Fra KKFO til fritidshjem

Fokus på fritidspædagogik

Af Elisabeth Lockert Lange

Oplevelsen af manglende faglig ligeværdighed og tilværelsen i en dominerende skole tænkning har været den primære års ag til at det KKFO-lignende fritidshjem på Skolen på Kastels vej ønsker at blive et selvstændigt fritidshjem.

Gennem de sidste 16 år, siden Jan Hansen blev leder, har specialfritidshjemmet ved SPK, Skolen på Kastelsvej, forsøgt at markere deres pædagogisk faglige fokus, hævde det og sætte det i højsædet.

Det er ikke altid let, når hele det omgivende miljø, lige fra procedurer til tidsfordeling, er gennemsyret af skole og skoletænkning. Følelsen af, at det pædagogisk faglige i praksis i det daglige arbejde ikke regnes for ligeværdigt, ligger lige for. Sådan har personalet langt hen ad vejen tænkt det på fritidshjemmet ved SPK, som trods sit navn er defineret som ”KKFO-lignende”. Det er ganske vist aldrig blevet klart defineret som det ene eller det andet, men på de afgørende punkter er det en KKFO. Lovgivningsmæssigt er det placeret under folkeskoleloven, og ledelsesmæssigt refererer lederen af KKFO’en til skolen og lederen der.

SPK er målrettet børn med høretab og hørehandicap; der er børn der hører til normalområdet og børn der er til specialområdet, hvis ikke hørehandicappet var tilstede, og det består af både et dagtilbud og en døgndel. Tilbuddet har eksisteret siden man begyndte at undervise døve børn for over 200 år, og skolen har ligget på Kastelsvej siden engang i 1800-tallet. I 1961 kom et fritidstilbud til, i starten som et interesse-fritidstilbud i skikkelse af forskellige tilbud, som fx et frimærketilbud. Senere som et mere omfattende fritidstilbud.

Det var – og er – et landsdækkende tilbud, men i modsætning til tidligere kommer der nu procentvis langt flere fra nærområdet. Det skyldes bl.a. kommunalreformen, hvor en følge har været at regionerne selv etablerer tilbud i lokalområdet. En anden og endnu vigtigere årsag er den teknologiske udvikling og screening for høretab alle spædbørn gennemgår. Den har betydet at helt små børn med høretab i langt de fleste tilfælde får en Cochlear Implant operation, så de teknisk set bliver hørende, og derfor sluses de ud i normalmiljøet.

Til sammen betyder det færre døve børn på SPK, som siden 2003 er gået fra 140 børn til 42.

Synliggører det pædagogiske

Jan Hansen blev leder i 1994, hvor han kom fra en stilling i døgnafdelingen. Med ham blev den pædagogiske profil skærpet. Han oplever ulemper ved KKFO-konstruktionen.

”Fornemmelsen af at vores arbejde foregår i et skolesystem er vokset, det er efterhånden svært at tro på at det pædagogisk og strukturelt kan forbedres. Siden 1994 har vi arbejdet på at fagliggøre pædagogernes status i forhold til lærerne, vi markerer os som fritidspædagoger i forhold til lærernes skolefaglighed”, fortæller han.

Børnene tilbringer to tredjedele af tiden på skolen og en tredjedel i fritidstilbuddet. Og det er skolen der historisk får støtten til børnene fx psykologhjælp.

”I det hele taget er arbejdet gennemsyret af skoletænkningen, mens vi forsøger, stærkere og stærkere, at synliggøre det pædagogiske og få pædagogisk indflydelse på børnene.”

Strukturen som vedhæng til skolen har ikke sikret at miljøerne reelt hang sammen. De har på mange måder fungeret som selvstændige miljøer og ikke altid lige godt koordineret.

”Der er svipsere mellem miljøerne. Vi har projekter med børn i et tæt samarbejde med lærerne, hvor vi har haft særlige overenskomster for pædagogerne. Det vil vi gerne gøre mere, men det mislykkes på grund af lønforskellen mellem de to faggrupper. Fagforeningsinteresser og økonomi låser muligheder for samarbejde fast”, siger Jan Hansen.

Det var en klar erkendelse af dette, koblet med et vigende børnetal på grund af færre døve børn til fritidstilbuddet, der satte tankerne i gang. Hvis de skulle redefinere sig selv, hvilke andre muligheder var der så?

”Og det blev helt nærliggende at tænke, når vi ser på de problemer vi har, at det fritidspædagogiske kan leve et bedre liv, hvis vi er selvstændige. Vi oplever når vi samarbejder, pædagoger og lærere, at vi er i en forhandling ud fra vores faglighed. Det kan vi sagtens gøre og bedre som to selvstændige parter, som ligeværdige fagligheder”, siger han og tilføjer:

”Og vi er da ligeværdige. Til et vist stykke. For strukturen er skoleorienteret og har et didaktisk udgangspunkt. For mig betyder det at jeg tænker: hvorfor er det lige det der gælder og ikke det pædagogiske. Så dette er også et oprør overfor at det skal være sådan. Der bør også være ligeværdighed i ledelsesstrukturen.” ”Så vi har besluttet at skubbe til den bold, der handler om fritidspædagogik. Især set i lyset af strømningerne i kommunen, hvor fokus er på mere skole og flere KKFO’er.”

Fortsattæt samarbejde

Lone Plougmann har været tillidsrepræsentant på SPK siden 2007. Hun fortæller at alle medarbejdere på KKFO’en – efter en periode med afklaring af hvad det har af konsekvenser – er enige om at de helst vil være et selvstændigt fritidshjem.

”Egentlig oplevede vi at vi arbejdede i ligeværdighed, derfor var det overraskende at vi mødte en mur af modstand fra skolen, da vi gik i gang med at arbejde for selvstændighed. Skolen ser vores ønske om selvstændighed som et ønske om uafhængighed.”

Men hvis det er uafhængighed fra tæt samarbejde de tror pædagoger ønsker, så tager de meget fejl.

”Vi ønsker fortsat et forpligtende og udvidet samarbejde med skolen og om børnene. Vi ønsker ikke at udskille os, det handler kun om faglig ligeværdighed. Personalet vil tværtimod være rigtig kede af hvis det ødelægger noget samarbejde”, siger Lone Plougmann.

Men det mener hverken hun, resten af personalet eller Jan Hansen at det gør.

Samtidig kompliceres det hele af at der samtidig er en sammenlægning i gang mellem SPK Skole og Langelinie Skolen og oprettelse af flere fritidshjemspladser, foruden flytning af et andet fritidshjem til SPK matriklen. Det betyder at den manglende bæredygtighed og fagfaglighed, fordi de er små og sårbare, som KKFO’en oplever, kan opvejes af sammenlægningen med det andet fritidshjem, som de meget gerne vil have et fagfællesskab og et fagligt fritidshjemssamarbejde med.

”Med tilsammen 440 børn bliver en kommende sammenlægning vigtig for at kunne inkludere børnene med høretab fleksibelt. Fagfælleskabet kan fx konstrueres ved at vi lægges sammen som en klynge, evt. som del af en anden klynge. Men uanset hvad, med fritidspædagogik som fokus”, siger Jan Hansen.

Lone Plougmann supplerer:

”Det kan også give en mulighed for at vores børn inkluderes i et hørende miljø, og at de CI opererede børn kan være petence på området.”

Jan Hansen nikker i enighed:

”Et fagfællesskab vil bedst skabe lige adgang for vores børn. De har få tilgange til det almindelige miljø.”

Dilemmaer

Naturligvis er der også dilemmaer, for noget mistes. Men KKFO’en er overbevist om de får mere end de mister, og at det de mister, kan løses på anden vis.

Det handler bl.a. om den nuværende fælles visitering. Som selvstændigt fritidshjem vil det blot kræve en anden visiteringsaftale. Et kompetencecenter som nu er en del af virksomheden er et andet punkt.

”Det vil kræve en konstruktion for, hvordan vi fortsætter virksomheden med tegnsprog, hjælpemidler i undervisningen etc. Men det er svært at se at vi mister noget, som ikke kan gøres på anden samarbejdsfacon. Når vi taler samarbejde, så er der i forvejen ressourcer og forskellige strukturer der skal gå op i en højere enhed. Er viljen der til at løse det ligeværdigt, så kan det også gøres”, siger Jan Hansen.

KKFO’en har ledelsen på skolen imod sig, forstået sådan at ledelsesniveauet er imod at KKFO’en bliver et selvstændigt fritidshjem, de mener at arbejdet er mere fleksibelt når den er sammen med skolen og er bedre for børnene og forældrenes tarv. Det samme mener skolebestyrelsen.

”Men i realiteten handler det jo om at vi alle er nervøse for disse børns fremtid. Det er en lille gruppe, og vi har det fælles motiv at vi gerne vil passe på dem”, vurderer Lone Plougmann.

Både hun og Jan Hansen håber meget på at politikere og embedsmænd tager en beslutning inden sommerferien.

”Vi vil gerne kunne komme videre. Og lige nu arbejder vi med en skolesammenlægning og håber på en sammenlægning af fritidshjem.”