Tillidsvalgt i 10 år

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Fællestillidsrepræsentant for specialområdet i LFS, Karin Bengtsson, takker af efter 10 år på posten.
I de år er der sket en rivende udvikling med tillidsmandsarbejdet, for ikke at tale om på området. Hun deler her ud af sine erfaringer.

”De er seje, tillidsrepræsentanterne på vores område, de har is i maven – og der er kæmpeudfordringer i opgaven. De har altid skullet være synlige og vidende, men nu mere end nogensinde.”

Sådan lyder det fra Karin Bengtsson, som efter 10 år som fællestillidsrepræsentant har valgt at stoppe nu til maj.

Hun blev valgt til posten som fællestillidsrepræsentant på specialområdet i LFS ved et kampvalg i februar 2001 og startede straks derefter. Hendes erfaring med både området og tillidsmandsarbejdet var allerede da stor, for hun havde lagt 20 år som tillidsrepræsentant på fire forskellige arbejdspladser.

Det var ikke noget let valg for hende at sige ja til rollen som fællestillidsrepræsentant og farvel til arbejdet som socialpædagog på en aflastningsinstitution for børn med nedsat funktionshæmning, for hun var rigtig glad for arbejdet. Og tanken ”kan jeg overhovedet det her!” var også lige inde over. Men det må man sige hun kunne. Hun er blevet genvalgt hvert andet år efter en valgtale, selvom det kun var hende der stillede op, for hun har den overbevisning at ”folk skal vide hvad de får”.

I LFS-huset på Østerbro blev der taget godt imod hende.
”Og selvom jeg synes jeg vidste meget om løn og ansættelse, så var der alligevel en masse jeg ikke vidste.”
Det har årene og arbejdet med tillidsrepræsentanterne ude på området ændret på. Hun har været ordstyrer på hvert eneste tillidsmandsmøde, hun har besøgt et utal af arbejdspladser, og så har hun fået en masse viden om, hvad der sker på området, gennem tjansen som telefonvagt i afdelingen.
”Og heldigvis fik jeg god opbakning af de faglige sekretærer i starten”, siger hun.

Antal tillidsrepræsentanter steg

Ti år er lang tid, og der er da også sket en kæmpeudvikling, både på området og for tillidsrepræsentanterne. Lad os tage det sidste først.

”Ny løn var lige gået igennem da jeg kom til, og så skulle tillidsrepræsentanterne selv lønforhandle ude på arbejdspladserne.
Det var starten på et rigtig spændende samarbejde med tillidsrepræsentanterne, hvor jeg var ude og støtte op om dem. Det er så vigtigt at man som tillidsrepræsentant ikke ser ledelsen som en modstander men som en samarbejdspartner.

Man skal tænke på at det jo ikke er personligt men handler om forskellige roller.”
De 35 tillidsrepræsentanter, der var, da Karin Bengtsson startede, mødtes i LFS hver måned til et tre timers langt tillidsrepræsentantmøde.

Det lave antal skyldtes at mange af arbejdspladserne ikke havde nogen tillidsrepræsentant. Så hun – og andre fra specialafdelingen – tog på besøg ude i området og fik dem til at forstå, hvor vigtigt det er med en tillidsrepræsentant.

Og på et tidspunkt var der blevet valgt så mange at gruppen blev delt, sådan at handicapområdet og Frederiksberg holdt møde sammen, og resten, det vil sige hjemløse, misbrug, psykiatri og børn og unge-området foruden nogle få arbejdspladser for døve, blinde og senile mødtes. Antallet af tillidsrepræsentanter på specialområdet er i dag oppe på 90.

”Det er godt, for det er gennem årene blevet stigende vigtigt med tillidsrepræsentanter. Deres opgave og rolle udvikler og udvider sig.”

Området har gennem årene oplevet en salamiagtig nedskæring: så blev der skåret to pct. her, og så blev der sparet på vikarbudgettet der…

”Nedskæringerne betød mindre personale, og en af konsekvenserne var at tillidsrepræsentanterne oftere meldte afbud til tillidsmandsmøderne, fordi der ikke var personale til at de kunne komme herind, ofte langvejsfra. Samtidig var det svært at nå alt på kun tre timer. Møderne blev ofte både pressede og stressede.”

Derfor valgte specialområdet for ca. et år siden en ny struktur for tillidsmandsmøderne, nemlig et møde hver anden måned men til gengæld i seks timer.

”Det har også sine svagheder, for misser man et møde går der fire måneder. Men overvejende er det en forbedring. Tillidsrepræsentanterne lærer hinanden bedre at kende, og der er ikke den samme stress. Og har de haft brug for mig i mellemtiden, kan de altid komme igennem til mig på enten telefon eller mail. Hvad mange da heldigvis også benytter sig af.”

Karin Bengtsson understreger at hun har været glad for alle sine ti år – og tillidsmandsmøderne har hun altid glædet sig ekstra meget til.

”Tillidsrepræsentanterne er altid søde. Og gode til at diskutere!
Jeg er ordstyrer og skal være skrap, for ellers når vi ikke ret meget. Og jeg bliver altid ked af det, når tillidsrepræsentanter, som har været med længe, holder op, jeg kender dem alle. Jeg forsøger altid at sætte mig i deres sted, tænker hvad ville jeg have brug for i deres situation. Da vi havde tre-timers møder, mødtes jeg med de nye tillidsrepræsentanter bagefter, nu holder jeg infomøder med de nye tillidsrepræsentanter på andre tidspunkter. For mødes skal vi, min erfaring viser at de bruger mig meget mere bagefter. Og arbejdspladsen forventer jo at de kan det hele fra første dag.”

Som noget nyt er tillidsrepræsentanterne fra SL Storkøbenhavn i øvrigt med til specialområdets tillidsmandsmøder et par gange om året. Samarbejdet er glimrende.

Arbejdet med MED-systemet

De konstante og løbende nedskæringer på området har ført til et hårdere arbejdspres og et hårdere psykisk arbejdsmiljø, med mere stress og en hårdere tone. Det er et vigtigt fokus for både tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.

Specialområdet har fået MED-udvalg (som afløser for samarbejdsudvalg), og i både det lokale MED-udvalg på arbejdspladsen og i afdelingsMED på centerniveau deltager der både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Karin Bengtsson har store forventninger til mulighederne i MED-systemet.
”Nogle af udvalgene er klart kommet længere end andre, men det kræver også meget af tillidsrepræsentanterne at deltage i MED-udvalgene, hvis de skal gøre det godt og skaffe sig reel medindflydelse. De skal være godt forberedt for aktivt at kunne sætte punkter til diskussion. Og bagefter skal de tilbage til medarbejderne og snakke med dem. Det er et nødvendigt flow, og det har de ikke altid tiden til”, siger hun og tilføjer:

”Men når det lykkes, så giver det mulighed for at arbejde struktureret med bl.a. den stress og de samarbejdsproblemer, der er ude på arbejdspladserne. Man kan jo starte med en arbejdspladsvurdering, og så ellers få hjælp her i LFS eller i
Arbejdsmiljø København.”

Lige nu handler det meget om tillidsbaseret ledelse, det vil sige dialog mellem ledelse og medarbejdere. Og om at skabe arbejdsgange som kan gøre hverdagen lettere ude på arbejdspladserne. Hun peger på det meget dokumentations og kontrolarbejde, som kræves af arbejdspladserne. Og så er der regler, som arbejdspladserne har lavet lokalt, som ofte betyder et dobbelttjek.

”Der er områder hvor man kan mindske kontrollen og unødvendig dokumentation, og samtidig styrke den socialpædagogiske faglighed. For det går jo alt sammen fra kerneydelsen.
Vi har haft diskussionen på tillidsrepræsentantmøder, og tillidsrepræsentanterne tager det med tilbage til MED.”

Mange opgaver

Tillidsrepræsentanterne har noget at se til. De forhandler løn lokalt en gang om året. De har arbejdet i MED-udvalg, og de er nu i stigende grad også bisiddere ved flere og flere tjenstlige samtaler og sygefraværssamtaler. Begge er i stigning på området.

”Derfor laver LFS temadage om bisidderrollen, så det klarer de også nu. Budgettet skal de jo også kende, så de ved hvor meget der er at forhandle om. En tillidsrepræsentant skal være god til at samarbejde, også med ledelsen. De skal have respekt for hinanden, så de kan sidde over for hinanden i samtaler, forhandlinger, MED-udvalg etc. Men så er det også vigtigt at kollegerne bakker op om tillidsrepræsentanten på personalemøder. Jeg hører at de i stigende grad overlader det hele til tillidsrepræsentanten, og så bliver det en svært rolle”, siger hun og tilføjer:

”En tillidsrepræsentant skal have styr på meget, men det gør det også til en spændende opgave.
Og det afskrækker ikke folk, tværtimod. De ringer herind til mig mere end nogensinde før, og vi ser flere og flere kampvalg derude.”

Karin Bengtsson fortæller om en opgave hun satte i søen i kølvandet på de mange og store nedskæringer i de sidste to tre år.
”På tillidsmandsmøderne aftalte vi at de skulle skrive små historier og sende dem ind til mig, om hvordan nedskæringerne påvirker deres pædagogiske arbejde.

Og det viste sig, ikke så overraskende, at mange slet ikke har tid til de pædagogiske opgaver, at det ender i pleje og omsorg, og det pædagogiske er der ofte kun tid til i weekenderne.
Desuden så vi en tydelig tendens til langt mere alenearbejde nu end tidligere. Og dermed også mere stress og flere voldsepisoder.”

Den viden gik LFS på gaden med i en happening ved Rådhuset, som fik en del opmærksomhed.
”Siden da har nogle centre prioriteret, sådan at arbejdspladserne har fået lidt mere personale til det pædagogiske arbejde, men det er slet ikke alle centrene.”

På en del arbejdspladser, især inden for handicap- og psykiatriområderne har borgere oplever bedre tider, primært ved at de har fået egen bolig med badeværelse.
”Nu ønsker vi at der som helhed kommer meget mere socialpædagogisk faglighed ind, fx via flere kurser, så de ansatte kan hjælpe borgerne med en selvstændig udvikling. Det må ikke blive til bare ”vedligeholdelse”. Jeg glæder mig over at der er nogle steder, hvor det pædagogiske igen kommer på banen.”

Håber trods alt

Salaminedskæringerne ramte hårdt, og der er lukket arbejdspladser, fx døgnpladser på børn og unge-området. Der var en tid manglende børn og unge i de kommunale døgnpladser, fordi kommunen valgte at placere dem på private opholdssteder.

I det hele taget tøver Karin Bengtsson ved spørgsmålet om, hvad der er sket med området på hendes ti år. For det er svært at sige så utrolig meget positivt om det…

”Tidligere var der meget mere tid til den enkelte borger og derfor også mindre vold. Nu er der mere travlt og mere råt.
Også nogle steder i medarbejdernes taleform, for de har ikke tid til at snakke sammen. Der er så meget med det psykiske arbejdsmiljø, som ikke er tilfredsstillende. Det kan gøres meget bedre. Det skal gøres meget bedre, så de ikke får stress og bliver langtidssyge.”

Forvaltningen vil også gerne have antallet af sygedage ned og har strammet op på sygefraværspolitikken.
”Det positive ved politikken er dialogen, at der er fokus på den enkelte og på at forebygge. Men det er hårde tider for vores medlemmer, der fyres flere, og folk går på arbejde af hensyn til kollegerne selvom de er syge. At sygefraværet skal ned er en fin tanke, men der skal gøres tiltag for at få det til at lykkes, det er jo arbejdsglæden de skal have fat i. Men trods færre personale og hårdere arbejde, så kan de fleste af vores medlemmer lide deres arbejde og deres kolleger. De er glade for borgere og beboere og for at gøre en forskel for dem. Og den glæde har varmet mit arbejde som fællestillidsrepræsentant.”

Hun tilføjer:
”Jeg vil gerne tro på at det går den anden vej, at det bliver bedre, og at der kommer mere fokus på dialog.”
Og nu er det tid til efterløn og en ny tid for Karin Bengtsson, som fylder 62 år i maj måned. Så skal hendes energi og engagement bruges på andre områder. Og en ny fællestillidsrepræsentant for specialområdet skal vælges i april.