Netop nu

Børnebogsforfatter in spe?
Forfatterskolen for Børnelitteratur henvender sig til forfatterspirer med ambitioner om at komme ud til et bredere publikum. Skolen er det eneste sted i verden, der uddanner børnebogsforfattere Du kan nu søge ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur – verdens eneste skole for børnebogsforfattere. Skolen hører under Center for Børnelitteratur på Danmarks Pædagogiske Universitet i København og optager 12 nye elever i juni 2006. Siden Forfatterskolen for Børnelitteratur blev etableret i 1999 har i alt 50 personer taget uddannelsen. Halvdelen har fået udgivet fiktion i form af romaner, noveller, eventyr, billedbøger, digte, radiodramatik, novellefilmmanuskript eller læse-let-bøger. Alle kan søge om optagelse uden hensyn til tidligere uddannelse. Det nuværende hold af elever har for eksempel baggrund som journalist, bibliotekar, pædagog, lærer, organist, livredder, studerende og redaktionschef. For at blive optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur skal man vedlægge en nyskrevet skønlitterær tekst for børn eller unge. Uddannelsen varer 2 år på deltid, og der er kun optagelse hvert andet år. Læs mere på www.cfb.dk/forfatterskolen (link er ikke længere aktivt, red.)

Øget fokus på sundhed
Flere og flere virksomheder giver medarbejdere tilbud, som kan fremme deres sundhed. Det skriver Sundhedsstyrelsen på baggrund af undersøgelsen ”Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser 2005”. En rundspørge blandt 1.978 virksomheder viser, at sundhedsfremmende tiltag er i vækst ude på de danske arbejdspladser. På undersøgelsestidspunktet var 40 pct. af virksomhederne i gang med en indsats, hvor det i 2002 var 22 pct. af virksomhederne.

I undersøgelsen blev der set på fem områder: mad, motion, rygning, alkohol, stress og psykisk arbejdsmiljø. Virksomhedernes indsats lægges for øjeblikket især inden for rygning og stress. 83 pct. af alle virksomheder har i dag en rygepolitik, der begrænser eller helt forbyder rygning på arbejdspladsen. 48 pct. af virksomhederne har ordninger, der skal begrænse stress. Men der er store forskelle mellem det offentlige og det private arbejdsmarked. Mens offentlige virksomheder er nået længst i arbejdet med at fremme sundheden (66 pct. arbejder med tiltag inden for sundhed) er det kun tilfældet for 35 pct. af de private virksomheder (undtagen når det gælder frugt- og madordninger). Læs mere på www.arbejdsmiljoviden.dk

Nedsat hørelse og tidlig tilbagetrækning
Socialforskningsinstituttet er i gang med at undersøge sammenhængen mellem nedsat hørelse og tilknytningen til arbejdsmarkedet. I alt 2.407 personer medvirker – et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 50-64 år. I undersøgelsen indgår både svarpersonernes objektive hørenedsættelse (målt) og deres funktionelle hørelse i dagligdagen.

Undersøgelsen viser at både en klinisk målt hørenedsættelse og en funktionel hørenedsættelse er medvirkende faktorer til en tidlig tilbagetrækning i form af efterløn eller førtidspension. Nedsat hørelse øger først og fremmest mændenes sandsynlighed for at blive førtidspensioneret, hovedsageligt i alderen 50-59 år. Hørelsen har ligeledes en vis effekt i forhold til mændenes valg af at gå på efterløn, når de er kommet op i tresserne. For kvinderne ses et modsatrettet mønster. Deres nedsatte hørelse påvirker hovedsagelig kvinderne til at gå på efterløn, mens den betyder mindre for en førtidspensionering. Det skyldes sandsynligvis at mænd får problemer med hørelsen tidligere end kvinder, og derfor bliver førtidspensioneret før de 60. Kvindernes høreproblemer slår først for alvor igennem, når de er over 59 år. Undersøgelsen tyder også på at mænd og kvinder i nogen grad oplever forskellige typer af høreproblemer, og de tackler også problemerne forskelligt.

Pudsigt nok svarer svarpersonerne selv nej til spørgsmålet om deres nedsatte hørelse har været medvirkende til deres førtidige tilbagetrækning, selvom sammenhængen er tydelig rent statistisk.