Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Sommer for børn
Københavns børn har mulighed for over 100 aktiviteter i løbet af sommeren. Det vil sige fra slutningen af maj til starten af september.
Aktiviteterne kommer langt omkring. Gøgl, teaterforestillinger, dans, udstillinger, masser af idræt, mange forskellige workshops, gadecirkus, dramatiske stunts, kvalitetsfilm for små og større, udendørsleg, kreativ billedkunst, og selvfølgelig ture til skov og strand. Det hele kan findes beskrevet i pjecen ”Sommer for børn 2006”, som kan downloades på www.kk.dk
Dans for børn, der ikke har lært at gå eller stå endnu er en helt ny aktivitet i år. Det er ensemblet Uppercut Danseteater, der med forestillingen ”Skal vi danse« laver danseaktiviteter for de mindste børn fra 1/2 til 4 år. Det vil sige at børn på kravlestadiet både er med som tilskuere og som deltagere. Forestillingen er afprøvet med stor succes blandt vuggestue- og dagplejebørn i Nordvest.
En anden ny aktivitet er ”Skrubberne”, som er et orkester alene med kvindelige musikere og sangere. De optræder med en anderledes udgave af ”Folk og røvere i Kardemomme by” udsat for opfi ndsom koreografi og stilarter som bl.a. samba, hiphop og funk. Det hele er sat sammen som »stomp« musik, hvor der spilles på alt – nedløbsrør, koste, stokke, tændstikæsker, grydelåg, spisepinde, poser og sin egen krop. Under og efter forestillingen opfordres publikum – børnene – til at spille med på ”instrumenterne”, som gruppen har medbragt. De fl este arrangementer er gratis, og ved nogle skal man tilmelde sig god tid i forvejen.