Leder

Af Jan Hoby, næstformand

Røde muligheder, men blå fast food

Meningsmålingerne taler deres eget sprog. Socialdemokraterne og SFhar ikke blot skuffet og svigtet sine vælgere. De har på (historisk) rekordtidforladt deres idépolitiske udgangspunkt og gjort knæfald for alle de logikker, som de før bekæmpede.

Der er et mundheld, der siger ”hvis du ikke kan få den, du elsker, må du elske den, du får”. S og SF har åbenbart overført det princip til politik: ”Hvis du ikke kan skaffe flertal for det, du mener, må du mene det, du kan skaffe flertal for!” Derfor ser vi den totale nedsmeltning i meningsmålingerne. En nedsmeltning der ikke handler om personer, men om (forkert) politik!

Regeringen har ad flere omgange fået de røde velfærdsmuligheder serveret på et sølvfad, men hver gang kvitteret med blå fast food.

S og SF har accepteret at finanskrisen er blevet gjort til et spørgsmål om offentlig uansvarlighed. Derfor har deres svar på krisen, igen og igen i alle deres udspil, været at lønmodtagerne og specielt de offentligt ansatte skulle betale for bankernes og spekulanternes krise. Men regeringens plan om at få fagtoppen til at acceptere længere arbejdstid ved at afskaffe helligdage eller feriedage brød sammen. Fordi protester fra hundredvis af arbejdspladser og fra tillidsmandsmøder satte fagtoppen under pres. Sammenbruddet i trepartsforhandlingerne er en vigtig sejr. Den viser at selv ret små protester både kan presse fagtoppen og en i forvejen meget svag regering.

Skattereformen bekræfter, at regeringen vil gavne de samme mennesker som den tidligere regering gavnede og straffe de samme mennesker og den offentlige sektor, som den tidligere regering straffede.

Regeringen har (desværre) mere blå fast food i posen: En fleksjobs- og førtids-”reform”, som rammer syge og handicappede. Plus at angrebene på dagpenge og efterløn stadig står ved magt, og som betyder at det gennemsnitlige LO medlem skal være 1.980 flere arbejdsdage længere på arbejdsmarkedet end hun forventede for blot seks år siden.

Hvis kamikaze-kursen ikke skal sende Lars Løkke tilbage i statsministeriet, så skal den blå fast food (nyliberal krisepolitik) erstattes af røde muligheder (progressiv vækststrategi), der øger væksten i både den offentlige og den private sektor.

I stedet for skattelettelser skal vi øge skatteindtægterne. Viggo Kampmann, socialdemokratisk statsminister i begyndelsen af 60’erne, udformede sloganet ”Betal Deres skat med glæde”. Fordi finansieringen af fælleskabet og velfærdsstaten er et gode.

I Frankrig og Grækenland har arbejderbevægelsen vist at sådan en rød og solidarisk politik kan skabe opbakning. Måske Socialdemokraterne og SF skal bruge sommerferien på at sætte den nye retning!