Daginstitutionsledernes generalforsamling

Af Elisabeth Lockert Lange

Udfordringer

Generalforsamlingen uddyber på mange områder de samme emner og brændpunkter, som er bragt op over for børne- og ungdomsborgmesteren. Behovet for at der tages initiativer, som gør området til en samlet børne-unge-enhed, kommer klart til udtryk. Desuden bliver ni engagerede ledere valgt til bestyrelsen.

”Det er ikke kedeligt at være leder i København”, skriver lederbestyrelsen i sin beretning.

Det er på godt og ondt. Der er stor brugertilfredshed med området. Der er krav om dokumentation, læreplaner og politikker, der er decentralisering og selvforvaltning. Og ikke mindst er der en ny struktur, hvor det er vigtigt at lederne inddrages i prioriteringerne. Men sådan er det ikke i den igangværende proces, og det forsøger lederbestyrelsen at gøre deres yderste for at gøre noget ved. Og deres glædelige erfaring er at de bliver hørt af forvaltning og politikere.

Formand Niels Hansen supplerer den skriftlige beretning med nogle filosofiske betragtninger over lederskabets udvikling fra feltherre (aggressiv, udfarende og retningsskabende) til borgfrue (med den emotionelle intelligens og evne til at forudse og tilpasse sig en usikker og foranderlig fremtid). Det første repræsenterer en tryg fortid, den anden en usikker nutid, hvor forandringer er et vilkår. Måske skal der borgfruens kompetencer til for at sikre medindflydelse, reflekterer Niels Hansen.

”Og der er ret meget i spil! Ikke mindst KLK rapporten og rapporten Faglighed for alle. Vi skal vurdere hvordan vi tackler de mange udfordringer, og hvordan vi indgår i dialogen. Vi vil høres – ikke blot orienteres.”

Som det er nu er lederne repræsenteret i diverse udvalg og råd, det sikrer et bagland, der kan diskuteres med.

”Det er nødvendigt at vi er i dialog med hinanden. Vi har holdt en lederkonference, og de ting vi diskuterede der er allerede i spil. Vi vil gerne lave en opfølgning, men har ikke haft tiden og økonomien til det endnu.

Ledelsen af lederen, eller manglen på samme er generelt et stort behov, som lederbestyrelsen har gjort forvaltningen opmærksom på.

”Det er vigtigt at de afsættes ressourcer til det. Af vores leder kræver vi lokalkendskab, sparring og hjælp til løsning af opgaven. Der hvor vi som ledere inddrages, får man den bedste løsning. Bedre resultater er netop det, der legitimerer det ledelsesmæssige lag. Hvor vi ikke får indflydelse oplever vi ikke ejerskab. Og det giver dårligt arbejdsmiljø og dårlig udvikling af institutionerne. Der er stor bevågenhed fra forvaltningen, og der er vilje til at udvikle institutionerne, men det kræver også en anerkendelse af lederne. den nye forvaltning føler gamle F&A-ledere sig usynlige og gamle U&U-ledere – tja de er måske bare ikke bedre vant.”

Problemerne er mange: administrativt sker der mange fejl, som ikke rettes, der er en mangelfuld service, ingen ved hvem der tager sig af hvad, der mangler en fælles forvaltning i distrikterne. Desuden er der store problemer med tomme pladser, manglende støttepædagogtimer og ledernes psykiske arbejdsmiljø.

”Alt sammen har været baggrund for mange af vores henvendelser, hvor vi gerne vil tænkes ind som en aktiv part. Det er afgørende for os, hvilke udspil der kommer fra forvaltningen. Det værste er når vi holdes udenfor i ukendskab. Vi skal holde fast i at vi er en sparringspart og vil dialogen”, slutter Niels Hansen sin optakt til selve generalforsamlingen.

Ønsker decentralisering
De deltagende ledere tager tråden op. Mange af diskussionspunkterne er naturligt nok udløbere af diskussionen med Bo Asmus Kjeldgaard. Nogle med et ekstra internt tvist. Og for flere lyder der en skuffelse over at samlingen i én forvaltning ikke har givet det styrkede samarbejde institutionerne imellem, som de håbede på. Og at det heller ikke har betydet at hele det samlede område er blevet synligt og tydeligt for forvaltningen. Endnu i hvert fald.

Nogle af deltagerne taler direkte fra den konkrete hverdags pres og frustrationer, andre tager en mere overordnet indgang, men enigheden, samstemmigheden er stor. Det er opbakningen til bestyrelsen også, til arbejdet og til resultaterne. Som Ejvind Mortensen siger: ”Vi er med til at kvalificere nogle beslutninger, og vi har noget medindflydelse.”

Jørgen Petersen fra Valby åbner diskussionen om decentralisering: ”Vil vi have mere decentralisering? Og hvad med de administrative byrder? Skal de væk? Eller mister vi et styringsredskab på den måde?”

Det mener Ejvind Mortensen bestemt at man gør: ”Mit mål er at kæmpe så hårdt som muligt for decentralisering, og så til gengæld få et større servicearbejde og sparring fra forvaltningen. Vi skal især kræve af forvaltningen at de små daginstitutioner får service og administrativ hjælp, men ikke tilbagerulle den administrative opgave. Vi kan komme til at betale for at slippe for den.”

Også Tine Kratholm ønsker at bevare decentralisering og administrative opgaver. Det er rart som leder at have overblik og ikke få sin økonomi lagt ind under fx en skoleadministration, vurderer hun. Men et bedre serviceniveau efterlyses. Maria Rømer ønsker til gengæld ikke decentraliseringen praktiseret som den bliver nu:

”Som den er nu ligger alle opgaverne hos os og alle beslutningerne i forvaltningen. Det er ikke den decentralisering jeg vil have. I stedet skal vi klart melde ud, hvad vi ønsker centraliseret, og hvad vi ønsker decentraliseret.”

Henrik Knudsen ønsker også at bevare decentraliseringen, bortset fra pladsanvisningen.

”Vi har fået og får rigtig mange opgaver lagt ud, og de fleste er fornuftige. Lige om lidt får vi også nogle tests, kost og bevægelse, kontraktstyring og så videre. Hvordan håndterer vi alle de opgaver? Det skal diskuteres i lederbestyrelsen.”

Samhøringshed ønskes
Ikke alt handler om decentralisering. Maria Rømer efterlyser styringsredskaber og opfordrer lederbestyrelsen til at skubbe på for at få dem udviklet. Hun efterlyser efteruddannelse, ikke bare en enkelt temadag, men en visionær samlet plan.

En anden leder efterlyser fælles møder i ledergruppen om psykisk arbejdsmiljø. Et arbejdsmiljø som lader meget tilbage at ønske. En lind strøm af opgaver uden ressourcer bundet på kan ikke give andet end et dårligt arbejdsmiljø.

Poul Rasmussen fra Valby og medlem af lederbestyrelsen udtrykker også en skuffelse over enhedsforvaltningen.

”Det var ikke dette jeg talte for. Jeg synes det største problem er de mange modsatrettede krav, fra forældrene, lokalforvaltningen, cenrtalforvaltningen…. en masse hvor skal fægte os igennem. Når jeg er til møde så siger jeg jaja, og når jeg kommer hjem gør jeg måske noget helt andet. Vi skal have en større samhøringhed os imellem, og derfor er det vigtigt hvem der stemmes ind både i udvalg og bestyrelser. Vi skal vende en udvikling, så vi ikke skammer os over at arbejde på fritidshjem.”

Der nikkes og jaes højlydt; han er ikke den eneste, som har glædet sig til samling og til at udvikle sig sammen, og som nu oplever at de er ikke-eksisterende. Der er et stort behov for at der sker noget, som gør området til en samlet børne-unge-enhed.

Det er et klart mål for lederbestyrelsen at lederne bliver taget alvorligt, så de også er med til at udvikle området, vurderer Dorte Munk fra lederstyrelsen. ”Metoden er at skabe respekt, så vi får forvaltning og politikere i tale. Og det sker, vi får møder i stand, vi bliver lyttet til og hørt. Og vi gentog det hele i dag for Bo Asmus Kjeldgaard; det er vigtigt at fortælle det flere steder. Vores mål i bestyrelsen er også at få kvalificerede ledere for lederen.”

Formand Niels Hansen runder af: ”Som bestyrelse er vi optaget af, hvordan vi som gruppe kan blive en aktiv part i udviklingen. Skabe det fælles tredje gennem dialog og medindflydelse. Og så er der brug for penge til arbejdet i bestyrelsen.”

Et forslag fra bestyrelsen om at konstitueringen og dermed udvælgelsen af hvem der skal sidde i hovedbestyrelsen sker i selve lederbestyrelsen, blev – efter en del debat – vedtaget. Niels Hansen blev genvalgt som formand, genvalgt blev også Dorte Munk, Poul Rasmussen, Lene Hector, Martin Rosenquist og Lorraine Warnock. Nyvalgte er Maria Rømer, Henrik Knudsen og Maj-Britt Riese-Andersen.