Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Ulla Baggesgaard, forretningsudvalgsmedlem i LFS
Tyveri!
Regeringens skolestartudvalg har haft en travl tid. Efter kun to måneder har eksperterne i udvalget på baggrund af et snævert kommissorium besluttet at anbefale ganske grundlæggende forandringer i vilkårene for danske børns barndomsliv. Forandringer, der ligger helt i tråd med det nyligt indgåede Folkeskoleforlig.
Tidligere skolestart. Fælles mål. Flere tests startende i 2. klasse. Ens slutmål for alle elever. Mere undervisning og formidling; mindre læring. Individuelle elevplaner med resultater af den løbende evaluering. Sammenligninger med ”gennemsnitseleven”. Indgreb i og styring af fritidslivet, så det støtter op om skolens undervisning.
Og nu som sidste skud på stammen foreslås, at dagtilbuddene i langt højere grad skal lægge vægt på skoleforberedelse. Udbygning af læreplanerne, flere screeninger, mere sprogstimulation, mere evaluering og dokumentation – mere skoleparate 6-årige børn.
Landets dagtilbud skal måles på børnenes skoleparathed. Sporet er lagt. Danske børn skal have ”den katolske model” – startende helt ned til 3 år.
Skolestartudvalgets anbefalinger skal nu til politisk debat. Danmarks skolemester Bertel Haarder er på forhånd begejstret: ”Med det her plus den nye folkeskolelov har vi født en ny folkeskole fra top til bund, fra bund til top.”
Og vel at mærke en ny folkeskole, der passer som fod i hose til regeringens ideologiske grundlag.
Som fagprofessionel pædagog er jeg vred og indigneret. Regeringens nye folkeskole er ganske enkelt udtryk for tyveri. Tyveri af børns barndom. Et tyveri, der alene har een begrundelse: at sætte Danmark på en førerplads i den internationale konkurrence. Og det er vel at mærke ikke en konkurrence, der handler om at give barndommen så gode vilkår som muligt. Folkeskolen skal ikke længere være en skole for livet – men for erhvervslivet.
Som næstformand i LFS vil jeg opfordre alle til at deltage i debatten. Jeg opfordrer alle forældre til at tage stilling til, hvad vi vil med vore børns barndomsliv og blande sig i debatten. Jeg opfordrer forskerne til at deltage; hvad mener I? Og jeg opfordrer de fagprofessionelle til at give bidrag med. Barndom er for vigtigt til at overlade til politikerne alene.
Hånden på hjertet. Er det ikke lidt tidligt at pålægge 3-årige børn ansvaret for udviklingen i konkurrenceevnen og det danske erhvervsliv? Er det rimeligt? Eller fornuftigt? Eller etisk forsvarligt. Jeg mener det ikke.