Anbringelsesområdet

Af Tine Bjerre Larsen

Tiden er til sammenhold i kolonihaverne

Et mere forpligtende samarbejde mellem institutionerne på anbringelsesområdet er nødvendigt for at overleve og sikre de bedste tilbud for børn og unge, mente forstandere og tillidsrepræsentanter.

Fremmødet var stort i kulturhuset på Islands Brygge, hvor de faglige organisationer - LFS, SL-København/Frederiksberg, Forstanderklubben/KKE, Dansk Socialrådgiverforening og HK – havde indkaldt til møde for forstandere og tillidsrepræsentanter på dag- og døgninstitutionsområdet.

Emnet var omstillingerne på anbringelsesområdet, og det vigtigste punkt på dagsordenen var et debatoplæg om samarbejde mellem institutionerne, så de bliver mere fagligt og økonomisk bæredygtige.

Efter en kort orientering og status på Socialforvaltningens omstillingsplan og et projekt om kvalitetsudvikling, handlede resten af det tre timer lange møde om to modeller for en ny organisering af anbringelsesområdet. Begge modeller lægger vægt på et tættere samarbejde, som giver bedre visitering, mere kontinuitet i anbringelsesforløbene og større faglighed og udvikling af medarbejderne.

Flere i salen syntes, at det var svært at tage stilling til, hvilken model, der vil være den bedste.

Vinni Mortensen, tillidsrepræsentant på den selvejende institution, Tølløse Børne- og Ungdomspension, forventede, at mødet ville give hende et større overblik.

”Jeg vil gerne høre, hvad der er af fordele ved den ene model og den anden, så vi kan tage stilling. Umiddelbart synes jeg, at det lugter af gammeldags central måde at lave styring på, og jeg er bekymret for, at vi bliver til mammutinstitutioner. Hvis vi bliver lagt ind under Københavns Kommune, så frygter jeg, at den fysiske afstand bliver så stor, at ledelsen sidder så langt væk, at den ikke ved, hvad den leder over”, sagde Vinni Mortensen.

Med centermodellen lægges flere institutioner sammen, så hver institution bliver en del af et center, men fortsætter med egen forstander, hvis opgaver dog ændres. Centermodellen er den mest gennemgribende model, og fordelen ved den er ifølge oplægget fra de faglige organisationer, at institutionerne kan modtage en bredere gruppe af børn og unge og lettere tilpasse sig de behov, kommunen har på det sociale område.

Men lige meget hvilken model der vælges, vil det betyde en afgivelse af suverænitet, fastslog formanden for Socialpædagogernes Landsforbund.

”Hvis man skal agere i et større fællesskab, er man nødt til at afgive kompetence. Hvor ledelsen før 100 pct. har kunnet bestemme alt selv, så må den nu afgive noget af sin ledelsesret. Centermodellen opererer med en centerleder, der varetager den overordnede ledelse af institutionerne og medarbejderne i samarbejde med ledelsesteamet, der består af forstanderne.”

”I fællesledelsesmodellen bibeholdes den øverste leder som den ansvarlige for driften, og så opbygges der nogle forpligtende fællesskaber med andre institutioner. Mens vi arbejder med det her oplæg, så forandrer verden sig utroligt hurtigt. At I skal til at agere på markedsvilkår ligesom resten af landet, er en virkelighed vi bliver nødt til at se i øjnene efter januar 2007. Vi har blandt andet arbejdet med dette oplæg for at organisere os ud af de problemer, som Socialforvaltningens budgetmodel har stillet os overfor. Det er nu vi skal tage en beslutning, og derfor er jeg glad for, at så mange er mødt op”, sagde Ole Larsen fra SL-København/Frederiksberg.

Frygt for bureaukrati og central styring

Der var mange, der stod i kø på talerlisten og efter tur gjorde rede for, hvad de på deres insitution var blevet enige om at mene om oplægget.

”Vi har diskuteret meget og går ind for den model, der hedder fælles ledelse. Vi er bange for den anden model, fordi der er for meget bureaukrati i den. Vi kan tage et eksempel. Vi havde for nylig et problem med nogle børn og besluttede, at vi ville købe en lille hytte til dem, så de kunne have deres eget sted ude i haven. Halvanden time efter vi havde besluttet det, bestilte vi hytten, som er der på mandag. Hvis vi først skulle henvende os til en centerleder, som så skulle gå til de faglige organisationer, have en arbejdspladsvurdering og miljøundersøgelser, så ville børnene komme på plejehjem, inden de nåede ned i hytten”, sagde Troels Lohmann, forstander på Orøstrand.

På den selvejende institution, Josefine Schneiders Børnehjem i København, var man stor modstander af centermodellen. ”Vi er en lille institution på seksten børn og tolv pædagoger, og vi synes ikke, at det her forslag skaber større tryghed, og vi er nervøse for central styring. I dag har vi det godt med at overskue vores budget, og stemningen er, at det her er et camoufleret arbejdsgiveroplæg”, sagde tillidsrepræsentant Pia Zangenberg.

Det affødte følgende svar fra salen. ”Jeg synes, at det handler om, om vi som socialpædagoger har en indfaldsvinkel til at arbejde med udsatte børn og unge og mener, vi har en samlet funktion at byde på eller om vi vil sidde og iagttage ud fra hver vores kolonihave, hvor det går godt, mens alle de andre bliver mere eller mindre bulldozede.”

”Det har noget at gøre med at få mest mulig kontrol og indflydelse på alle sidefunktioner i indsatsen, og det gælder også i visitationen og de forskellige typer af undersøgelser. Vi må forsøge at tænke den her centermodel som en helhedsindsats, der også rækker ind over traditionelle funktioner omkring myndighedsudøvelsen, som hidtil entydigt har været placeret hos sagsbehandlerne i socialcentret”, sagde Jens Asger Hansen, forstander på Sønderbro.

Mulighed for udvikling og fælles projekter

Selv om der til at begynde var en vis skepsis i salen over for centermodellens styring og bureaukrati, mente Berit Thorup, tillidsrepræsentant på Frederikshøj, ikke at man helt kunne udelukke den.

”Vi var ikke enige hos os, og syntes at det var svært at tage stilling til de to modeller. Jeg kan godt se, at centerledelsen giver bedre muligheder for samarbejde og også for faglig udvikling”, sagde Berit Thorup.

”Jeg kunne godt tænke mig at høre, om man har nogle erfaringer og evalueringer fx fra Norge”, spurgte Pia Zangenberg.

I Oslo indførte man i 2002 en centerlignende model på anbringelsesområdet, men nogen egentlige evalueringer er ikke foretaget. Til gengæld er der gode erfaringer fra Københavns Amt.

”Herhjemme har vi Aurora som et eksempel på en sammenlægning af flere institutioner. Hvis de tre forstandere fra Gladsaxe, Avedøre og Rødovre ikke var gået sammen, var de blevet lukket. Medarbejderne på de tre institutioner har rykket lidt rundt, og det er ikke noget man behøver at frygte. Det har vist sig at give bedre mulighed for udvikling og for at lave fælles projekter. Derudover kan der også være administrative fordele, som kan bestå i, at fx én institution står for lønkørsler.”

”Man er meget sårbar økonomisk som lille institution, hvis man i en periode har færre børn indskrevet. Jeg tror, at der er mange styrker i at være større og agere i en sammenhæng, og hvis vi ikke kommer igang med at etablere et større forpligtende samarbejde, kommer forvaltningen med den helt store centermodel med central visitation. Det kan være, at et område beslutter sig for den ene model, og et andet område for den anden, men det afgørende er, at vi selv tager fat og nedsættter en arbejdsgruppe”, siger Per Dreibøl, forstander på Frederikshøj.

Forstander på Frederiksholm, Jens Peter Nielsen, var også for centermodellen.

”Den kan være en god måde at eliminere konkurrencetankegangen på. Man skal ikke altid tro, at småt er smukt. Tænk på åndssvage-institutionerne i 80’erne. Jeg tror, at det skaber tydelighed og større faglig bevidsthed at slå sig sammen, men vi skal også medtænke, at vi kommer tættere på brugerne. Og det handler dybest set om, at vi tager os af de børn og unge, der har behov. Derfor skal vi integreres i lokalcentrene. Jeg tror meget på en større model”, sagde Jens Peter Nielsen.

Næstformand i LFS, Ulla Baggesgaard, var helt enig.

”Vi påpegede på sidste møde med forvaltningen, at vi er bekymrede for unge med særlige behov. Sidste år konstaterede man, at der var behov for flere afdelinger for spiseforstyrrelser, men i øjeblikket køber man pladser, fordi man på grund af omstillingerne venter til år 2008 med at oprette dem. Hvorfor ikke i stedet for at spare penge bruge det her vakuum til at lave kompetenceudvikling, så institutionerne hurtigere kan omstille sig, når et nyt behov opstår”, sagde Ulla Baggesgaard.

Mandat til nedsættelse af arbejdsgruppe

Det er blevet tid til at lukke for talerlisten og få formuleret det mandat, som de faglige organisationer kan gå videre med til forvaltningen. Ulla Baggesgaard skriver op på tavlen, at der på baggrund af debatten nedsættes en arbejdsgruppe ”hvis formål det er at beskrive muligheder for institutio- ner til at indgå et tættere forpligtende samarbejde med udgangspunkt i deres egne ønsker, og at det sker tidligst fra 2008.”

Efter en sammenfatning af debatten og de mange tilkendegivelser bliver der klappet og snakket videre på vej ud. Bekymringerne for, hvordan omstillingen skal kunne lade sig gøre, er ikke helt forsvundet.

”Vi er en meget special institution med psykisk syge børn og unge, og jeg tror, at der er en stor bekymring nede på gulvet for, hvordan de her omstillinger vil præge ens arbejdsplads. Man er ikke bange for at miste sit job, men for om man kan blive enige om at arbejde på den samme måde. Enighed er vigtigt især i forhold til de unge mennesker, der smuldrer, hvis de ikke får en fast struktur i hverdagen”, sagde Vinni Mortensen, tillidsrepræsentant på Tølløse Børne- og Ungdomspension.

Nyt kvalitetsudviklingsprojektet

For at sikre kvaliteten af indsatsen over for de børn og unge, der anbringes, har LFS, Socialforvaltningen i Københavns kommune, SL, SR, HK og Forstanderklubben/KKE fået penge fra Socialministeriets satspulje til et udviklingssprojekt for medarbejderne på Københavns kommunes døgninstitutioner. Projektet er et tilbud til alle dag- og døgntilbud og skal hjælpe den enkelte døgninstitution med at formulere:

- det pædagogiske grundlag og metoder
- mål og delmål og opfølgning af anbringelsesforløb
- metode til at inddrage barnet/den unge og forældrene
- metoder til at sikre et velfungerende samarbejde med socialcentrene

I øjeblikket er forvaltningen og de faglige organisationer ved at udpege fem pilotinstitutioner, som dækker hele området, og indhente bud fra konsulentfirmaer. De udvalgte konsulenter skal gennemføre projektet i tæt samarbejde med forvaltningen, døgninstitutionerne, socialcentre og de faglige organisationer. Projektets budgetramme udgør samlet 5,4 mill. kr. og skal gennemføres i løbet af 2006-07.