Fritidshjem og KKFO'er- to gode organiseringsformer

Af Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune

Guitarspil.
Sløjdværksteder.
Dansehold.
Duften af hjemmebag.
Det er altid en fornøjelse at besøge Københavns fritidshjem og KKFO'er.
De handler om leg.
Om livskvalitet.
Om læring.
Om frirum.
Om voksne, der vil ungerne.

Der er ingen tvivl om, at vores institutionsmasse er varieret. Nogle fritidshjem og KKFO'er har temmelig tunge børnegrupper, hvor den socialpædagogiske indsats spiller enstor rolle. Andre fritidshjem og KKFO'er ligger i ressourcestærke boligområder, hvor udfordringerne er nogle andre - dårlig trivsel hos børn kan måske snarere hænge sammen med, at de både skal nå skole, fritidshjem, ridning, hiphop, svømning og cello end med manglende muligheder. Alle steder kommer pædagogernes relationelle vinkel på børnene til deres ret i forhold til at få socialt kompetente børn, der indgår i legefællesskaber og trives.

Udover den differentierede børnegruppe, er institutionerne væsensforskellige i sig selv. Nogle er integrerede institutioner med en børnehavedel, andre har en klubdel, nogle ligger helt for sig selv - og atter andre er en del af skolen. Efter at have besøgt temmelig mange af jer, er det min overbevisning, at alle vores institutionstyper har deres berettigelse. Det gode fritidshjem og den gode KKFO er karakteriseret ved at udnytte de fordele, netop deres organiseringsform har - og ved at tænke over, hvordan der kompenseres for ulemperne.

Tag nu det integrerede fritidshjem med en børnehavedel. Der ligger store fordele i den organiseringsform. Skiftet fra børnehave til skole og fritidshjem kan være voldsomt for et barn - alt er nyt. I det integrerede fritidshjem arbejdes der med, at de store børnehavebørn kommer på besøg og får en tryghed med fritidshjemmet. Det er i sig selv også ret fantastisk at se, hvor meget de hungrer efter nye udfordringer, de store børnehavebørn. Det er min overbevisning, at samarbejdet mellem børnehave og fritidshjem giver store gevinster. Med de nye klynger er vores institutionsmasse organiseret således, at næsten alle kan drage nytte af de fordele.

Men lad os nu se på dem, der har integreret fritidshjem og klub; for skiftet her er lige så vigtigt at arbejde med. Det er dér, mange af ungerne falder fra - nu skal de være store og klare sig selv. Det er synd, for rigtig mange har virkelig brug for voksenkontakt i teenageårene. Den integrerede institution, hvor fritidshjem og klub hænger sammen, har muligheden for at tage fat i de børn og gøre lidt reklame for klubdelen. Ligesom det i de integrerede institutioner virker langt mere naturligt blot at fortsætte i klubdelen, end det gør selv at skulle opsøge et helt nyt sted.

KKFO'en har også fordele. Det tætte samarbejde mellem skoledel og fritidsdel giver et helhedssyn på barnet, der giver mulighed for både at lave spændende og sjove samarbejdsforløb og for at sikre trivsel hos ungerne. Hvis lille Frederik har haft en dårlig oplevelse i skolen, er det guld værd for fritidshjemsdelen at vide det, for at kunne være ekstra opmærksomme på ham, så dagen slutter godt. Og hvis 2. klasserne har et forløb om Afrika ovre i skolen - hvorfor så ikke bage afrikanske chapas i stedet for pandekager i køkkenet, så der er en sammenhæng, en leg og en lystfølelse forbundet med læringen?

Alle vore institutionstyper har fordele. Det gælder om at udnytte dem. Ligesom det gælder om at kompensere for svaghederne. Hvis fritidshjemsdelen ikke har en børnehavedel, må der gøres en indsats for at samarbejde med omkringliggende børnehaver, så overgangen bliver tryg. Hvis fritidshjemsdelen ikke har en klubdel, må der gøres en indsats for at få de unge til at rykke over. Og hvis man ikke er KKFO, så må der ydes en indsats fra både fritidshjem og skole for at samarbejde, så børnene får den bedst mulige udvikling. Det kan handle om noget så simpelt som at gribe telefonen og tale om lille Frederiks trivsel - eller om at fortælle hinanden om temaforløb.

Jeg har som borgmester tænkt mig at igangsætte et arbejde om, hvordan vi bliver bedre til at samarbejde institutioner imellem. Vi er en del af det samme fællesskab - Børne- og Ungdomsforvaltningen - med et fælles mål: Nemlig børnenes gode og alsidige udvikling. Et styrket samarbejde på tværs kommer børnene til gode.

Derimod mener jeg ikke, at der bør rippes op i vores overordnede institutionsstruktur. Slet ikke så hurtigt efter at have lavet en klyngestruktur, der - efter implementeringsperioden - vil give rigtig gode samarbejdsbetingelser institutioner imellem. Vi skal organisere os således, at det giver størst mulig mening lokalt. Det er selvfølgelig i høj grad afhængigt af bygningsmassen. Tag nu en integreret institution med børnehave og fritidshjem under fælles ledelse og i fælles bygninger. Det giver ingen mening at tage alle fritidshjemsbørnene og lægge dem ind under en skoleledelse, der befinder sig en kilometer væk. Ligesom det ikke giver mening at have fritidshjemsbørn på skolens grund, der ikke hører under skolens ledelse.

Derfor skal vi have lov at bevare både fritidshjem og KKFO'er i København. Regeringen og Kommunernes Landsforening har varslet ny lovgivning på området. Hvis lovgivningen forholder sig til virkeligheden og nøjes med at tilvejebringe en harmoniseret takststruktur og øget fokus på samarbejde mellem skoledel og fritidsdel, behøver en sådan lovgivning ikke have indflydelse på vores overordnede organiseringsform i København. Det er min klare forventning, at der lyttes til os, når en sådan ny lovgivning skal udarbejdes.