Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Ulla Baggesgaard, næstformand
Gammel vin på nye flasker
Vintergækkerne har blomstret længe, påskeliljerne spirer frem, og storken er landet. Dagene er blevet længere, og solen begyndt at varme. Alt sammen sikre tegn på forårets komme. Det gør noget ved de fleste af os. Det personlige overskud stiger, og smilene bliver hyppigere. Lige så sikkert er det, at forhandlingerne om de kommunale budgetter for det kommende år går i gang. Her er der til gengæld ikke meget hverken overskud eller at smile af.
I København har vi allerede set de første udspil til budget 2007. Traditionen tro skal der – inden for de nuværende budgetrammer – findes penge til omstilling og fornyelser. I år er det blot ikke gennem omstillingsbidrag til en fælles pulje, for den blev afskaffet med sidste års budgetforlig. Endelig!
Endelig så det ud til, at der var forståelse blandt politikerne for, at der ikke blot kan spares millioner på de eksisterende aktiviteter hvert eneste år uden konsekvenser. Efter 10 år med kontinuerlige 2%-besparelser på udvalgenes budgetrammer, skulle der noget nyt til. Hed det sig, i hvert fald.
Fra 2007 hedder det ikke længere omstillingspulje, men prioriteringsrum. Navnet er nyt, men indholdet det samme. Udvalgene skal finde besparelser på samlet set 200 millioner. Præcis som sidste år. Og året før. Og …. Det eneste nye er selve beregningsmodellen, som i år vil betyde at netop børneområdet og det sociale område vil blive ramt endnu hårdere end tidligere.
Det er gammel vin på nye flasker – og det bliver vinen som bekendt ikke bedre af. Det er præcist lige så perspektivløst som tidligere år.
Nyt er derimod ideen om målrettet at fokusere på nedbringelse af sygefraværet blandt kommunens ansatte. Det lyder jo rigtig positivt.
Forudsætningen er, at fraværet skal ned med 5%. Politikerne i de respektive udvalg arbejder derfor nu med en mulig ”grønthøsterbesparelse” på et tocifret millionbeløb, som – tilsyneladende logisk nok – begrundes i et lavere virkarbehov. Serviceniveauet i kommunen vil derfor – set fra et skrivebord – være uforandret, da man jo netop har besluttet, at medarbejderne ikke vil være så meget syge længere. En del af pengene genanvendes til projekter til netop nedbringelse af sygefraværet – men op til 2/3-del vil være en ren besparelse.
Summa summarum. Medarbejderne er mindre syge. Borgerne får samme service. Og der er fundet en besparelse! – og alt sammen bare fordi man beslutter det! Det er da genialt! Hvorfor har ingen fået den ide før?
Gad vide, hvad der ville ske, hvis politikerne besluttede sig seriøst for at nedbringe sygefraværet og tog konsekvensen af det. Tog ansvaret på sig og sørgede for at forbedre arbejdsmiljøet – i stedet for at skabe legitimitet gennem at bygge luftkasteller og sandslotte i budgetprocessen.
Det ville naturligvis kræve, at en del af ansvaret blev flyttet fra den enkelte medarbejder og arbejdsplads til de ansvarlige politikere i kommunerne, men er det egentlig ikke også det, politikere er valgt til?