Reggio Emillia

Af Elisabeth Lockert Lange

NÅR LIVET ÅBNER SIG

Reggio Emilia pædagogikken tager udgangspunkt i børns kompetencer, viden og nysgerrighed. Børn er jo nysgerrige og vil gerne vide, hvordan ting hænger sammen. Det vrimler med spørgsmål i børns lege, og det gælder om at se disse spørgsmål og støtte dem. Derfor er dette barnesyn og det at lytte og dokumentere centralt i Reggio Emilias pædagogiske tænkning og i de pædagogikker rundt om i Europa, som er inspireret af den.

Hvis vi går 15 år tilbage i tiden og ser på i dag derfra, ville vi så overhovedet have forestillet os at virkeligheden ville se ud som den gør nu, tænk blot på vores teknologi? Næppe. Ser vi 15 år frem i tiden, ved vi heller ikke, hvordan virkeligheden kommer til at se ud.

Den virkelighed skal nutidens børn erobre, den virkelighed skal de konfrontere og kunne begå sig i. Derfor skal voksne skabe lyst hos dem til at gå på opdagelse, de skal støtte deres nysgerrighed, så de ikke til den tid står lidt bange over for det nye, sådan som mange voksne gør i dag.

Sådan beskriver Karin Eskesen, formand for Det Danske Reggio Emilia Netværk, et af Reggio Emilia pædagogikkens mange facetter.

”Denne pædagogik er på en gang noget meget nært, samtidig med at det har nogle grænseoverskridende perspektiver. For verden ændrer sig hele tiden, og hvis vi ikke ser perspektiverne, så er det svært at forholde sig til dem.”

Reggio Emilias pædagogik er kendt af de fleste, i hvert fald kender alle jo navnet på den pædagogik som stammer fra Reggio Emilia i Norditalien. Mange har set de fantastiske udtryk, som børnene i Reggio Emilia skaber på grund af indtryk, spørgsmål, undren og erhvervelse af viden, og mange har sikkert også hørt om menneskesynet, først og fremmest synet på børn som stærke ressourcepersoner. Derfor, og fordi der ikke er tale om en kopiering af den pædagogik, som praktiseres i Reggio Emilia, kalder danske pædagoger, som arbejder ud fra denne tankegang, deres pædagogik for ”pædagogikken på baggrund af det fælles barnesyn”.

”Børn er i stand til at finde ud af ting. De har en stor nysgerrighed, og hvis børn har ro til det, så er de i stand til selv at finde sammenhænge, finde deres vej ind i samfundet, tage verden til sig, og blive ansvarlige samfundsborgere. Men det kræver støtte fra de voksne og at børnene får lov og ret til at udforske, til at vælge og til at tage beslutninger. Det kan de kun, hvis de voksne er med dem og ser, hvad de er optaget af, støtter dem og udfordrer dem.”

Det handler meget om fordybelse, og det kan ikke adskilles fra, hvordan man indretter sig i institutionen.

”At fordybe sig og være i fred en tid, få ro til at fordybe sig hvis noget fanger børnenes opmærksomhed, det kræver at miljøet er indrettet til børnene. At tale om rummet som den tredje pædagog handler også om denne mulighed. Der er et tidsperspektiv i det. Institutionerne, hvor børnene skal leve cirka til de kommer i skole, er så lidt disponerede til at gribe den tid. De få kvadratmetre, samt måden de indrettes på har betydning. Der er mange brud. Hvis man skal spise, så skal der ryddes op og ryddes væk først. Det bryder læring og tankerækker og børnenes mulighed for at fortsætte tankegangen. Derfor er miljøet og indretningen vigtigt for disse pædagoger, sådan at børnene ikke mister muligheden for fordybelse og for at finde muligheder og udfordringer i rummet.”

Karin Eskesen har været dybt involveret i Reggio Emilia pædagogik de sidste 24 år, siden hun i 1982 besøgte stedet første gang. Siden er det gået slag i slag, hun lagde et stort arbejde i at udbrede pædagogikken, bl.a. med udstillingen ”Børns 100 sprog”, og i 1997 blev Det Danske Reggio Emilia Netværk oprettet.

Hun er lige vendt hjem fra et besøg i Reggio Emilia, hvor de har lavet et nyt forskningscenter. Hun fortæller om en oplevelse med børn som indtog centret med deres umiddelbarhed. De lyttede til væggene, undrede sig over at der ikke var stole at sidde på, og de gav bud på hvilke stole, der kunne være gode i det rum. Bud i både ler, tegning og træ. ”Og når 28 børn laver forslag og skal træffe valg blandt dem, så kræver det at de har tillid fra de voksne, så de kan træffe sådanne valg. I Reggio Emilia pædagogikken er der fokus både på det individuelle barns styrke og på den sociale sammenhæng, det at kunne tage beslutninger sammen.”

Komplicerer perspektiverne

At lytte er et absolut kardinalpunkt.

”De voksne skal lytte, og de skal stille spørgsmål snarere end give svar. Ofte er traditionel dokumentation historier om børn, fx en tur, hvor børnene gør det og det. I Reggio Emilia pædagogik spørger man børnene, hvad de fik ud af turen, og så får man en helt anden fortælling ud af det. Den handler fx om, hvad børnene mener om myrenes liv, og om hvorfor bladene har forskellige størrelser, og om hvordan vi hjemme gør dem endnu større på overheadprojektoren”, fortæller Karin Eskesen og fortsætter: ”Vi skal se børns læring og støtte deres udforskning, bl.a. ved at tilføre materialer og midler, som hjælper dem, materialer som er uventede og brugbare. Ikke for at give børnene svar, men for at de kan opdage.”

I denne pædagogik handler det ikke om at forenkle perspektiverne, det handler tværtimod om at komplicere dem. Om at tage flere aspekter ind for at belyse noget.

”Jo flere fagligheder man inddrager, jo flere perspektiver og jo flere muligheder. Netop nu har vi læringsstile, hvor individualiteten har meget plads, men vi eksisterer også i en sammenhæng, og derfor er det vigtigt at få åbnet op og få skabt flere muligheder. Jeg synes det er spændende med den sammensathed og sammenhæng, som denne pædagogik gør så meget ud af. Man er ikke bange for at forbinde mange forskellige områder og lade dem befrugte hinanden, fx kunst og helt andre områder, for på den måde finde ud af hvordan verden hænger sammen.”

Det Danske Reggio Emilia Netværk

Det danske Reggio Emilia netværk blev etableret i 1997. Det er en forening, som har baggrund i den stadig stigende danske interesse for filosofien og menneskesynet bag den pædagogiske tænkning, der i mere end en menneskealder har været grundlaget for det daglige pædagogiske arbejde i daginstitutionerne i Reggio Emilia, Italien.

Det særlige kendetegn for det barnesyn/ menneskesyn man praktiserer der, er at man ser børn som personer med mange ressourcer og kompetencer. Derfor bliver praksis det afgørende udgangspunkt for det daglige arbejde. Man dokumenterer dette arbejde for at se hvad børn kan, og hvordan man kan støtte deres afsøgning af nye kompetencer. Man anvender det kollegiale samarbejde og teorier, både egne og forskeres, til at støtte børns kompetencer og ressourcer, og man tillægger samarbejdet med forældre stor betydning.

Reggio Emilia netværket vil være behjælpelig med at formidle kontakt ved at arrrangere uddannelse i form af kurser, konferencer, studiedage, studiegrupper og studierejser til institutioner i både ind- og udland, som tager udgangspunkt i inspirationen og filosofien fra Reggio Emilia. Netværket kan desuden bistå med konsulentarbejde og igangsætte projekter. Netværket vil også formidle relevant pædagogisk materiale og forskning i et tidsskrift, der planlægges at udkomme 2 - 4 gange årligt.

Som medlemmer optages enkeltpersoner, daginstitutioner, skoler, kommuner og andre organisationer med interesse for netværkets idegrundlag. www.reggioemilia.dk