Netop nu

Else Sommer ny direktør
Børne- og ungdomsforvaltningen, Københavns Kommunes største forvaltning med 18.000 medarbejdere får ny administrende direktør fra 1. august, nemlig 49-årige cand.polit. Else Sommer. Hun kommer fra en stilling som direktør på Københavns Universitet. En begejstret børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard glæder sig til samarbejdet.

”Else Sommer kommer med erfaring og dokumenterede resultater, og som direktør på Københavns Universitet er hun kendt for en dialogbaseret ledelse. Jeg har tiltro til, at hun kan holde en fast kurs og samtidig skabe arbejdsglæde og sikre en respektfuld dialog med de mange aktører og brugere i Børne- og Ungdomsforvaltningen.”

Han ser folkeskoleforliget ”Faglighed for Alle” som en hovedopgave den nye direktør, foruden at få den nye forvaltnings organisation endeligt på plads med en langt bedre økonomistyring.

Else Sommer har været direktør på Københavns Universitet siden 1998 og forinden været afdelingschef for universitetets økonomiske administration. Hun har tidligere været ansat i bl.a. Datacentralen og Boligministeriet. På universitetet har hun spillet en betydelig rolle i implementeringen af den nye universitetslov, og bl.a. stået i spidsen for en omlægning af universitetets økonomistyring. Else Sommer glæder sig til den store udfordring.

Psykiske lidelser på førstepladsen
Psykiske lidelser er nu blevet den mest almindelige årsag til, at Danica Pension udbetaler erstatning for tabt erhvervsevne, skriver www.arbejdsmiljoviden.dk

Dermed har psykiske lidelser overhalet både hjerte-karsygdomme og lidelser i bevægeapparatet. For et år siden var psykiske lidelser på andenpladsen. Og tidligere var de langt nede på listen.

De psykiske lidelser kan være koncentrationsbesvær, angst og lettere eller alvorligere depressioner. Lidelserne kan være forårsaget af stress. Sygdomme som skizofreni er også med i gruppen af psykiske lidelser, men tæller ikke særligt mange personer. Tilkendelserne gælder både firmapensioner og privattegnede pensioner.

Danica Pension har i 1. kvartal 2006 tilkendt erstatning for tabt erhvervsevne til mennesker med psykiske lidelser i 18 pct. af udbetalingerne, med cancer i 15 pct., mens kredsløbssygdomme/hjerte-karsygdomme er på tredjepladsen med 9 pct. Og antallet af anmeldte psykiske lidelser fortsætter med at stige. Det viser den nye statistik fra Arbejdstilsynet over anmeldte arbejdsskader 2005. Tallene viser en stigning hvert år siden 2000 og altså igen i 2005

Depression fra dårligt arbejdsmiljø
En depression hos medarbejderne kan skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men det er forskelligt, hvad mænd og kvinder reagerer på, viser forskning fra Arbejdsmiljøinstituttet.

Forskerne har undersøgt symptomer på depression og faktorer i arbejdsmiljøet blandt 4.133 mænd og kvinder i 1995 og igen i 2000. Mænd reagerer på usikkerhed i jobbet. Deres risiko for depression fordobles af fx at blive flyttet ufrivilligt eller have bekymringer over at miste jobbet. Kvinder reagerer på lav indflydelse på arbejdet og lav opbakning fra ledelsen, det fordobler deres risiko for at udvikle depressive symptomer. Forskerne er overraskede over forskellen på mænd og kvinder. Tidligere undersøgelser har ikke vist en lignende forskel, og de har ingen forklaring på det.

Derimod tyder det ikke på, at arbejdsmængden eller manglende støtte fra kolleger har nogen indflydelse på risikoen for depression. Undersøgelsens resultater betyder logisk omvendt at man ved at sætte ind med et forbedret arbejdsmiljø også kan nedsætte antallet af depressioner.

Ny bod for lønkaos
Københavns Kommune må nu se frem til en ny bod for brud på overenskomsten på grund af kaos i lønudbetalingerne til de ansatte.

Den 27. juni sidste år blev kommunen idømt en millionbod for samme forseelse, fordi firmaet bag lønudbetalingerne Accenture i en længere periode ikke magtede at udbetale korrekt løn til de ansatte.

Siden har kommunen skiftet leverandør for lønudbetalingerne, men kaos lever videre.

Ved et fællesmøde i går mellem parterne erkendte kommunen, at overenskomsten er brudt i tre ud af de fire kritikpunkter, som FOA har fremført. Boden er fastsat til samme niveau som ved dommen i arbejdsretten sidste år. Boden udgør 10 procent af den manglende lønudbetaling. Når der ikke kan gøres et endeligt beløb op, så skyldes det at parterne i dag ikke er enige om, hvor mange medarbejdere, der har fået udbetalt den forkerte løn. Dette spørgsmål vil blive afgjort efter sommerferien.

”Det er en tilståelsessag fra kommunens side, når man allerede ved et fællesmøde erkender sit brud på overenskomsten. Vi agter fortsat at rejse disse sager. De handler ikke kun om it-problemer eller om udlicitering af lønkørsler. De handler også om, at kommunen må tage sit ansvar som arbejdsgiver for tusinder af ansatte langt mere alvorligt,” siger Dennis Kristensen.

Københavns Kommune skal blandt andet betale bod for manglende udbetaling af den særlige feriegodtgørelse.

En lang eftersidning
Bølgerne er gået højt omkring ”Faglighed for alle”. LFS har nu skrevet høringsvar, som udtrykker den bekymring, som er den dominerende oplevelse af det skolepolitiske oplæg med dets fokus på faglighed, test, konkurrence og skoleparathed på bekostning af børnenes fritid og leg.

Bekymringen går netop på at leg underlægges læring og at én lang eftersidning er sådan børnene vil komme til at opleve den københavnske folkeskole, hvis oplæggets elementer gennemføres. ”Oplægget er udtryk for et traditionel og konservativt børnesyn og et abstrakt syn på læring, som begge vil virke modsat hensigten og gøre det surt for børn at gå i skole. Vi finder det vigtigt, at der sættes mere fokus på fritiden. Den tid, hvor børn har fri for voksne, fri fra skole og fri til at gå på opdagelse i eget tempo. I det fritids- og ungdomspædagogiske rum kan det enkelte barn opleve andre former for succes og en anerkendelse, som det måske ikke får i skolen. Der er læring i al leg, og fordi legen omfatter alle børn uanset socialgruppe er den det bedste mødested for social og kulturel integration. Legen gør skolens sortering af børn mindre”, siger Jan Hoby fra LFS’ forretningsudvalg.

Han vurderer at ”Faglighed for Alle” lægger op til en tredeling af den københavnske folkeskole i flagskibe for ressoucestærke børn, den almindelige skole for flertallet og heldagsskole for børn, som lever i socialt belastede områder. Og frygter at denne opdeling vil øge uligheden.

”Tredelingen kan betyde en kraftig polarisering, som vil få afsmittende effekt i dagtilbuddene. Forældre vil sikkert stille krav om at institutionerne målretter deres aktiviteter, så børnene bliver skoleparate. På sigt bliver der elitedagtilbud i kølvandet på eliteskoler og elitegymnasier.”

Jan Hoby frygter også for daginsitutionernes selvbestemmelse som han mener sættes under pres med ”Faglighed for Alle”. Dets resultat- og detailstyring af dagtilbuddenes indhold og metoder taget i betragtning.

Kommunal service vil skuffe
Ugebrevet A4 har bedt borgmestrene for de nye kommuner give deres bud på den kommunale velfærd i 2007. Borgmestrenes Velfærdsbarometer varsler besparelser på velfærden i hver tredje kommune. To ud af tre borgmestre i Velfærdsbarometeret forventer, at serviceniveauet i deres kommune vil ligge under borgernes forventninger.

På tværs af partifarver og geografi sidder borgmestrene i samme klemme: gabet mellem den kommunale virkelighed og borgernes ønsker om bedre ældrepleje, skoler og børnepasning. Det er nu så stort, at de færreste borgmestre regner med, at serviceniveauet i deres kommune vil leve op til borgernes forventninger.

Mange lukkedage
Småbørnsforældre må i stigende grad bruge fri- og feriedage på at passe deres børn, når daginstitutionerne har en af de lukkedage, som der bliver flere og flere af. Det viser en analyse FTF har fået lavet.

Også i Københavns Kommune tvinges daginstitutionerne til at lukke hele dage for at spare på ressourcerne. Sidst har kommunen i budgetforhandlingerne for 2007 fundet en besparelse på mere end fire mill.kr. på fritidshjem- og klubområdet. Besparelsen betyder to ekstra lukkedage, og det giver forældrene og de ansatte store problemer. I forhold til de ansatte først og fremmest fordi det bliver sværere at tilbyde fuldtidsstillinger. Det vil give problemer med at tiltrække kvalificeret personale til fritidshjem- og klubber. Men der er også en social slagside ved forslaget, mener de pædagogiske organisationer i København.

”Med forslaget bliver enlige forældre med svage sociale netværk sat under pres, og de kan få problemer med at få passet deres børn. Besparelsen undergraver i det hele taget langsomt forældrenes tillid til fritidshjem- og klubområdet, for de stadig skal betale det samme, men får mindre og mindre for pengene”, siger Jan Hoby fra LFS’ forretningsudvalg.

De pædagogiske organisationer henstiller derfor til politikerne at droppe forslaget, som er en klar forringelse af dagtilbuddene.

Charlotte Guldberg ny formand for Børnerådet
Charlotte Guldberg er udpeget som ny formand som Børnerådet. Den 55-årige cand.scient.soc har de seneste 22 år arbejdet som forstander på Skodsborg Observations- og Behandlingshjem, en døgninstitution for 20 anbragte børn fra 0-6 år, der kommer fra svært psykosocialt, kulturelt belastede og sårbare familier. Hun efterfølger Klaus Wilmann.

Fattige børn fanget i ensomhed
Det er uværdigt, at politikerne bruger år på at diskutere, om vi overhovedet har børnefattigdom i Danmark i stedet for at gøre noget ved problemet, mener Kristine Sørensen, kandidat i folkesundhedsvidenskab. Hun har indsamlet nogle af de fattige børns forstemmende historier og håber, de vil runge hos beslutningstagere landet over. Og bruger man EU’s fattigdomsgrænse, løber tallet op i 90.000 børn i Danmark som vokser op i fattigdom i Danmark

Kristine Sørensen har skrevet pjecen »En ensom kamp«, som er baseret på samtaler med 12-13-årige børn i familier med få penge. Takket være et samarbejde mellem Børnerådet og Tryg- Fonden er den i disse dage på vej ud til politikere og socialforvaltninger i samtlige landets kommuner. Pjecen er en bearbejdet version af et speciale, som Kristine Sørensen skrev sidste år sammen med Lene Hammer-Helmich som afslutning på deres folkesundhedsvidenskabelige uddannelse.

Afsavn, manglende muligheder for udfoldelse, ensomhed, svigtende omsorg, begrænsede netværk, mobning, fejlernæring og ikke mindst et totalt fravær af voksne, som de kan spejle sig i, og som kan give dem et mål i livet, er noget af det, der karakteriserer et børneliv på bunden af samfundshierarkiet.

Det var gennem Frelsens Hær, Kristine Sørensen og Lene Hammer-Helmich kom i kontakt med de ni børn, de har interviewet i flere omgange i børnenes egne hjem. De er alle 12-13 år – gamle nok til at være bevidste om deres situation og stadig små nok til at være afhængige af deres forældre.

Børnene boede med en enkelt undtagelse alle med en enlig mor. De fleste af mødrene har 8. eller 9. klasse som højeste uddannelse, en enkelt havde en kort uddannelse som social- og sundhedshjælper. Bortset fra en enkelt mor med deltidsarbejde levede resten udelukkende af kontanthjælp. Familierne havde alle en årlig indkomst før skat på mellem 120 og 145.000 kroner.