Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Daginstitutionsledernes generalforsamling
Roser med torne
Faglighed for alle blev vedtaget i april af alle Borgerrepræsentationens partier undtagen Enhedslisten. Det blev præsenteret som et ”historisk bredt forlig, som skal løfte den københavnske folkeskole over en bred kam og styrke kvaliteten i dagpasningen.”
Nogle af nøgleområderne i forliget beskrives som ”styrket faglighed, større tryghed, bedre evalueringskultur, efteruddannelse af lærere og styrket ledelse, en bedre fordeling af et- og tosprogede elever på skolerne, en forstærket indsats på dagpasningen med initiativer, der skal bryde den negative sociale arv og styrke overgange mellem dagtilbud og skole- og fritidstilbud. Samt bedre kost og mere bevægelse.”
Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard er den politiske arkitekt bag forliget. Ved præsentationen sagder han:
”Det er et ambitiøst forlig der skal løfte den københavnske undervisning og dagpasning og bryde den negative sociale arv. Initiativerne med fokus på både faglighed og livsglæde vil bringe den københavnske folkeskole op blandt landets bedste til forbillede for andre. Jeg er også glad for, at den flerårige aftale giver skolerne og institutionerne arbejdsro.”
LFS og BUPL Hovedstaden blev i første omgang temmelig anspændte over forliget, som unægtelig handler meget om heldagsskoler, læring og lærere og mindre om pædagoger, leg og fritidshjem. Der blev holdt et stormøde (beskrevet i LFS Nyt 5/06).
Den kritik og nervøsitet blev der tilsyneladende lyttet til. I hvert fald sendte de to københavnske pædagogiske organisationer en pressemeddelelse ud med ros af forliget.
Rosen gik bl.a. på ”det bredere syn end blot mere skole” forliget indebærer. ”Det er ikke kun et skoleforlig og handler ikke kun om læring. Som noget meget markant forbinder politikerne deres projekt med at styrke fagligheden, med en styrket indsats i daginstitutionerne”, skrev de pædagogiske organisationer i pressemeddelelsen, hvor Jan Hoby udtaler: ”Det er ret bemærkelsesværdigt, at man faktisk vil styrke institutionernes arbejde med det enkelte barns udviklingsperspektiv, med at bryde den negative sociale arv, med de pædagogiske lærerplaner og deltagende rolle i arbejde med social og etnisk integration.” Han tilføjede at spørgsmålet om finansiering af planen endnu ikke er løst, men at der ikke kan blive tale om, at man blot flytter rundt på midlerne. ”Så løser man problemer et sted og skaber nye et andet sted. Så vil det ikke give det nødvendige løft på kvaliteten og den ro, som politikerne har stillet i udsigt.”
Senere er det igen gået den anden vej
Et efterspil til både stormøde og pressemeddelelse er et møde den 31. maj mellem 600 ledere & tillidsfolk fra de to pædagogiske organisationer i København, hvor de vedtager en udtalelse som kritiserer Faglighed for alle med opfordringer til dialog og samarbejde. Åbenbart er forliget i mellemtiden blevet nærlæst. Der står bl.a. i udtalelsen:
”Når diskussionerne om ”Faglighed for alle” sammenholdes med de nuværende budgetdiskussioner og implementeringen af den nye kommunale struktur, giver det et dårligt udgangspunkt for at forandre og kvalitetsforbedre. Uanset hvordan man vender og drejer budgetdiskussionerne er de bebudede besparelser et udtryk for kvalitets- og standardforringelser – forringelser der vil spænde ben for det gode børneliv og for det pædagogiske personales arbejdsvilkår.
Det kræver kritisk medspil og politisk mod at skabe gode løsninger. De besparelser der hidtil er peget på er så massive, at de står i vejen for den diskussion, der ellers burde handle om udviklingen af kvaliteten i det gode børneliv.
Forligsteksten som danner rammen om ”Faglighed for alle 2006-2009”, har desværre endnu ikke imødekommet det pædagogiske områdes ønsker. Vi ser derfor frem til at visionerne forankres i en pædagogisk kontekst der værdsætter børns hele udvikling, dannelse og den pædagogiske metodefrihed. ”Faglighed for alle” er et forligspapir, der peger i mange forskellige retninger, og har mange forskellige modsatrettede ønsker. Et tydeligt og negativt spor er ønsket om at omdefinere daginstitutionsområdet til en førskole foranstaltning.”