Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
BUF
Et talerør
Pædagoger og lærere skal inspirere børneog ungepolitikere i København, lyder overskriften på en pressemeddelelse fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Ordene dækker over et initiativ for medarbejderne på de københavnske skoler og institutioner, en ny hjemmeside med debat, pædagogiske inspirationstemaer, vidensdeling og nyheder. Tanken er at give de mange tusinde pædagoger, lærere og andre faggrupper, som dagligt arbejder med børn og unge inden for BUF adgang til at blande sig i den løbende debat og derigennem inspirere til kommunens børne- og ungdomspolitikere.
Det kræver naturligvis at politikerne læser den nye hjemmeside som har fået navnet www.mitbuf.dk (link ikke længere aktivt, red.), og at de tager de indlæg som medarbejderne bidrager med alvorligt. Men det lover forvaltningen via pressemeddelelsen, for"debatterne vil fungere som et talerør til politikerne og give lærere, pædagoger, køkkenpersonaler, pædagogmedhjælpere, sundhedsplejersker, administrativ personaler, gårdmænd og de mange andre faggrupper, der arbejder på kommunens skoler og institutioner, direkte adgang til at inspirere politikerne og byde ind med erfaringer og input i forhold til aktuelle emner og udfordringer. Alle input vil blive båret videre til inspiration på rådhuset."
Målet med sitet er at åbne op for større dialog med og involvering af medarbejdere. Og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang håber
at rigtig mange af dem vil benytte sig af muligheden for at deltage i debatten:
"Vi har som politikere brug for de værdifulde input, ideer og erfaringer, som forvaltningens medarbejdere på skolerne og institutionerne sidder inde med. Derfor vil vi gerne styrke dialogen med medarbejderne med dette nyemedarbejdersite. Vi er landets største forvaltning med ca. 17.000 medarbejdere. Med Mit BUF inviterer vi medarbejderne til at komme med deres holdninger, idéer og løsningsforslag. Samtidig er der mange input, som kan inspirere ikke bare politikerne, men også medarbejderne på de øvrige skoler og institutioner. Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at lære af hinanden", siger Anne Vang.
Sitets første debat sætter fokus på medarbejderne i Børne- og Ungdomsforvaltningens trivsel og sygefravær, i tråd med at kommunens målsætninger at nedbringe sygefraværet.
"Vi ved, at medarbejdere på arbejdspladser med høj trivsel ofte har få sygedage, og at arbejdspladser, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab sætter trivsel og sygefravær på dagsordenen, har succes med at bringe antallet af sygedage ned", siger hun forhåbningsfuldt.
EL