Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Vand
Skybruddet i København i starten af juli ramte naturligvis også en stribe daginstitutioner. Nogle mere end andre. Børne- og Ungdomsforvaltningen lagde en vejledning ud på nettet om, hvordan institutionerne skulle håndtere deres vandfyldte kældre. Vejledningen har nu ikke forhindret en hel del af de ramte institutionerne i at henvende sig til LFS, som derfor også har lagt en vejledning ud på nettet, nemlig ud på mitlfs.dk.
Først og fremmest er det arbejdsgiverens ansvar og opgave at sørge for at medarbejderne har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Og dette grundlæggende ansvar gælder selvfølgelig også følgerne efter en vandskade.
LFS mener ikke at det pædagogiske personale må medvirke til at rydde lokaler eller gøre rent efter vandskaden. Det er Børne- og Ungdomsforvaltningens ansvar og der er regler for rengøringspersonalets påklædning når vi taler kloakvand etc.
Hvis de ansatte har gener på grund af arbejdsmiljøet, så skal arbejdsmiljøgruppen kontaktes, i næste omgang klyngens arbejdsmiljøudvalg og i sidste ende områdelederen/ArbejdsmiljøKøbenhavn eller Børne- og Ungdomsforvaltningen.
LFS kan selvfølgelig også kontaktes for råd og vejledning.
Udsatte "tweens"
Hvis det ikke fungerer derhjemme og man samtidig har adfærdsproblemer,
psykiske problemer og måske er overvægtig, kan 10-13-årsalderen være meget
svær. De såkaldte ?tweens? har forladt indskolingens trygge rammer, og det kan
være svært for udsatte børn i den alder at håndtere nye krav om selvstændighed, derstilles i skolen på mellemtrinet. Derfor skal de støttes, så de finder den rette vej frem i livet.
Det er konklusionen i rapporten Forebyggende foranstaltninger 10-13 år fra SFI.
Rapporten er en del af Dialoggruppe-projektet, hvor forskere og praktikere indsamler viden om forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge.
Rapporten beskriver fire indsatser, der skal hjælpe de udsatte tweens. De er
forskellige, men alle vurderer at de udsatte børn ikke må isoleres fra deres jævnaldrende. Derfor er netværk med andre børn og unge, fx gennem fritidsaktiviteter, vigtige, bl.a. for at vise børnene faste rammer for gode relationer og almindelig social adfærd.
Få information på www.forebyggelseboernogunge.dk (link ikke længere aktivt, red.)
Børneområdet på skrump
Fire ud af ti kommuner forventer flere besparelser på børnemrådet i 2012. Det siger landets børnechefer i en ny undersøgelse om kommunernes budgetter, som Epinion har lavet for FOA, som er bekymret for der er i forvejen ikke nok tid til omsorg over for det enkelte barn. De kommende besparelser vil lægge sig oven i de nedlagte 6.000 stillinger i dagtilbud, hvilket er langt mere, end det faldende børnetal kan forklare.
Nogle børnechefer siger i undersøgelsen, at de har planer om at overflytte tidligere fravuggestue til børnehave, og fra børnehave til skolefritidsordning. Andre skønner, at de vil flytte dagplejepladser til vuggestuer, og enkelte varsler flere lukkedage eller helt at dreje nøglen om på daginstitutioner.
FOA foreslår, at der i dagtilbudsloven sættes et loft for, hvor mange børn der højst må være per ansat i daginstitutioner: Højst tre 0-2-årige, seks 3-5-årige og ti 6-10-årige.
Det er analysefirmaet Epinion, der har lavet undersøgelsen for FOA, hvor 70 børnechefer i maj-juni 2011 har deltaget.
Dommervagten
Den årlige afrapportering fra dommervagtsprojektetet viser blandt andet, at ventetiden på surrogatpladser er faldende og at samarbejdet med anklage-myndigheden er blevet tættere.
Dommervagtsprojektet er et samarbejde mellem SSP og SOF og har eksisteret siden 2005. Formålet er at styrke den fælles sociale indsats overfor unge under 18 år, som fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten. Formålet med den socialfaglige indsats er, at de unge ikke begår ny kriminalitet.