Netop nu

Humor som nummer to

Latter og smil i arbejdstiden vægtes højt af medarbejdere, når de skal prioritere, hvad der gør en arbejdsplads god. Faktisk er latter vigtigere end både fleksibilitet og røgfrit miljø. Det viser en undersøgelse fra HK/Privat, som analyseinstituttet Wilke har lavet.

Humor udpeges af de fleste medarbejdere som en af de vigtigste ting på en arbejdsplads.

Analyseinstituttet Wilke har udført en undersøgelse for HK/Privat, hvor 95 pct. af de adspurgte HK-medlemmer har svaret, at humor på arbejdspladsen i høj grad eller i meget høj grad betyder noget for deres arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.

Humor ligger på andenpladsen kun overgået af spændende arbejdsopgaver, som er den ting, de adspurgte vægter højest. At der er plads til et godt grin i arbejdstiden prioriteres dermed højere end fleksibilitet i arbejdsdagen, resultater, tid til at løse arbejdsopgaver og ro til at arbejde effektivt.

I bund ligger et røgfrit miljø, at virksomheden er velanset, og at virksomheden har en god frokostordning. Kilde: Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside arbejdsmiljoviden.dk

Gratis overarbejde

Nogle siger at danskere har korte arbejdsdage i forhold til mange andre folk, men faktisk bliver en arbejdsuge over de 40 timer mere og mere udbredt. Det skyldes manglen på arbejdskraft. I takt med at arbejdsløsheden falder og manglen på kvalificeret arbejdskraft stiger, får fastansatte danskere længere og længere arbejdsdage skriver Ugebrevet A4.

På baggrund af en rundspørge som A4 har foretaget viser det sig, at en stor del af de ansatte må løbe stadig stærkere for at kompensere for manglen på arbejdskraft. Rundspørgen er foretaget i Ugebrevet A4’s erhvervspanel, der dækker større, private virksomheder, og der er indhentet svar fra 18 tillidsrepræsentanter, der tilsammen repræsenterer 60.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Rundspørgen afdækker at:

• På 7 ud af 18 virksomheder har de ansatte en arbejdsuge på mere end 40 timer.
• På 5 ud af 18 virksomheder inddrager arbejdsgiverne i stigende omfang fridage eller kurser for medarbejderne, fordi der mangler arbejdskraft.
• På flere end hver fjerde virksomhed oplever de ansatte et øget tempo som følge af manglen på arbejdskraft.
• Medarbejderne accepterer generelt overarbejde, hvis de kompenseres med afspadsering eller ekstra penge, men på flere virksomheder er medarbejderne utilfredse med, at puklen af overarbejde vokser.

Ugebrevet A4 vurderer at den samme tendens kan ses på landets små og mellemstore virksomheder. Det bygger de på Institut for Konjunktur-Analyses nylige undersøgelse, som konkluderer at overarbejde i stigende grad bliver brugt som løsning på manglende arbejdskraft på små virksomheder.

Ifølge en interviewundersøgelse fra Politiken arbejder 47 pct. gratis over. Næsten halvdelen af svarpersonerne vælger flere gange om ugen at blive længere tid på arbejde end de får løn for. Og hver fjerde arbejder over hjemmefra næsten hver eneste dag i ugen.

Flere arbejdsulykker men lavere fravær

Ny statistik fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at flere arbejdere i 2005 kom ud for en arbejdsulykke. Men set som et gennemsnit er fraværet pr. arbejdsulykke faldet.

I 2005 skete der 30,4 arbejdsulykker for hver million arbejdstimer. Året før var tallet 28,0. Det fremgår af resultaterne fra Dansk Arbejdsgiverforenings statistik ”Arbejdsulykker 2005”.

I gennemsnit kostede hver arbejdsulykke inden for DA-området 11,6 arbejdsdage i 2005, hvilket er et fald på 0,2 dag i forhold til 2004. Hvad kan man så udlede af det? At folk skynder sig på arbejde efter en ulykke af alle de mange grunde som der er også i øvrigt er til at folk går syge på arbejde, fx frygt for en fyring. Eller betyder det måske bare at de ulykker der skete sidste år krævede mindre fravær.

Dansk Arbejdsgiverforenings statistik bygger på frivillige indberetninger fra i alt 389 medlemsvirksomheder. Disse beskæftiger ca. 73.500 fuldtidsansatte arbejdere. Statistikken omfatter altså ikke kontor- og funktionæransatte. Og der indgår kun de arbejdsulykker, som har givet mindst én fraværsdag ud over tilskadekomstdagen. Kilde: Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside arbejdsmiljoviden.dk

Kun få grænser for kemi i legetøj

Legetøj kan afgive miljø- og sundhedsskadelige kemikalier. Det fremgår af en kontrolmåling, som Informationscenter for Miljø & Sundhed og Forbrugerrådet har fået lavet. Men er det farligt? Det er nu op til myndighederne at vurdere.

Allerede for et par år siden viste en stor europæisk test, at det legetøj, vi køber til vores børn, i mange tilfælde indeholder stoffer, der kan være miljø- og sundhedsbelastende. Dengang i 2004 blev der udelukkende målt, om kemikalierne var tilstede i legetøjet og ikke, om de kunne afgives til omgivelserne – og dermed måske udgøre en risiko for barnet.

Informationscenter for Miljø & Sundhed og Forbrugerrådet har foretaget en kontrolmåling af seks stykker legetøj, der indgik i den store test. Legetøjet er købt i Danmark i februar 2005. Målingen er udført af Teknologisk Institut, som har testet afgivelsen af en række udvalgte kemiske stoffer.

Undersøgelsen viser, at alle seks stykker legetøj indeholder og afgiver kemikalier, der kan være miljø- og sundhedsskadelige. Fx flygtige organiske forbindelser (VOC’er) og plastblødgørere (phthalater). Nogle er klassificeret som kræftfremkaldende, eller kan skade arveanlæggene eller evnen til at få børn. Nogle af de fundne kemikalier findes på henholdsvis Miljøstyrelsens lister over farlige stoffer og uønskede stoffer.

Når du køber nyt legetøj: Fravælg legetøj der lugter kraftigt Vælg hård frem for blød plast. Blød plast afgiver flere stoffer Efterspørg legetøj uden PVC og phthalater Og vask det nye legetøj, inden børnene får det Kilde: Informationscenter for Miljø og Sundhed

Folkebevægelsen mod EUadvarer om at truslen om servicedirektivet er kommet et skridt nærmere. EU-Kommissionen er kommet med et nyt forslag til servicedirektiv, efter at EU-parlamentet i februar vedtog en række ændringsforslag. Og kommissionens forslag ser ud til at lægge sig tæt op af de ændringer, som et flertal i EU-parlamentet har vedtaget. Det nye forslag er udtryk for, at den politiske retning fastholdes, selvom tempoet måske sættes nogle takter ned.

”Og retningen er intet mindre end en grænseløs markedsgørelse af samfundet som vil kunne beskadige vigtige samfundsområder som beskæftigelse, forbrugerinteresser, forholdene på arbejdsmarkedet, miljøet og mange andre politikfelter. En yderligere pointe er, at EF-domstolen får betydelig mere magt, eftersom en række bestemmelser er formuleret så uklart, at de kræver en EU-juridisk afgørelse. Og EFdomstolen dømmer næsten altid til fordel for markedskræfternes frie udfoldelse på forbrugernes, lønarbejdernes og miljøets bekostning”, mener MEP og professor Ole Krarup.

Skru ned for hyggen

Alt for mange arbejdspladser lider enten under for megen hygge. Erhvervspsykolog Hanne Museth advarer i en artikel i Ugebrevet A4 mod at give privatlivet adgang til arbejdspladsen. Det ødelægger fagligheden og nedbryder mennesker, mener hun.

Tag din personlighed og din faglighed med på arbejde, men lad dine private sider blive derhjemme. Arbejdspladsen er ikke en kaffeklub, hvor man skal dyrke sine sociale behov og private glæder og problemer. Sådan lyder den korte version af de erfaringer, som erhvervspsykolog Hanne Museth har opsamlet gennem 25 års arbejde med fokus på psykisk arbejdsmiljø. En af hendes ekspertiser er arbejdspladser, hvor konflikter er gået i hårdknude. Og ifølge Hanne Museth skyldes hårdknuder ofte, at arbejdspladsen har forvandlet sig til en hyggeklub, hvor medarbejderne nærer nærmest familiære følelser for hinanden. Og det er hverken godt for medarbejderne eller virksomheden. For når de ansatte bliver familiære frem for kollegiale, koncentrerer de sig langt mere om at beskytte hinanden mod forandringer end om at forholde sig realistisk til den egentlige årsag til, at de er på arbejdspladsen: Nemlig at nogen betaler dem for at udføre en opgave. Derfor advarer Hanne Museth i sin bog »Kunsten at være gruppe og individ« mod at lukke for megen hygge og private følelser ind på arbejdspladsen.

Fra læger til pædagoger

Udlægningen af særforsorgen fra 1980 og frem gjorde op med 100 års tradition for at placere grupper af handicappede i centralinstitutioner. I stedet skulle de have en plads i det samfund, hvor alle andre lever. Reformen er aldrig blevet analyseret videnskabeligt trods en omfattende debat om indholdet.

Et litteraturstudie over særforsorgens udlægning, som Socialforskningsinstituttet har udarbejdet for Socialministeriet, forsøger nu at stimulere interessen for emnet blandt forskere og studerende.

I Danmark er der endnu ikke som i Norge og Sverige videnskabelige fremstillinger og analyser af særforsorgens udlægning. Det skyldes bl.a. at forskningen på handicapområdet har et betydeligt mindre omfang i Danmark.

Loven om udlægningen af særforsorgen og dens opfølgning praksis har været båret af ideer om integration og normalisering. Dog er der forskellige opfattelser af, hvordan integration og normalisering forbedrer hverdagen for de handicappede. Omkring reformens gennemførelse var der skeptiske røster fra handicapfaggrupper om dens konsekvenser. Der blev udtrykt bekymring for kommunernes og amternes ressourcer og sagkundskaber i forhold til at kunne varetage opgaverne. Det har også været debatteret, om man kan håndtere handicapområdet/særforsorgen ens, og hvordan man går man fra særforsorg til sektoransvar og fra institutioner med handicapspecialer til videnscentre.

Pædagoger har med reformen overtaget lægernes styring af området. Det er pædagoger, der skal hjælpe de udviklingshæmmede med at bo og klare sig selv. Blandt forskere i pædagogik har man som modvægt til integrations- og normaliseringsidealerne fokuseret på at fremme livskvalitet og subkulturer hos de handicappede, fx i bofællesskaber.

Rapporten oplister en omfattende mængde litteratur på området, der knytter sig til særforsorgens udlægning, men efterlyser en egentlig videnskabelig analyse. For rapporten står Steen Bengtsson og Linda Kilskou Kristensen, Socialforskningsinstituttet.

Ringe viden om unges problemer

Socialforskningsinstituttet har gennemgået de sidste 10 års danske forskning om unge med sociale problemer. Gennemgangen af de 125 undersøgelser viser, at der er meget lidt viden om unges misbrug, trivsel og psykiske problemer og især effekten af forebyggelses- og behandlingsindsatserne.

Unge med problemer har mange fælles træk. De fleste unge med sociale problemer har svage eller manglende sociale relationer til jævnaldrende. De har svage faglige kundskaber og lavt selvværd. Deres forældre er ressourcesvage og har også i flere tilfælde selv sociale problemer. Unge, der er vokset op hos forældre med misbrugsproblemer og langvarig ledighed, har større risiko end andre unge for fx at have en destruktiv adfærd i forhold til andre og sig selv, forsøge selvmord, blive psykisk syge og selv blive arbejdsløse.

Forskningsoversigten ”Unges sociale problemer. En forskningsoversigt.” viser, at de indsatser, der har haft succes, ofte er kendetegnet ved, at - det lykkes at indlede en god dialog med og få et ligeværdigt forhold til den unge. - den unge får nære relationer til mindst én pædagogisk medarbejder, gadeplansarbejder eller en støtte- og kontaktperson, som den unge identificerer sig med. - indsatsen er handlingsorienteret, hvor social integration i form af uddannelse og arbejde er i centrum fra begyndelsen. - enten familie eller nære venner er inddraget i den forebyggende eller behandlende indsats. - indsatsen tilfører den unges hverdag strukturerede aktiviteter.

Når den unge er færdig med et forløb, kan det være meget nyttigt at yde en brobyggende indsats. Det kan fx være efterværn eller udslusningsordninger – så den unge gradvist kan vænne sig til en mere selvstændig livsførelse.

Forskerne Cathrine Jespersen og Morten Behrens Sivertsen fra Socialforskningsinstituttet finder det overraskende, at mange undersøgelser ikke inddrager de unges baggrund, når man ved at køn, socialklasse og etnicitet kan have særlig betydning for problemerne. Der er fx kun en tredjedel af undersøgelserne som inddrager etnisk baggrund. Det er bemærkelsesværdigt, når minoritetsunge er overrepræsenteret i forhold til en række problemstillinger som kriminalitet, arbejdsløshed, udsatte unge etc.