Den faglige fane

Af Elisabeth Lockert Lange

En ny organisering i teams har givet dagplejen i Gladsaxe øget faglig stolthed over eget pædagogisk arbejde og en langt større faglig selvforståelse. Desuden har det medført et langt mere forpligtende samarbejde med stor fælles ansvarlighed.

Vi øver os, og vi lærer tingene mens vi gør dem.
Det er holdningen i Gladsaxe Dagpleje, hvor pædagog og souschef Betina Thorsen og dagplejepædagog og tillidsrepræsentant Dorthe Højmark-Jensen er ansat i område syd. Den holdning betyder at det er okay ikke at kunne det hele på forhånd, og det er okay at vi har forskellige forudsætninger. Bare man vil arbejde med det..

"For vi bliver også bedre og bedre, mens vi øver os. Vi tænker i ressourcer her i dagplejen, i dem vi har og i dem vi kan skabe", fortæller de.

Den holdning er kernen i den nye organisering, dagplejen har været igennem de sidste år. Kort fortalt arbejder dagplejerne nu i teams. Det lyder måske ikke så revolutionerende, men forud gik en skelsættende proces, som de beskriver som et paradigmeskift, de skiftede simpelthen synsvinkel.

Der skete det at dagplejepædagogerne i Gladsaxe på et tidspunkt oplevede at gamle forestillinger og historier om dagplejen bremsede for nye ansøgere.
Historier om at dagplejere arbejder helt alene, at det er meget dårligt lønnet, er meget ufrit osv.

"Virkeligheden er anderledes. Den handler om fællesskab og indflydelse og glæde ved at involvere sig fagligt pædagogisk. Vi blev alle enige om at droppe de gamle historier til fordel for stolthed over det faglige arbejde. Dagplejerne begyndte at beskrive det som det det er, et fagligt arbejde som man kan have respekt for. Det gav et ryk; en faglig selvforståelse som dagplejer, som tidligere lå latent, kom nu ud over rampen", fortæller Betina Thorsen.

Den skelsættende milepæl i processen hen mod teamorganiseringen kom i 2007, hvor de på et personalemøde med dagplejerne skiftede optik, som de beskriver det. Fra at være problemfindere til at kigge på det der er godt, det der dur, det der giver udvikling, det der skaber glæde, det de gerne vil have mere af. Det var en milepæl for både pædagoger og dagplejere.

Teamorganisering

Gladsaxe Dagpleje dækker et stort geografisk område, opdelt i syd og nord. Der er ca. 36 dagplejere ansat i hvert område, med tre faste børn hver og med mulighed for fire, med gæstebørn op til fem. Fire pædagoger i hvert område, fordelt på leder, souschef og to dagplejepædagoger, er garanter for at
kvaliteten er, som man har besluttet den skal være.

For Gladsaxe Kommune har som udgangspunkt at dagplejen skal tilbyde det samme som andre institutioner i kommunen, den har samme værdigrundlag, samme målsætning, der stilles de samme krav som til de klassiske institutioner,
og politikerne har de samme forventninger til dem. Det er et rigtigt tilbud med andre ord, og det har stor betydning for arbejdet.

Der er et tæt samarbejde mellem pædagoger og dagplejere, dels gennem tilsynsbesøg, dels ved samarbejdet i legestuen, hvor pædagoger gennemsnitligt er med hver anden gang.

"?Vi pædagoger gør os tilgængelige, vi er synlige og vi har en kort kommuni-kationsvej."

Deres tilgang, både i børnehøjde og i voksenhøjde, er anerkendende. Det er udgangspunktet at lade anerkendelsen af den enkelte afspejle sig i alt de siger og gør, "for man lærer bedst når man er tryg". Et andet omdrejningspunkt er kommunikation, for den er helt central for al teamtænkning.

Parallelle processer

Tilbage til personalemødet i 2007. De satte gang i en brainstorming, som mundede ud i tre værdier, tre nøgleord for dagplejen og den måde de arbejder på: frihed, fællesskab og faglighed.
Samtidig kom kravet om pædagogiske læreplaner, som Gladsaxe Kommune hurtigt tog til sig, gik i front med og gav navnet DAB: Dokumentation for pædagogiske læreplaner. Flettet sammen med det der var sket på personalemødet ændrede arbejdet karakter på flere måder.

"Den øgede faglige bevidsthed og de nye opgaver i kølvandet på DAB gjorde, at vi skulle se på en ny organisering. Teamtanken blev født og tog form. Vi har altid arbejdet i grupper bl.a. i forhold til gæsteplejen og med en kontaktperson
blandt dagplejerne, men teamtanken er noget andet. Den giver en anden forpligtethed, en anden ansvarlighed. I teamene bruger man hinandens ressourcer på en anden måde", fortæller Dorthe Højmark-Jensen.
De nye krav og ændringer har bl.a. betydet at langt flere beslutninger ligger ude hos dagplejerne.

"De skal planlægge og beslutte selv i meget højere grad end tidligere, hvor det lå hos os. Det har tilsvarende ført til at vi som pædagoger har fået en anden rolle. Organiseringen i teams betyder nemlig også at vi er et team, at vi arbejder i
en parallel proces med teamtanken. Vi arbejder selv i samme proces og vidste derfor, hvad dagplejerne kunne stå overfor - og hvad der kunne virke. Erfaringen i at være i læring bruger vi i arbejdet med dagplejerne", fortæller Dorthe Højmark-Jensen og tilføjer:

"Det har stor betydning for os at arbejde på denne måde, fagligt som pædagoger og personligt med os selv."

Betina Thorsen fortsætter:
"Og vi arbejder stadig med, hvordan vi udnytter vores ressourcer og støtter hinanden i det faglige. Vi kalder os teamledere, og vi har to grundlæggende funktioner. Vi har en ledelsesfunktion i forhold til teamene, i forhold til at sætte rammerne og holde målet for øje. Vi lægger linjen og fastlægger metoder, sikrer det faglige indhold i pædagogiske drøftelser og evalueringer. Vi holder den faglige fane højt. Og så har vi kontrolfunktionen naturligvis. Derfor er det godt at kunne støtte hinanden her i vores eget team, tale om mål og beslutninger, så vi har en ballast her i teamet. Det betyder at vi også kan træde ind og tage over for hinanden. Det giver en tryghed."

Som en del af ledelsesfunktionen skal pædagogerne kunne coache dagplejerne.

"Vi skal kunne give dagplejerne feedback, støtte dem i fagligt input og i at de tager ansvar for tingene selv. Og netop coachingen øver vi os i over for hinanden her i vores team, så vi har noget øvelse, inden vi skal coache dagplejerne", fortæller Dorthe Højmark-Jensen.

Det er fx i forhold til arbejdet ude i legestuerne, der skal give støtte og feedback. Hvert team er på 5-6 dagplejere, og de mødes i legestuen en gang om ugen. De har mange opgaver der, børnene skal have god mad, de fysiske rammer skal
være i orden og så er der projekterne, for de arbejder nemlig projektorienteret i legestuerne. Her i forår og sommer har projektet heddet natur. De enkelte teams vælger selv, hvad de gerne vil sætte særligt fokus på inden for emnet, det har
fx været mad, dyr og bevægelse. Og så udvikler projektet sig over lang tid, og det samme gør børnene og de voksne.

Faglighed og ansvarlighed

Den ændrede organisering opleves forskelligt i de enkelte teams. Men alle fortæller om øget stolthed over at "vi arbejder fagligt pædagogisk".

"Misforstå ikke, dagplejerne har altid været faglige, men med ændringerne har de fået et sprog som er fagligt funderet. Nu begrunder de deres beslutninger og vurderinger fagligt, ikke med "jeg synes". De er blevet vant til at være velargumenterede nu, fordi vi reflekterer og evaluerer så meget. Der er kommet mere pondus i det", glæder Betina Thorsen sig over.

Med teamene er der også kommet en fælles ansvarlighed og en øget bevidsthed om hinandens ressourcer. Der er villighed til at bruge hinandens ressourcer og give hinanden følgeskab, det vil sige følge det der besluttes. Teamene opleves
som langt mere forpligtende end "blot" grupper, i teams skal alle forpligte sig på opgaven, alle er ansvarlige.

"Det er en styrke, for nu løfter de i flok. Og hvis beslutningerne så alligevel ikke følges eller ændringerne alligevel ikke sker, så er det op til os at finde ud af hvorfor det ikke giver mening for netop det team", siger Betina Thorsen.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen og den grundlæggende holdning, nemlig ved accepten af at teamene er forskellige ud fra de personer de er, at det er okay at man ikke kan det hele med det samme, at vi har forskellige forudsætninger, og
at vi øver os og lærer mens vi øver os.

Det handler om at tænke i ressourcer. Det gør de bl.a. gennem tilsyn og dialog bl.a. TUS, det vil sige teamudviklingssamtaler.

"Vi er som et håndboldhold, vi har det samme mål, veldefinerede roller, fx os pædagoger som trænere og en holdanfører i form af den teamkoordinerende dagplejer. Og dagplejerne taler i legestuen nu om vores børn, ikke om mine børn", siger Dorthe Højmark-Jensen og smiler stort:

"Det giver en egen stolthed, når vi ser hvad dagplejerne gør, hvor gode de er til at vise billeder og fortælle til forældre og på møder. Det er fedt at se, så tænker vi "yes", det er ligesom at score i håndbold."