Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt fra....
Lederne
Rigtige mænd vil have rigtige titler. En stor videnskabelig undersøgelse blandt 160 mænd i Danmark, Italien, Bulgarien og Polen viser, at mænd overalt har samme forbehold over for jobs, der traditionelt er domineret af kvinder, skriver Jyllands Posten 8.marts. Når det opleves som et stort spring at søge ind i et kvindedomineret fag, skyldes det bl.a. problemer med at forsvare valget udadtil i forhold til familie og venner; men de mænd, der satser og tager springet, gør det ofte med en klar plan om at avancere, eller fordi de via jobbet kan udleve deres fritidsinteresser såsom teknik og fodbold. Undersøgelsen ’When this is a man’, er blevet til på Center for Ligestilling, RUC, og det er forskningsmedarbejder Kenn Warming, der har stået for den.
Lær at lede kloge medarbejdere. Børsens Forlag har udgivet en bog, skrevet af Ole Steen Andersen og Søren Barlebo Rasmussen ”Sådan leder du medarbejdere, der er klogere end dig selv. Mulighedsledelse i udviklingsorganisationer”. Den beskæftiger sig bl.a. med det forhold, at udviklingsorganisationer har brug for en særlig form for ledelse, der også skal rumme plads til primadonnaer uden at tillade primadonnanykker. Bogen ser også på det fysiske rum og dets indretning som en del af ledelsesbegrebet.
Seniorklubben
20. februar fejrede klubben fastelavn, vi havde, som vi plejer, nogle gode timer med ”gang i den”.
Vores meget gode venner Ole Sterndorff og Fin Alfred stod for underholdningen, der blev danset og sunget meget. Efter tøndeslagningen kårede vi bundkonge og kattekonge.
Karen var haremskvinde og blev kåret son den bedste udklædte tæt forfulgt af Rita som var højgravid mor fra tresserne.
Klubben gav mad og en øl eller vand. Vi sluttede dagen af med kaffe/the og fastelavnsboller. På gensyn.