Leder

Af Jan Hoby, næstformand

En fjer der blev til fem høns

Dit barns karakter i folkeskolens niende klasse afhænger af kvaliteten i den børnehave, børnene gik i som små for ti år siden. Det var hovedbudskabet i den historie som i de sidste uger gav genlyd i samtlige medier.

Når man læser rapporten, som ligger bag historien viser det sig imidlertid at der slet ikke er nogen historie, men det forhindrede ikke samtlige eksperter i at bevæge sig helt op i det røde felt. Fra professor Niels Egelund, formand for regeringens Task Force om Fremtidens Dagtilbud, som mener vi "alle har svigtet, alle er skyldige" til repræsentanter for FOLA, Dansk Industri, LO og Kommunernes Landsforening.

Alle har de dog én afgørende ting til fælles, nemlig at de ikke har læst undersøgelsen. Og det har journalisterne efter alt at dømme heller ikke. For så havde historien aldrig været bragt.

Undersøgelsen er gennemført af SFI og AKF i samarbejde med et hollandsk institut. Den grundlæggende forskningsidé er god nok: Man ville undersøge, om der er nogen sammenhæng mellem kvaliteten i børneinstitutionen og de karakterer, som børnene får senere i livet, nemlig efter 9. klasse. Kvalitet blev målt ved fem faktorer: Antal pædagoger og pædagogmedhjælpere per barn. Andelen af mandlige pædagoger/medhjælpere. Andelen af uddannede pædagoger. Andelen af pædagoger/medhjælpere med anden etnisk baggrund. Stabiliteten i personalestaben. Gennem kobling af registre blev disse forhold kædet sammen med skolekaraktererne for de samme børn.

Men så kommer vi til resultaterne. Kun to af de fem faktorer havde en statistisk "sikker" sammenhæng med karaktererne, nemlig andelen af mandlige pædagoger og andelen af uddannede pædagoger. Når man kalder sammenhængen for "sikker", skyldes det, at materialet er enormt stort. Men den helt afgørende pointe er at disse faktorer kun kan forklare forskelle, der er så små at der skal en meget stærk lup til at se dem. For eksempel svarer en fordobling af mandlige pædagoger til en forskel på ca. 0,03 på karakterskalaen. Altså en forskel på en gennemsnitlig karakter på 7,00 og 7,03. Altså ingenting.

At øge andelen af uddannede pædagoger ville give en endnu mindre effekt. Altså igen ingenting.

Det er tankevækkende at sammenligne disse "effekter" med de karakterforskelle, der skyldes andre faktorer. For eksempel viste en ny undersøgelse fra evalueringsinstituttet KREVI, at danske børn født af mødre fra USA havde et gennemsnit på 7,2, mens børn af mødre fra Somalia havde et gennemsnit på 3,7. En forskel på 3,5 point. Ser vi på mødrenes uddannelse, så fandt man en forskel på 3,9 point mellem højt og lavt uddannede.

Disse forskelle er altså mellem 100 og 200 gange så store som dem, der kan henføres til børnehavernes "kvalitet". Faktisk viste "børnehaveundersøgelsen" at forhold som børnenes køn, forældrenes etniske herkomst og forældrenes uddannelse har langt større betydning end børnehavernes "kvalitet", men det er der åbenbart ingen, der har haft interesse i at fortælle offentligheden. For hvem gider forholde sig til noget så grundlæggende som klasse?

Hvad i himlens navn er det, der foregår? Hvorfor har forskerne interesse i at markedsføre en historie, som viser sig at være et totalt flop" Hvorfor er der ingen, der har læst rapporten " hverken journalister eller "eksperter"?

Denne historie er ingen enlig svale, men nærmest typisk. I medierne er en pressemeddelelse nok til at skrive en historie, og når først den er bragt, så bliver den citeret af alle de andre. Det er ganske vist...