Afbureaukratiseringsprojekt

Børne- og Ungdomsforvaltningen fik i efteråret 2011 en rigtig god idé: de ville frisætte tid til kerneopgaven i daginstitutionerne og i skolerne. Og samtidig gøre arbejdet både mere demokratisk og mere effektivt.

Gennem længere tid har politikerne i stigende grad fået øjnene op for at begge områder ”har oplevet øget pres i form af kontrol- og evalueringsredskaber over de seneste år. Tests, kvalitetsrapporter, årsplaner mv. tager tid fra kernedriften.

Tid som kunne være brugt sammen med børnene”, som der så rigtigt står i indstillingen til nedsættelse af ”oprydningsarbejdsgrupperne”. Hurtigt arbejdende grupper som blev nedsat straks efter beslutningen var vedtaget.

I motivationen for grupperne og arbejdet står også: ”Det er en god idé at  indhente viden om børnene, hvis den viden bruges systematisk til at sætte ind, der hvor der er behov, og til at evaluere egen praksis. Problemet opstår, når der testes og dokumenteres for testens og dokumentationens egen skyld, uden at dette er koblet til eller har positiv betydning for arbejdet med børnene.”

Så sandt, så sandt. Spørgsmålet er om områdets ansatte og forvaltningens folk er aldeles enige i, hvad der er hvad…

Uanset, så var det en del af oplægget fra det politiske udvalg at arbejdsgrupperne skulle bestå af både medarbejdere fra gulvet, ledere, repræsentanter fra de faglige organisationer og forvaltningsfolk.

Der står også udtrykkelig at ”arbejdsgrupperne kan komme med forslag både i et lokalt og et nationalt perspektiv”, det vil sige at forslag til sanering af både lokale og nationale regler og dokumentationskrav er velkomne. Pointen i vurderingen af forslagene er, om de giver mening eller de ikke gør. Politikerne har dermed tilkendegivet at de i givet – fornuftige – fald vil bruge udfordringsretten i forhold til de nationale regler.

I indstillingen står desuden: ”De konkrete anbefalinger fremlægges i en beslutningssag for udvalget.”

Derfor kan det måske undre at så mange forslag er blevet forsøgt luget væk af forvaltningen i anden fase. Heldigvis ser det ud til at politikerne får alle forslag at se, også de måske besværlige forslag, som frontpersonalet oplever som så vigtige, men som forvaltningen måske har vurderet som ikke realistiske.

Blandt forslagene fra LFS’erne er at afskaffe læreplanerne som obligatoriske.
Afskaffe test i daginstitutionerne. Nedlægge Koncernservice. Lade  daginstitutionerne selv finde ud af indkøbsaftaler. Frigøre klubberne fra at bestyre forældrenes individuelle betaling. For blot at nævne nogle.

Hvad det ender med, det vil vise sig, når det politiske niveau har vurderet forslagene her på deres møde sidst i maj, forhåbentlig tidsnok til at de besluttede forslag kan komme med i budgettet for næste år. Inden da får LFS mulighed for mundtligt over for politikerne at give sin holdning til kende om forslagene.

Vi har talt med to tillidsrepræsentanter i LFS, som har været med i afbureaukratiseringsgruppen for daginstitutionsområdet. Den ene er ”gammel i gårde” i forhold til det faglige arbejde i LFS, den anden mener hun nærmest kom med i gruppen på et afbud.

Begge har deltaget i gruppen helhjertet og engageret, og begge har klare meninger om, hvad der er behov for, hvis hverdagen skal blive lettere for det pædagogiske personale, og dermed nå målet at skaffe mere tid til børnene og det pædagogiske arbejde.

Vi vender tilbage herfra med mere konkret omtale i forhold til forslagenes videre
skæbne og arbejdet med dem.

ella