Netop nu

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

Det vigtige møde

Integration er en af Københavns Kommunes mærkesager, og det ene projekt efter det andet sættes i søen for at afhjælpe den skævhed, der eksisterer i dag på flere områder. Et af spidsområderne for indsatsen er naturligt nok daginstitutionerne.

Københavns Kommunes projekt "Mangfoldighed i Københavns dagtilbud" har som mål at rette op på den skæve fordeling af etnisk danske og tosprogede børn i byens daginstitutioner. Det treårige projekt blev vedtaget sidste år af det tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg, og det sættes i gang i september i år. Projektet har været igennem mange drøftelser, det har været i høring, og der er afsat 6,6 mill.kr. de næste tre år til efteruddannelse, forældreinddragelse mv.

Projektet involverer 85 institutioner, som allerede er informeret om planen for, hvordan de forskellige modeller for integration udfoldes i den enkelte institution. Modellen bygger på forældrenes frie valg, så der er altså ikke tale om tvangskvoter, understreger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, men om tilbud om blandt andet sprogpladser.

Planen omfatter en række modeller, der skal fremme mødet mellem etnisk danske og tosprogede børn og styrke de tosprogede børns tilegnelse af dansk. To hovedindsatser er sprogpladser for børn med et andet modersmål end dansk og såkaldte brobyggerinstitutioner.

I sprogpladser ligger der at der i udvalgte daginstitutioner med mange etnisk danske børn reserveres et antal sprogpladser til børn med et andet modersmål end dansk. Der er 63 daginstitutioner, der får sprogpladser fra 1. september. Institutionerne ligger på Nørrebro, i Valby, Brønshøj-Husum, Bispebjerg og på Amager. Som sagt er tilbuddet frivilligt for forældrene.

Brobyggerinstitutioner er udvalgte daginstitutioner med mange tosprogede børn, hvor der skal satses på brobygning mellem to-sprogede børn og forældre og etnisk danske familier. Der er udvalgt 21 brobyggerinstitutioner, som ligger på Nørrebro, i Valby og Brønshøj- Husum. Med særligt fokus på interkulturel pædagogik og venskabsdannelser vil institutionerne tiltrække flere etnisk danske børn.

Rammerne for projektet giver institutionerne mulighed for en høj grad af metodefrihed, understreger Bo Asmus Kjeldgaard. Pædagogerne er eksperterne, og planen handler ikke om at ændre de enkelte institutioners særpræg, forsikrer han.

Væk med ghettoer

Et politisk flertal i Borgerrepræsentationen har vedtaget at afskaffe Københavns fem definerede ?udsatte boligområder?, såkaldte ghettoiserede områder.

Den ene undersøgelse efter den anden fortæller, årsagen til indvandrerbørn og -unges dårlige resultater i uddannelsessystemet er en opvækst i udsatte boligområder, hvor over halvdelen af de voksne er uden for arbejdsmarkedet. Socialministeriet har defineret ti udsatte boligområder i Danmark ? og fem af dem ligger i København. Det er Akacieparken i Valby, Aldersrogade, Mjølnerparken og Lundtoftegade i Nord-Vest og Tingbjerg i Brønshøj.

Flertallet for aftalen er skabt af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og de radikale. Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti hoppede fra aftalen i søndags.

Forliget er delt op i en politisk "visionsaftale", som angiver integrationstiltag flere år frem, og så en mindre aftale om de konkrete indsatser i 2007. Ifølge 2007-aftalen skal alle nye beboere i de fem udsatte områder - Tingbjerg, Mjølnerparken, Aldersrogade, Akacieparken og Lundtoftegade - være i arbejde. Ressourcesvage beboere, som gerne vil flytte, kan få flyttehjælp og økonomisk støtte. Samtidig vil kommunen investere i nye erhverv og funktioner i de udsatte områder, hvor også en række nye projekter vil blive sat i værk.

På beskæftigelsesområdet indgår integrationstiltagene fra "Beskæftigelsesaftalen", der blev vedtaget for et par uger siden, i den samlede plan. Ifølge den etablerer Københavns Kommune blandt andet Jobpatruljer, som drager ud for at opsøge folk uden arbejde. Patruljerne garanterer et jobtilbud og tilbyder sprogundervisning ved siden af jobbet.

Uønsket lyd
Sådan er definitionen på støj. På arbejdspladsen er det vores arbejdssituation, som bestemmer, hvornår vi opfatter lyd som støj. Jo mere koncentration arbejdet kræver, des lavere er den enkeltes tærskel for, hvornår lyd opfattes som støj.

I 2003 var 13% af de skader, der blev anmeldt til Arbejdstilsynet, høreskader. Ansatte i industrien og pædagoger har særlig store problemer med støj. Næsten hver tredje siger, de er udsat for støj, der er så høj, at de må hæve stemmen for at tale sammen. Støj påvirker ikke blot hørelsen i form af nedsat hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed. Der er også sammenhæng mellem kraftig støj og udvikling af stress, hjertekarsygdom og muligvis fosterskader.

Ved en støjbelastning under 80 dB(A) anser man ikke at støjudsættelsen vil medføre høreskade gennem en helt arbejdsliv. Er støjbelastningen over 80 dB(A), skal høreværn være til rådighed. Ved en støjbelastning på 85 dB(A) eller derover er støjen høreskadende i en grad, så arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte anvender høreværn.

Læs mere om støj, nyheder og vejledninger om støj i en række brancher, gode råd om indkøb af maskiner og støjdæmpning på www.at.dk

På www.stoej.bar-sosu.dk/Praktiske_raad.aspx (link ikke længere aktivt, red.) kan du finde en en handlingsorienteret vejledning fra BAR Social & Sundhed med gode råd om bl.a. indretning og inventar og vejledning om, hvordan du kan gribe processen an.

Arbejdstilsynet har netop offentliggjort rapporten "Støj fra menneskelig aktivitet - et udredningsarbejde". Den giver et overblik over den eksisterende viden om hvor ofte og hvad der sker når man udsættes for støj fra menneskelig aktivitet, dvs. den støj, som forekommer i ikke-industrielle miljøer og som ikke stammer fra maskiner.

11 forskere og andre eksperter har skrevet hver et kapitel om en særlig problemstilling, ligesom der er et sammendrag og en række anbefalinger, som forfatterne er fælles om. Bl.a. at støj og gener i arbejdsmiljøet kortlægges, at sammenhænge mellem støjgener i arbejdsmiljøet, stress, mistrivsel og nedsat produktivitet belyses, og konsekvenser på hørelsen af støjbelastninger under 80dB(A) vurderes. Rapporten gennemgår også støjproblemerne i en række udvalgte brancher, nemlig skoler, daginstitutioner, storrumskontorer og musik- og underholdningsbranchen. Se rapporten på http://www.at.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Psykisk arbejdsmiljø på www.etsundtarbejdsliv.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Den nye hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø tager udgangspunkt i relationerne på arbejdspladserne på social- og sundhedsområdet. Der fokuseres på forholdet til kollegerne, til patienterne, børnene, de ældre og beboerne og deres pårørende. Men også på forholdet mellem lederen og medarbejderne. Fx sættes der fokus på lederen som rollemodel i forhold til arbejdsmiljøet.

Relationer er vigtige, synlige og umiddelbart forståelige. Derfor er de naturlige at arbejde med, men man skal heller ikke glemme betydningen af de formelle mål og rammerne for arbejdet. De gør en forskel på forholdet mellem de krav, man bliver stillet overfor i sit arbejde og de ressourcer, man har til at møde dem. Det kan være i form af bl.a. tid, uddannelse, supervision. Det er også vigtigt at se på, hvordan ens arbejde er organiseret og tilrettelagt til daglig. Hjemmesiden vil løbende blive udbygget med modeller, der kan hjælpe til at forstå de forhold, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

Et godt arbejdsmiljø er ikke den enkelte medarbejders ansvar. Det formelle ansvar hviler på arbejdsgiveren, men det bedste psykiske arbejdsmiljø opnås gennem samarbejde mellem medarbejdere og ledelse

Otte stressværktøjer til brug på arbejdspladserne kan blandt andet downloades fra hjemmesiden. Værktøjerne afprøves i øjeblikket på en række arbejdspladser i social- og sundhedssektoren, men fordi interessen for værktøjerne allerede er stor, er de foreløbige versioner lagt ud på hjemmesiden til inspiration for alle. Det handler fx om strategier mod stress, og personalemøder og arbejdspladskultur. Læs om stress-værktøjerne på www.etsundtarbejdsliv.dk

Også værdsættende samtale som metode til at udvikle det psykiske arbejdsmiljø kan afprøves på hjemmesiden. Metoden er blandt andet kendetegnet ved en særlig spørgeteknik. Og helt kort går det ud på at se på de positive erfaringer og lære af dem.

De seks guldkorn til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er: Indflydelse: Har du indflydelse på at tilrettelægge arbejdet og løse opgaverne? Har du indflydelse på, hvem du arbejder sammen med?

Mening: Finder du mening i dit arbejde og føler du, at du gør en forskel? Forudsigelighed: Ved du, hvad der sker i den nærmeste fremtid? Er du usikker på, om der sker noget, som kan være dårligt for dig. Social støtte: Kan du regne med dine kolleger, og bakker ledelsen dig op, hvis du har brug for hjælp? Belønning: Bliver det, du præsterer, anerkendt af ledelsen og kollegerne?

Krav: Er kravene til dig passende, og har du tid nok til at løse dine opgaver? De skal ikke være så små, at du keder dig, og ikke så store at du bliver stresset. Hjemmesiden er udviklet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, BAR SoSu.

Stop vold mod børn
Hvert år udsættes danske børn for vold ? både fysisk og psykisk ? i et omfang, som har været konstant gennem de seneste 10-12 år. Og meget tyder på, at de sociale myndigheder kun får kendskab til en mindre del af tilfældene (årligt registreres mellem 600-1.000 tilfælde af fysisk vold mod børn, og hvert år mister ca. otte danske børn livet på grund af mishandling eller vanrøgt).

Socialminister Eva Kjer Hansen har derfor taget initiativ til endnu en oplysningskampagne, som skal forsøge at gøre op med berøringsangsten for at blande sig i andre folks sager og opfordre os til at reagere ved mistanke om fysisk eller psykisk vold mod et barn. Kampagnen oplyser om, at vi alle har et ansvar for at stoppe vold mod børn, og hvad man kan gøre, hvis man får kendskab til et barn, der udsættes for fysisk eller psykisk vold. Kampagnen består dels af TV-spots, dels af hjemmesiden voresansvar.dk og dels af en rådgivningstelefon drevet af Børns Vilkår.

En undersøgelse efter en tidligere kampagne om samme emne viste at 7 pct. har haft en mistanke om vold mod et barn i deres omgangskreds inden for det seneste halve år. Undersøgelsen viste også at der i perioden umiddelbart efter kampagnen var langt større opmærksomhed på faresignaler, der tyder på vold mod et barn.

Faresignaler er fx høje råb, lyden af slag, barnegråd. Børn, der udsættes for fysisk eller psykisk vold, sladrer sjældent, men naboer, venner, familie, pædagoger eller andre voksne i barnets nære omgivelser kan dårligt undgå at bemærke de blå mærker, at barnet er alt for stille og indesluttet eller at det udviser meget aggressivitet og vrede. Måske har nogle endda hørt eller set volden finde sted. Alligevel vælger mange at lukke af og lade som ingenting. Volden behøver dog ikke være korporlig for at give barnet langvarige mén. Psykisk vold, i form af trusler om fysisk afstraffelse, fulgt af grove og ydmygende overfusninger, skader også barnets udvikling og nedbryder gradvist dets selvværd.

Alle, der får kendskab til et barn, der udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling har pligt til at underrette kommunen.

Se mere på www.voresansvar.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Børns Vilkårs anonyme rådgivningslinje: tlf. 35 55 55 57. Børn kan ringe til Børnetelefonen: tlf. 35 55 55 55.

Webudstilling om Øresundsfolk
2. juni 2006 åbnede en webudstilling med eksempler på personer, der har rejst over Øresund. Udstillingen spænder i tid fra oldtiden til nutiden, fra fiskerne i jægerstenalderen til dagens pendlere. Udstillingen består af 33 livshistorier og rummer et righoldigt materiale af dokumenter, billeder, lyd- og filmklip. Der er lagt vægt på fortællingen og den visuelle oplevelse, og der er stof i udstillingen til flere besøg.

Udstillingen er blevet til gennem et samarbejde mellem kulturhistoriske institutioner i Øresundsregionen. Nationalmuseet i Købehavn har været vært for projektet, og der har været samarbejdet på tværs mellem arkiver, museer, biblioteker og universiteter. Se selv på www.oresundsfolk.dk

Unge savner hjælp fra voksne
Statens Institut for Folkesundhed har med en undersøgelse blandt 5.000 af landets 9. klasse elever påvist, at mere end 50 pct. af de unge mener, at voksne i højere grad bør forebygge og ikke mindst gribe ind over for overgreb og vold mod børn. Seniorforsker Karin Helweg-Larsen står bag undersøgelsen, og hun vurderer at de unge efterlyser lydhørhed og savner handlekraft og opmærksomhed fra såvel forældre som lærere og pædagoger.

Fokus på børnemiljø i dagtilbud
Folketinget har besluttet at alle landets dagtilbud skal i fremtiden udarbejde børnemiljøvurderinger, der kortlægger dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Samtidig skal der udarbejdes handlingsplaner for, hvordan dagtilbuddet agter at rette op på eventuelle problemer. Det skriver Familie- og forbrugerministeriet i en pressemeddelelse.

?Er der f.eks. behov for at indrette sig, så det høje støjniveau sænkes eller indføre nye standarder for, hvordan børn og personale taler med hinanden? Både forældre og personale må tage stilling til, hvordan børnemiljøet løbende kan forbedres,? siger familie- og forbrugerminister Lars Barfoed bl.a. i pressemeddelelsen.

Børnemiljøvurdering skal være skriftligt. Og den nye lovgivning forpligter de enkelte dagtilbud til at vurdere, ?om der er ting i dagligdagen, der med få ressourcer kan ændres til gavn for børnemiljøet?, som der står videre. Børnemiljøvurderingen skal desuden være offentlig tilgængelig for forældre og andre interesserede. Loven træder i kraft den 1. juli 2006, for den kommunale dagpleje dog 1. januar 2007.