Debat

Er virkeligheden så slem som Jan Hoby fremstiller den og må man gerne være uenig i hans synspunkter?

Kære Jan Hoby.
Jeg læste også din leder i LFS Nyt nr 3, og reflekterede efterfølgende over den meget negative fremstilling af den førte personalepolitik i Københavns kommune.

På nogle områder er jeg faktisk enig i indholdet af din leder og føler også ind imellem at de værdier, vi omgiver os med, til tider kan fremstå som skueværdier. Skueværdier findes alle vegne, og jeg tror rent faktisk de er meget svære at undgå i en stor ”butik” som Københavns Kommune. Selv i en lille organisation, daginstitution som faglig organisation forekommer de med garanti også hen ad vejen, fordi vi som ansatte med al vores forskellighed sammen skal prøve at blive enige om betydningen af værdierne og herefter omsætte dem i praksis. Det er en svær øvelse, som jeg dagligt bruger kræfter på i forvaltningen og ude på institutionerne.

Din retorik, som jeg især har fulgt efter du er blevet valgt til forretningsudvalget, får nogle gange dine indlæg til at fremstå som meget bombastiske, og jeg fik faktisk det indtryk, da jeg havde læst din leder, at hvis man er ansat i Københavns Kommune, så er der ingen vej tilbage...vi er alle sammen på vej ned i det sorte hul.

Stor var min glæde derfor da Lene Hector, leder af institutionen Havkatten, reflekterede på din leder. Det bekræftede mig i mine tanker og mit kendskab til en del institutioner i København, om at der er masser af institutioner i København, der formår at agere i kaos og omsætte værdier og arbejde med personalepolitik til gavn for personale og ikke mindst de børn, vi er ansat til at tage vare på, trods dine/LFS’ dystre profetier. Lenes reflektioner på dit indlæg er jo netop et udtryk for at det faktisk kan lade sig gøre at drive en sund virksomhed i en verden fuld af forandringer, ikke mindst set i lyset af en regering, som sikkert giver mange af os medlemmer i LFS daglige frustrationer.

Dit svar til Lene Hector i LFS nyt nr. 4 er så det, der får mig til at skrive dette indlæg. Mit ærinde er simpelt hen at bede om en ordentlig tone i debatten. ”Lene Hector læser mit indlæg som fanden læser biblen”, ”Dette er et helt ude i hampen synspunkt”, ”Lene Hector støtter den nyliberalistiske udvikling på alle områder i kommunen”. Ta den Lene...se at komme ind på rækken, stå ret og hør efter hvad din fagforening siger, ellers gider vi ikke snakke med dig.Kære Jan, det er ikke værdigt at du som foretningsudvalgsmedlem går sådan i rette med et medlem, på den måde som du gør, fordi hun har et andet synspunkt end dig. Kunne det tænkes at Lene Hector ærinde var at gøre LFS og dig opmærksom på, at trods de dyste udsigter på vores område, så kan det faktisk godt lade sig gøre at drive god daginstitutionspædagogik/personalepolitik og være ganske godt tilfreds med sin arbejdsplads, vel vidende at der desværre altid er nogen der kommer i klemme i Københavns Kommune personalepolitik trods de gode hensigter. Skulle du/LFS ikke bare være glad over at I stadig har medlemmer/arbejdpladser der stadig ”rykker” og kan finde arbejdsglæde også selv om nyliberalismen sniger sig ind alle vegne. Er vi ikke nødt til at agere i den virkelighed vi har, få det bedste ud af de muligheder denne giver os, i stedet for at sætte os ned og hyle sammen med resten af flokken.

Eller hvad med at bruge Lenes eget bud på en forandring af de forhold, vi ikke bryder os om......at gå i konstruktiv, visionær og positiv dialog med dem, der kan være med til at ændre tingenes tilstand. Jeg tror dette er vejen frem. Forandring skabes ikke længere gennem dundertaler og politisk ideologi ført af faglige organisationer, som magthaverne aligevel ikke længere tager særligt alvorligt. Det viser vores nye virkelighed jo osse ...desværre.

De bedste hilsner Flemming Gerhardt. BUF - Distrikt Amager.