVU.

Da der er langt flere uddannelsesmuligheder for den pædagogiske profession end for bare et par år tilbage, er det ganske væsentligt, at man orienterer sig på hvilke uddannelse, som matcher ens behov bedst. Kontakt uddannelsesstederne og hør hvornår der er informationsmøder. Der er studiestart både i september og i februar på de fleste uddannelser. For at kunne søge ind på den pædagogiske diplomuddannelse eller diplomuddannelsen i ledelse skal man have en pædagoguddannelse, eller tilsvarende uddannelse, samt 2 års relevant erhvervserfaring.

Fuldtid eller deltid
Et fuldtids diplommodul tager seks uger, alle seks moduler kan dermed afsluttes inden for et studieår.

Et diplomforløb på deltid er tilrettelagt med undervisning én gang om ugen i ét modul. Den studerende tilrettelægger selv studietempoet, ved at tilmelde sig ét modul afgangen. Uddannelsen skal være afsluttet inden for seks år.

Har man allerede en diplomuddannelse er der stadig en mulighed at supplere med flere fagmoduler. Der er ingen studiemæssig begrænsning på, hvor mange moduler den enkelte kan studere. Det er ligeledes en mulighed at tilmelde sig et modul, uden at gå til eksamen. Dermed opnår man ikke ECTS-pointene, men modtager et kursusbevis på at man har fulgt undervisningen.

Med baggrund i en diplomuddannelse vil der være mulighed for at søge ind på forskellige kandidatstudier, men kontakt det enkelte universitet for at hører om optagelseskriterier, på det studie som har interesse. Fx kan et bestemt diplomforløb i psykologi eller andet være forudsætningen for at blive optaget.

NYT NYT NYT
Der kommer stadig nye faglige moduler i de pædagogiske diplomer. I dette studieår starter de første dagplejepædagoger på to særlige moduler om dagplejepædagogik. Der er stadig ledige pladser til studiestarten den 5. september 2006, modul 8: Dagplejepædagogen som voksenunderviser og vejleder. – Kontakt os for videre information på telefon: 39 55 01 52, og få tilsendt et ansøgningsskema.

15.august 2006 er allersidste ansøgningsfrist – så du kan lige nå det……

Information: www.cvustork.dk, www.cvukbh.dk, www.vidar.dk, www.uvm.dk/diplom (links virker ikke længere, red.)

ECTS-point: ECTS-point står for European Credit Transfer System, hvor 60 ECTS-point svarer til en heltidsstuderendes arbejde i et helt studieår.

Pædagogisk Diplomuddannelse:

• Videnskabsteori og pædagogik, obligatorisk modul (9 ECTS-point)
• Mindst 4 faglige moduler, fra ét eller flere diplomfag (4x 9 ECTS-point)
• Afgangsprojekt, obligatorisk modul (15 ECTS-point)