Rygepolitik i dagplejen

Af Elisabeth Lockert Lange

D I L E M M A

100 pct. røgfri dagpleje siger politikerne. God idé, for røg er skadeligt, ikke mindst for helt små børn. Men hvad betyder det helt præcist for dagplejerne, deres familier, venner, ja hele livsstil. Og hvor rimeligt er det at en arbejdsgiver kan bestemme over den ansattes private hjem, ikke kun i de timer dagplejeren er ansat i sit hjem, men også i alle timerne ud over? Det har vi spurgt to ikke rygende dagplejere om.

Alle kan vist være enige om at et røgfrit miljø er et godt og rigtigt mål for små børn. Det bør også være et opnåeligt mål og et rimeligt krav at stille til de mennesker som arbejder med små børn, ikke sandt?

Fra nytår må de ansatte på Københavns daginstitutioner ikke ryge på institutionen, hverken inde eller ude på institutionens område. De skal med andre ord helt uden for området. Men hvad med dagplejen? Når man er ansat i sit eget og familiens hjem i 48 timer om ugen, hvad betyder total røgfrihed så reelt?

I både Københavns Kommune og Københavns Amt er der indført rygepolitikker i dagplejen. De betyder først og fremmest at en dagplejer adrig ryger i nærheden af et barn. Heller ikke når de er udenfor. Det er der dels en signalværdi i over for omgivelserne, dels en funktion som rollemodel. Mens der er børn i dagplejerens hjem, må der kun ryges i et rum, hvor børnene ikke kommer. Når dagplejeren har fri må hun, hendes ægtefælle, venner osv. gerne ryge i hendes hjem.

I legestuen er der totalt røgfrit, der ryges heller ikke om aftenen ved personalemøder.

Disse rygeregler overholdes, understreger to dagplejere i København, fællestillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant for dagplejerne i København Lican Larsen og tillidsrepræsentant i Valby Anni Dupont Mathiesen. Begge ikke-rygere.

Det lyder jo ret røgfrit, men 100 pct. er det ikke. 100 pct. vil kræve at der aldrig nogensinde bliver røget i dagplejerens hjem, ja egentlig at rygere (som jo ikke kan undgå at have stoffer fra røgen i tøjet) slet ikke må komme over dørtærsklen.

Hvis de nye tanker regeringen har om totalt røgfri dagplejehjem bliver en realitet har det derfor ikke så helt få konsekvenser for landets dagplejere. Og de er da også bekymrede, fortæller de to tillidsfolk. Bekymrede for om de kan leve op til at der aldrig, selv ikke ved en selskabelig lejlighed, ryges i deres hjem. Og om det dermed i sidste ende kan koste dem deres job.

Især er problemstillingen tydelig for Anni Dupont Mathiesen, hvis mand ryger.

”Hvis vi kommer i en situation hvor han ikke må ryge i sin egen stue om aftenen, så bliver det svært for mig. Jeg er glad for mit arbejde, som jeg har haft i 33 år, men jeg er også glad for min mand, som jeg har haft i 39 år. Skal jeg virkelig vælge? Det er ikke rimeligt.”

Privatlivets fred?

Ingen af de to dagplejere har løsningen på dilemmaet, for som alle andre kender de forskningen om røgens skadelige virkninger og går ind for at beskytte børn fra den helt og aldeles. Men de kan heller ikke på egne og kollegernes vegne helt se bort fra at der vel også er noget der hedder privatlivets fred.

Nye regler ville betyde at en dagplejer skulle sende sin gamle mor fra tredje sal og ned i gården, hver gang hun var på besøg og ville ryge. Venner i festligt lag måtte ligeså forvises til altaner, gårde og haver. Og hvis en dagplejer skulle have sig en ny mand, ville hun også være nødt til at forelske sig i en ikke-ryger.

”Jeg tænker at vi mister en ret som andre mennesker har. Til at der er noget vi gerne må foretage os bag lukkede døre. Vi vil være ringere stillet. Og hvor langt kan lovgivningen gå i den henseende?”, siger Lican Larsen og fortsætter:

”Hjemmet er godt nok en offentlig arbejdsplads 48 timer om ugen, men så stopper det vel også…….vi er da vel ikke ansat uden for de timer.”

De nævner begge brugen af luftrensere, som de har information om måske kunne have en virkning. Det er da i hvert fald noget arbejdsgiverne bør undersøge, peger de på. For at der er giftpartikler tilbage fra rygning uanset hvor meget der bliver luftet ud er jo beviseligt.

”At partiklerne fra røgen sidder tilbage i luft og tøj, betyder jo også at 100 pct. røgfri dagpleje betyder at vi ikke kan modtage børn fra rygerhjem, eller for den sags skyld have besøg af en dagplejepædagog som ryger. Jeg synes konsekvensen af en sådan regel er grænseoverskridende. Det er ikke realistisk, og jeg synes egentlig heller ikke at det er i orden.”

Hvad den konsekvens betyder i daginstitutionerne er for øvrigt også interessant, samme problemstilling må jo gøre sig gældende der……

Og hvad med al den anden forurening i verden, i luften, i maden, i vandet. ”Man vælger at træde langt i forhold til rygning og rygere, her er der synlige syndere man kan gå efter. Men folk siger da ”hvad med alt det andet?”.

Fare for dagplejen

Anni Dupont Mathiesens mand er en fleksibel og hensynsfuld ryger. Når han kommer hjem før børnene er blevet hentet, og det gør han jo – kun dagplejere har 48 timers arbejdsuge – så ryger han i soveværelset. Der kommer børnene aldrig. Han ryger heller ikke i nærheden af sine egne børnebørn.

”Men hvis det bliver sådan at han heller ikke må ryge i stuen om aftenen når vi bare er os to, så bliver det svært for mig. Han vil ikke holde op med at ryge, og jeg er glad for mit arbejde. Han ville jo skulle gå helt udenfor. Jeg synes ikke man kan stille det krav, når det er i eget hjem. Derimod kan vi leve med vores nuværende rygepolitik, og vi overholder den.”

Fremadrettet er begge dagplejere overbevist om at der kun vil blive ansat dagplejere, som ikke ryger, med hjem hvor der ikke ryges. Ikke kun politikerne lægger pres, det gør forældrene også. De ønsker ikke at have deres barn i et hjem hvor der ryges.

”Den bevislige skade ved røg og forældrepresset vil betyde at dagplejen bliver røgfri, men det vil også betyde at det bliver sværere at rekruttere nye dagplejere. Det er et stort dilemma, men jeg tror desværre at det vil løse sig selv. Jeg frygter at dagplejen bliver minimeret, vi ser allerede tendensen nu med en kraftig nedgang i antallet af dagplejere. Det handler bl.a. om de mange krav, som lægges på dagplejen, og som har givet store, gode kvalitetsløft i forhold til pædagogik, læreplaner, kost osv. Men der kommer også et punkt hvor folk synes det er nok – når der stilles krav til hele deres livsstil. De unge vil ikke blive dagplejere på de vilkår”, vurderer Lican Larsen.

Anni Dupont Mathiesen supplerer: ”Det er virkelig et dilemma. Dagplejen er jo et familiearbejde, hele familien skal være gearet til det. Men det for langt at gå at ens arbejde er afhængig af om ens mand ryger. Og hvis arbejdet også skal råde over ens aften og ens liv, så er det for meget. Det stiller os i et uretfærdigt dilemma. Hvis de forlanger et helt røgfrit hjem, har jeg spurgt min mand, hvad så….men jeg har ikke fået svar fra ham endnu. Jeg håber på at de holder fast i rygepolitikkerne og finder en luftrenser. Ellers kan det blive dagplejens død.”