Fritidshjemmet Universet

Af Elisabeth Lockert Lange

Integration skal skabes

Integration, konfliktmægling og målrettet information er nøgleord for arbejdet i fritidshjemmet Universet. En flot middelalderfest har her i forsommeren været centrum for børnenes samvær og fællesskab.

Fritidshjemmet Universet ligger ved Sjællandsgade skole bag Skt. Hans Torv. Et dejligt område med mange forskellige børnegrupper, men også et område med et hårdt gademiljø. Begge dele afspejler sig i det arbejde som fritidshjemmet satser allermest på, nemlig integrationsarbejdet.

Skolen var tidligere et-sporet med 95 pct. elever af anden etnisk baggrund, men er med omstruktureringer nu tre-sporet med 70 pct. etnisk danske børn. Den udvidelse og udvikling afspejles på fritidshjemmet, tidligere et næsten 100 pct. indvandrerfritidshjem, som nu er udvidet til 135 børn fordelt på tre afdelinger. Ca. 25 pct. af børnene er tosprogede.

Tidligere var der en ret hård stil børnene imellem, nu er den ”hårde kerne” reduceret til en lille gruppe større drenge.

”De har krævet en stor indsats. Bl.a. har vi arbejdet meget med sproget, som er og især har været både sexistisk og racistisk – og begge veje. Jeg mener det er vores ansvar at lære dem at tale et ordentligt dansk. Det er ikke forældrenes, de kan jo ikke dansk, og børnene taler pænt arabisk, så forældrene aner ikke, hvad deres børn siger på dansk. Det er vores ansvar. Og vi arbejder med det bl.a. ved at lære dem, hvad ordene egentlig betyder. Vi lærer dem at de er heldige de har to lande, men at det er her de er født, dette er vores alle sammens land. Det er ikke ok at hade det land, man er født og opdraget i. Vi lærer også de danske børn at de tosprogede børn ikke har noget sted at rejse ”hjem” til”, fortæller Janne Schirmer, som har været leder af fritidshjemmet i mindre end et år.

Hun synes det har rykket på det år, bl.a. er der sket en nedgang i antallet af konflikter og en udvikling i børnenes måde at tackle dem på. ”Konflikter er et stort tema her i fritidshjemmet, det har vi snakket om i personalegruppen fra dag ét. Både vi og skolen arbejder meget med konflikter og konfliktmægling, med den voksne som konfliktmægler. De store drenge kan blive meget fysiske og gå på personalet, og det er hårdt. Men vi tager fat i konflikten med det samme, når den er der. Det har hjulpet meget. Vi forsøger at lære dem at der altid er to sider af samme sag, og hvordan de kan reagere på en anden måde, så de undgår at blive fysiske. Og de kender jo alle de gode råd, selvom det kan svært for dem at handle på dem.”

Disse store drenge er vokset op med et hårdt gademiljø. Store familier og små hjem betyder at mange drenge opholder sig på gaden og på offentlige legepladser til de er langt over 20 år. Derfor er der et stort behov for et ungdomsmiljø.

”Der er massivt brug for at få etableret et voksenstyret ungdomsmiljø her i kvarteret. Som det er nu slås de og bliver aggressive, når de bliver vist væk fra legepladserne. De har ikke lært almindelig respekt for andre og hvordan man opfører sig. Den gadekultur ønsker vi ikke at de yngre børn her lærer. Der skal laves tilbud til både børnene og de unge, så de har et sted at være, og så skal vi have skilt den hårde kerne fra”, siger Janne Schirmer, som vurderer at miljøet på Nørrebro er blevet hårdere de sidste år.

Skaber sammenhænge for integration
Integration er suverænt det vigtigste for Universet. Og den skal skabes, den sker ikke af sig selv, er Janne Schirmers erfaring.

”Det er svært at få de store indvandrerbørn og de store danske børn til at lege sammen. De har meget lidt kontakt og laver ikke noget sammen, hvis de ikke sættes sammen om noget. Drengene har fx helt forskellige interesser, indvandrerdrengene spiller fodbold, så ingen af de danske drenge er dygtige nok til at kunne være med. De danske børn laver ofte lege som kræver fantasi og abstraktion, og kun få af de tosprogede børn er med der. Det vil sige at vi skal lave sammenhænge hvor samværet sker. Vi skal give dem de erfaringer.

Derfor skaber vi situationer, hvor de kan øve sig i det de mangler, begge dele er jo vigtige, både det motoriske og det abstrakte.”

Derfor har Universet holdt en stor middelalderfest, som løb af stabelen i starten af juni. Børnene har arbejdet med den i over en måned. Et boldareal blev en markedsplads fyldt med livet i middelalderen, alle 135 børn var udklædte, historien blev lavet i totalteaterstil og de fik besøg af to politifolk til hest (dyr var en vigtig del af dagliglivet i middelalderen). Der var vel at mærke ikke kun tale om nordisk middelalder men også om middelalderen i mellemøsten. Der var tiggere og tyve som stjal punge og som kom i gabestokken og fik hugget hænderne af af ordensmagten. Der var bønder der solgte deres varer, der var handlende med boder, håndværkere, dansere og trubadurer, der var saltet fisk og spæk, korn blev malet, der blev bagt, lavet smykker, de kloge koner kunne ”helbrede med urter”, fattiggården kunne besøges, ligeså slottet. Til sidste blev der grillet og spist middelaldermad. Arrangementet var åbent for hele kvarteret, og folk kom for både at købe, se og opleve.

Religion var kun sparsomt repræsenteret gennem Janne Schirmer, som udklædt som munk med en stor bibel (og et manus) holdt snor i hele historien.

Inden da havde børnene valgt sig ind på hvilken gruppe og tema de ville være en del af, de havde lavet de enkelte historier som dagen bestod af, og der var blevet lavet kulisser og kostumer.

”Det var vigtigt for os at vise at de to middelaldre var lige brutale. Undervejs havde vi en diskussion af, om vi kunne tillade os at vise tiggernes hænder blive hugget af. Fordi det jo altså stadig sker nogle steder. Vi enedes om at man skal turde vise det og snakke om det, og at man skal bibeholde en balance. Og faktisk blev det et hit, alle ville have hugget hånden af, så vi til sidst slet ikke havde nogen hænder tilbage at bruge til det, men måtte lave flere”, siger hun med et grin.

Målrettet information
Samarbejdet med børnenes forældre er tæt og godt og forældreopbakningen er stor, glæder Janne Schirmer sig over. Hun fremhæver som et godt eksempel at alle børnene kom med på koloni. Og det var ikke særlig svært, synes hun. Det krævede blot nogle telefonopringninger.

”Vi ringer jo til forældrene og fortæller dem, hvad der står på de sedler, de ikke forstår. Det nytter ikke noget at blive irriteret over at forældre som ikke forstår, hvad kolonien betyder, siger nej til den eller ikke afleverer sedlerne. Oftest er det fordi de ikke forstår, hvorfor det vil være godt for deres barn. Jeg vil hellere ringe en ekstra gang og give dem en målrettet information, og det gør vi meget her; det er en del af vores integrationsarbejde. Vi forklarer dem, hvad vi kan lære deres barn, fx et sprog og en facon så de kan begå sig, søge et job, gå i banken. En facon som de får positiv respons på. Den anden måde får de jo kun negativ respons på.”

Universet modtager ikke kun børn fra Sjællandsgade skole. Der kommer børn fra nærliggende skoler, og bl.a. kommer der børn fra arabiske friskoler. Det sidste mener Janne Schirmer er vigtigt for både børnene, forældrene og kvarteret.

”Det er børnenes og forældrenes måske eneste kontakt til det danske, og vi som fritidshjem kan gøre en indsats for deres integration. Der er også en del børn i kvarteret, bl.a. børn som går i arabiske friskoler, som burde gå her. Og som gerne vil, men forældrene har ikke råd til at betale for det. De vokser op på legepladser, men de har brug for et dansk fritidshjem, hvor vi kan indføre dem i dansk kultur. Og det kan vi, for vi har masser af danske børn her nu.”

Og der bliver flere børn til 1. august, hvor fritidshjemmet igen skal udvides for at kunne rumme de nye børnehavebørn. Derimod mangler der klubpladser, vurderer hun. Der bør bruges midler på at give nogle tilbud til gruppen over 10 år.

Fritidshjemmet har et højt aktivitetsniveau. Det er værkstedsbaseret, og børnene melder sig til det de har lyst til.

”Vores arbejde er meget planlagt på voksensiden. Det er vigtigt at børnene har fritid, men det er også vigtigt at de bliver udfordret på andet end de bliver udfordret på i skolen – og det skal være sjovt. Vi har en høj bevidsthed om hvad vi gør, og en meget engageret personalegruppe, hvor børnene kommer i første række. Det kræver alt sammen høje faglige kvalifikationer, for fagligheden er det fælles udgangspunkt. Og så er vi meget stolte af vores arbejde. Vi tror på at vi gør en forskel, og at vi målrettet arbejder på at erstatte parallel-eksistens med reel sameksistens.”