Et sporskifte

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Arbejdsgrupperne i afbureaukratiseringsprojektet har nu talt, forvaltningen har sorteret i forslagene, og de er nu på vej mod deres skæbne hos politikerne. Er det et vigtigt arbejde politikerne har sat i gang? Lever det op til ordene, lever det op til forventningerne?
Søren Beha, tillidsrepræsentant og medlem af både LFS’ almenbestyrelseog hovedbestyrelse svarer: ”både ja og nej.”

Arbejdet med afbureaukratiseringen er vigtig. Det er Søren Beha, tillidsrepræsentant gennem 10 år, og aktiv i det faglige arbejde i LFS gennem næsten lige så mange år, ikke i tvivl om. Og på flere niveauer, vurderer han.

”For det første er det indlysende godt med en reel afbureaukratisering, at slippe for en række af de dokumentationskrav, som plager livet af folkene på gulvet i institutionerne.

Men ligeså vigtigt er dette arbejde set som et sporskifte i forhold til den gængse dagsorden, nemlig New Public Management.
Dette er ikke kun en afbureaukratiseringsproces, hvor besværlige dokumentationskrav fjernes, men en sporskifteproces.

Og det sporskiftet er i gang og et arbejde som dette i oprydningsgrupperne vil afgøre, hvor hurtigt det sker, og kvaliteten af det vi sætter i stedet. Set i det lys er der tale om en vigtig erkendelsesproces fra hele organisationens side, politikeres og forvaltning, men også os som pædagogisk personale og fagforening. Og for os er det en mulighed for at dagsordensætte ting på en anden måde end tidligere”, siger han.

Han peger på at man tidligere slet ikke blev hørt, når man argumenterede for at sætte noget andet i stedet for New Public Management. Og heller slet ikke når man sagde at der er for mange dokumentationsopgaver. Sådan var det, og de ansatte skulle bare leve op til dokumentationskravene og reglerne.
Og her er lydhørheden afgørende forandret.

”I dag kan vi diskutere dokumentation uden at spørge til det pædagogiske personales faglighed. Ja nu efterspørger forvaltningen, hvor vi oplever det unødvendige bureaukrati, for de vil gerne fjerne det. Jeg ser en bevægelse fra den herskende New Public Management til en erkendelse af at man er nødt til at være mere demokratiske, ellers opnår man ingen god succesrate. Det er gået ret hurtigt, og LFS har spillet en stor rolle i det. Det startede for nogle år siden med en kronik skrevet af nogle forvaltningsfolk, som selv var med til at indføre New Public Management, men som bagefter erkendte at det ikke var et fremskridt.

Så processen har været undervejs i nogle år, og LFS har skubbet på. Det betyder ikke at målet er nået eller at processen er let. Lad os lige se hvad der kommer ud af det.”

Reelt sporskifte?

Den pædagogiske arbejdsgruppe, hvor Søren Beha, klubpædagog i Store Vigerslevgård i Valby, deltog, bestod af pædagogisk personale fra gulvet, klyngeledere og forvaltningsfolk med tilknytning til det pædagogiske område.

Der var ingen pædagogiske ledere med, hvad han mener er ærgerligt. Forvaltningen vurderede at klyngelederne repræsenterede ledelsesniveauet, men i en tid hvor ledelsesopgaverne ikke er faldet endeligt på plads, havde det været bedst at inkludere de pædagogiske ledere, mener han.

Arbejdet i gruppen, de tre møder, var meget baseret på brainstorming.
”Der var en ret stor enighed i gruppen om, hvad der er vigtigt, i forhold til de enkelte forslag. Der har været en god samstemthed i gruppen om, at de forslag, som har været bragt op, har bundet i noget problematisk. Så hvis man tænker hele organisationen, så har det været en god proces.”

Det problematiske i processen ligger i udvælgelsen bagefter.
De konkrete forslag, som kom på bordet på første møde, blev nemlig efterfølgende gradueret i tre skemaer af forvaltningen.

En gruppe forslag som de vurderede uden videre kunne gå videre til det politiske niveau, en gruppe forslag som forvaltningen vurderede krævede en uddybning (som de efterfølgende fik), og en gruppe af forslag som forvaltningen mente ikke burde gå videre – af forskellige grunde.

”Det er problematisk, især for os LFS’ere, for i den sidste gruppe endte en del af vores forslag. Det var mindre sjovt for os LFS’ere”, siger han og overvejer: ”Man kan overveje hvor reelt sporskiftet så er. Men dette er jo ikke politikernes vurdering men forvaltningens. Politikerne havde klart sagt at vi skulle komme med alt vi havde på hjerte, også det som egentlig gik ind over landsdækkende lovgivning, som fx læreplaner og sprogtest.”

Begge dele har LFS’ere foreslået fjernet, og begge forslag blev afvist af forvaltningen.
”Vi ønsker metodefrihed. Læreplanerne har jo ikke vist sig at have den læring for børnene, som var tanken med dem.
De giver en struktur og en metode for det pædagogiske personale til at hæve det faglige niveau. Med der er andre metoder til at hæve det faglige niveau, så vi ønsker dem frivillige.”

At forvaltningen ikke anbefaler at disse forslag går videre, betyder dog ikke at politikerne ikke får dem at se. De får alle de stillede forslag.

Afviste forslag

Når man ser på det samlede billede, så er det i høj grad de mere forvaltningstekniske forslag til forenklinger og omprioriteringer, forvaltningen uden problemer anbefalede til at gå videre. Ikke at der er noget galt med det, understreger Søren Beha, for lige nu er der et stort pres på systemet efter indførelsen af klyngeledelse.

”Afbureaukratisering for ledelse og forvaltning er lige så vigtig som for frontpersonalet, misforstå mig ikke, men de forslag er jo netop også gået videre. Mens de ting, som er meget problematiske for os, det der virkelig kunne aflaste det pædagogiske personale på gulvet, i høj grad ikke er gået videre fra forvaltningens side”, siger han og uddyber:

”Forvaltningen synes at have valgt de forslag, de oplever som lettest for dem at tackle til at gå videre. Men så politiserer de jo.”

Han peger på den individuelle betaling fra forældrene til klubberne, som er et stort problem ude i klubberne. Det har LFS’erne foreslået lagt samlet i forvaltningen. Som afviste forslaget.

”De siger det er svært for dem at administrere, og de frygter at forældrene så vil henvende sig til dem i stedet for klubberne.
Men jeg har svært ved at forestille mig at man ikke kan lave en systematik, så det stadig er klubberne forældrene henvender sig til. Vi foreslog også at Koncernservice nedlægges, dem har vi alle store problemer med. Det har forvaltningen også taget ud af de anbefalede forslag. Vi har foreslået velfærdsledelse, de har afvist med den begrundelse at der i forvejen er dialogbaseret ledelse. Men de to ledelsesformer er ganske vist beslægtede med ikke ens, mener vi.” Han tilføjer:

”Der tegner sig lidt et billede af en ret politiserende forvaltning, som samtidig tænker teknik i stedet for politik.”

Og forslag som går videre

Meget er naturligvis også anbefalet videre til politikerne.
Fx lettere adgang til Bufakademiet. Lettere pc- og internetadgang ude på institutionerne. Forenkling af dokumentation i forhold til støtteansøgninger. Harmonisering af arbejdstidsregler på fritidshjem og klub er også med blandt de forslag som går videre, foruden forenkling af overgangen mellem børnehave og skole (ligger i forlængelse af skolereformen, så den var helt uproblematisk). En forenkling af børnemiljøundersøgelser (her skal der i givet fald en lovændring til).

Og muligheden for at evaluere mundtligt på læreplanerne.
I alt kom der rundt regnet 100 forslag til forenkling, og alle i grupperne har set alle forslag. Men først på det tredje og sidste møde.
”Det var lidt svært at skulle forholde sig og tage stilling til forslag, man ikke havde set før på det tredje møde, hvor vi alle mødtes.”

Lige nu er forslagene hos politikerne, med forvaltningens uddybende kommentarer.

”Så vil tiden vise, hvad der kommer ud af det. Jeg er tilfreds med at vi kan tage diskussionen på denne måde. Det er en helt rigtig måde at gøre det på, at spørge frontpersonalet som arbejder med det. Politikerne har nu set hvilken respons de får, når de sætter dette i gang. Og der har været en god lydhørhed.

Det lægger alt sammen op til det kvalitetsløft, som overborgmester Frank Jensen har lovet i 2013”, siger Søren Beha og tilføjer:

”Mit største ønske er hvis forvaltningen ville fokusere mere på forslagene fra gulvet end på de tekniske løsninger, jeg synes vægtningen er lidt forkert. Men samlet set er dette det naturlige skridt videre i forhold til den proces der er. Og som sådan er det vellykket.”

Nu ligger bolden hos politikerne, og Søren Beha er spændt på hvordan de tager imod forslagene og tackler et idékatalog som det, der er kommet ud af det.