Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Kampen om fritidshjem
På egne præmisser
Af Elisabeth Lockert Lange
God fritidspædagogik handler om respekt for børnenes fritid, for deres valg, og for at tingene sker på deres præmisser. De ansatte er der for at skabe mulighederne, sætte rammerne, støtte op, sikre at hver enkelt barns ønsker og behov bliver tilgodeset, at hvert barn kan udfolde sin fantasi og kreativitet inden for det han eller hun helst vil. Dette sikres bedst i fritidshjem, uafhængige af skolen.
Udkastet til aftalen mellem KL og regeringen om, at alle fritidstilbud til børn i skolealderen skal ligge under folkeskoleloven og ikke dagtilbudsloven som nu, har med god grund vakt furore på københavnske fritidshjem. Det kan nemlig let få den konsekvens at alle fritidshjem i København bliver omdannet til SFO'er (da Københavns Kommunes KKFO?er læner sig op af fritidshjemmenes (bedre) vilkår, vil de sandsynligvis forsvinde sammen med fritidshjemmene). Derfor kaldte LFS før sommerferien til kamp for at bevare de københavnske fritidshjem.
Nu en måned senere er alt stadig lige usikkert. Men som man kan læse andetsteds i dette blad er det ikke i tråd med børne- og ungdomsborgmester Anne Vangs ønsker at nedlægge alle fritidshjem.
Og der er gode grunde til at de københavnske fritidshjem ønsker at beholde deres status som fritidshjem. Konkret organisatorisk er der store forskelle på fritidshjem og SFO. En SFO har ikke selvstændig ledelse og økonomi, men er underlagt skolens ledelse og økonomi, en SFO har ikke en selvstændig forældrebestyrelse, men er del af skolens, der er ikke loft over, hvor mange børn man kan have pr. m2, som der er i et fritidshjem, og endelig er der ikke loft over forældrebetalingen som i et fritidshjem.
Måske lyder det for udenforstående ikke som enormt afgørende for fritidspædagogikken og for børnene, men det kan ethvert fritidshjem forklare at det er. Helt grundlæggende handler det om børnenes fritid og deres frihed til at vælge, det handler om legens betydning, om at udvikle sociale og personale kompetencer, om at tingene sker på børnenes præmisser, og om et tæt forældresamarbejde.
Deres eget rum
Vi giver ordet til Anders Poulsen, tillidsrepræsentant og Nanna Hilton Markussen, suppleant for tillidsrepræsentanten i fritidshjemmet Rabalder, et lille fritidshjem, som ligger lige ved Rådmandsgade skole.
"Et fritidshjem er et sted børnene føler er deres, det er deres rum, som de har ejerskab til. Når de kommer herover, oplever de et skift fra et læringsrum til et fritidsrum, selvom der selvfølgelig også er læring her i huset. Vi har meget fokus på at skabe fællesskaber ud fra børnenes interesser, men det sker alt sammen på børnenes præmisser. Det er leg og læring i kombination, men børnene bestemmer selv, og de udvikler selv legene. Og det er deres egne initiativer som er vigtige, det giver et vigtigt ejerskab og det er lærerigt at de selv skaber værdierne", forklarer Anders Poulsen.
Det betyder ikke at det pædagogiske personale bedriver det, der nu er kommet til at hedde "hippie-pædagogik". Tværtimod arbejder de på Rabalder målrettet og "topstruktureret" med social inklusion, som Anders Poulsen siger. Mere om det senere. Nanna Hilton Markussen supplerer:
"Fritidshjemmet er fritid, deres rum, deres fællesskaber, deres kreativitet. Og vi har da masser af rammer og noget man skal, men først og fremmest har vi rigtig meget, som man gerne må. Det vi kan er at være med til at støtte og styrke dem i forpligtende fællesskaber, udvikle deres sociale og personlige kompetence, ja på sigt at begå sig i livet. Der sker så meget, når børnene spiller og tegner og laver perleplader, der er så meget dialog, både læringsorienteret, men også små underfundige ting?, siger hun og peger på væggen ved siden af hvor vi sidder. Den er dækket af en stor tegning, tegnet af fritidshjemmets børn, af "alt hvad man kan forestille sker under vandet". Og det er ikke så lidt.
"Det er også et billede på Rabalders mangfoldighed, et billede på hvad der foregår i fritidshjem. Både i det store fællesskab og i små fællesskaber."
Lidt som barndommens gade. For i fritidshjemmet mødes børnene også i stor udstrækning på tværs af aldersgrupper. På den måde får de små inspiration af de større, og de større husker at holde fast i den fede leg fra de var mindre. Og det
sker med støtte og udvikling fra de ansatte.
Mange børn på få kvadratmeter
De to pædagoger er kritiske over for idéerne om at det har behov for er mere skole, mere indlæring, sådan som ligger i og bag både SFO-tanken og heldagsskolerne.
God fritidspædagogik findes jo også på både SFO'er i heldagsskoler, men den har det sværere. SFO'en ligger skolen ofte i lokaler som ikke er indrettet til og slet ikke til den frie tids aktiviteter, og med en som pædagogerne ikke selv bestemmer, for over dem er skoleleder og skolebestyrelse med krav om lektielæsning eftermiddagen og aktiviteter med fokus på særlige Og så er der de helt grundlæggende med manglende loft over antallet af børn pr. m2.
"Vi hører om mange børn samlet på få kvadratmeter og med få voksne. Og derfor bliver de pædagogiske overvejelser færre, det kommer til at handle om at fylde salen op eller at alle skal på tur. Børnene kan ikke selv vælge og udvikle det de har lyst til, de skal følges med de andre. I fritidshjemmet laver vi mange differentierede fællesskaber", siger Nanna Hilton Markussen. Anders Poulsen supplerer:
"I vores arbejde tager vi højde for ét barns behov, sådan at det kan vise styrke og få succes. Vi har et stort kendskab til børnene og har mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, så vi kan arbejde inkluderende med dem.?"
Et argument fra modsat side er at skift ikke er godt for børn. De to pædagoger er ikke enige.
"Vi oplever tværtimod at børnene lukrerer voldsomt på det, for mange børn kan have svært ved skolens boglige mål og krav, og her i fritidshjemmet kan de få skuldrene ned. Disse børn har stort udbytte af at være her, hvor de har mulighed for at vise, hvad de kan sammen med andre børn, med deres fantasi, og sammen med voksne, som tager sig tid til dem", siger Anders Poulsen.
At fritidshjemmet har egen ledelse og egen forældrebestyrelse er heller ikke uvæsentligt, fremhæver Nanna Hilton Markussen.
"Det betyder at vi er tæt på både ledelse og forældrebestyrelse, og at vi er med i alle økonomiske beslutninger. Det handler også om mangfoldighed, vi er en broget skare her. En SFO betyder mere ensartethed og ensrettethed, for en skoleleder har en anden optik end en pædagogisk leder. Fokus er på indlæring, naturligt nok. Og netop derfor skal de to ting skilles ad."
Fritidshjemmet samtænker med skolen og er åben over for det gode samarbejde. Desværre går samtænkningen stort set kun den ene vej, det vil sige pædagogerne er ovre på skolen, mens lærerne desværre ikke oplever noget behov for at se børnene udfolde sig i fritidshjemmet om eftermiddag.
"Når jeg samtænker, så er jeg på udebane. Det fungerer glimrende, men man skal være meget tydelig omkring hvad man kan og vil", fortæller Anders Poulsen.
Forberedelse og planlægning
Som fritidshjem har medarbejderne forberedelsestid, hvor de planlægger deres arbejde, overvejer og reflekterer over, hvordan de kan understøtte hvert enkelt barn i dets udfoldelse og udvikling. En sådan tid eksisterer ikke i SFO'en. Her skal formiddagstiden bruges på at være skolepædagoger.
"Det kræver at man som pædagog er meget skarp på sine kompetencer, hvis man ikke bare skal blive lærerens forlængede arm. Risikoen er stor for at man flyder med, for at der sker en udvaskning af faglighederne, og der er brug for at der er to fagligheder", peger Nanna Hilton Markussen på og tilføjer:
"Meningen med SFO'en er jo dybest set at den er billigere, bl.a. fordi man vil bruge pædagogerne mere i skolen. Derfor sker der lettere en skoleficering i fritiden. Her i fritidshjemmet kommer indlæringen helt naturligt, fx tæller vi og ganger op når vi bager boller og den slags. Problemet er hvis det dikteres at i den time skal vi lave noget med matematik." Anders Poulsen griber tråden:
"Eller at det skal være i fysiklokalet. For så sker det ikke på børnenes præmisser, og det er grundlæggende ved fri tid at aktiviteter sker på ens egne præmisser. Vores rolle er at bakke op og skabe fællesskaber og rum til at det kan ske og børnene kan udvikle sociale kompetencer", siger Anders Poulsen og tilføjer:
"Børn er jo fantastiske og geniale, når de er frie og tager egne initiativer. Meget går spildt i mennesker, når de ikke får lov at lege og udforske på egne præmisser". Noget der fylder meget og fungerer godt i fritidshjemmet er forældresamarbejdet. Kontakten er tæt og daglig, når forældrene henter deres børn. Derfor er det også fritidshjemmet, forældrene går til snarere end skolen, når det brænder på. Meget af det kan gå tabt, vurderer Anders Poulsen:
"Når et barn starter på Rådmandsgade skole så skal forældre og barn vælge fritidshjem, for der ligger fire her omkring. Dette valg betyder at forældrene involverer sig. Hvis de automatisk kom ind i en stor SFO og kun skulle vælge skole, så ville signalet være at barnets fritid kommer i anden række."
Og så er der morgenåbningen, som fritidshjemmene har sloges for at beholde år efter år, hvor den er truet i budgetforhandlingerne. For de børn der bruger morgenåbningen er den rigtig vigtig, forsikrer de, med morgenmad og tilgængelige voksne. De får fyldt på - fysisk og psykisk.
Social inklusion
Fritidshjemmet Rabalder arbejder i særlig grad med inklusion, og deres arbejde er et glimrende eksempel på hvad et fritidshjem i særdeleshed kan.
De har fået udviklingsmidler, har taget ekstra uddannelse i emnet, haft Bent Madsen fra Videnscenter for Inklusion involveret, kort sagt det er seriøst.
Det grundlæggende udgangspunkt er at alle børn har specielle behov, at alle børn har noget at bidrage med, og at alle børn har ret til at deltage i fællesskaber. Ikke nødvendigvis store fællesskaber, hvis de ikke kan klare det, men så mindre, differentierede fællesskaber.
Fritidshjemmet får støttetimer til børnene, og de timer går til hele børnegruppen, det vil sige de har ikke en særlig person på barnet. Det tror det er bedre sådan, for så kan de som personalegruppe planlægge sammen og reflektere over barnet sammen.
"Det hele er topstruktureret, så vi kan reagere med det samme, når det er nødvendigt. Der er også struktur og effektivitet i form af meget konkrete handleplaner, mål for barnet etc. Altid med udgangspunkt i barnets ressourcer. Alle ved hvad vej vi skal, det lægger vi et stort arbejde i, og derfor får vi også støttepenge, hvor andre måske får afslag. Men i vores arbejde tager vi udgangspunkt i barnets ressourcer", fortæller de.
De tilrettelægger mindre fællesskaber og aktiviteter som giver mulighed for at alle kan deltage på lige vilkår og finde en plads, og for at bestemte børn kan få en succesoplevelse. Børnene lærer at vi alle er forskellige, og medarbejderne italesætter hvorfor et bestemt barn må noget andet end de andre børn: han øver sig.
"Vi italesætter det, så det ikke bliver en udsat position for barnet, men så de andre børn forstår. Og de er utrolig forstående over for at regler kan bøjes, når der er grund til det. Og vi ser der sker noget, fx er et barn startet i klub uden støttetimer og i normal folkeskole", siger de og understreger at det er børn i gråzonen, de taler om, ikke de børn som klart har bedst af et specialtilbud.