Fra tryghed til tillid… eller: hvad vil vi i 2013?

Af Elisabeth Lockert Lange

Hvad synes LFS’erne skal være omdrejningspunktet i overenskomst-forhandlingerne næste forår? Ud over meget mere i løn selvfølgelig, som måske ikke er så realistisk i en økonomisk krise. Er der andre krav, medlemmerne af LFS (og FOA) mener skal være uomgængelige i de kommende overenskomstforhandlinger? For selv om alle ved at der ikke er mange penge at forhandle om, så kan man jo godt diskutere. Fx retningen for velfærdssamfundet og for det offentlige arbejdsmarked, hvad der er umisteligt for os, hvad vi for enhver pris skal undgå osv. En på mange måder principiel diskussion som et halv hundrede LFS’ere mødtes med Dennis Kristensen, formand for FOA, om. Mødet var annonceret i god tid, og selvfølgelig var LFS’ formand Britt Petersen også til stede og bidrog til de diskussioner, der var om den kommende overenskomst, og om de trepartsforhandlinger som siden er brudt sammen.

Han suser ind af døren til tiden sharp, mens de fleste af de omkring 50 deltagere stadig tygger af munden. Dennis Kristensen er inviteret til at (sam)tale med LFS’erne om overenskomst 2013, om hvilke krav forbundet skal gå videre med, og hvilke væsentlige diskussioner det er værd at tage allerede nu. Medlemsmødet er for alle tre områder i LFS, almen, special og dagplejen, og der kan spottes deltagere fra alle tre områder.

Dennis Kristensen taler lidt om samspillet mellem overenskomstforhandlingerne og trepartsforhandlinger.

Som bekendt er trepartsforhandlingerne siden brudt sammen på grund af uenighed om, hvorvidt helligdage og feriedage er noget der kan røres ved. Der er ellers nok af andre vigtige emner, som fx at droppe den helt ustyrlige kontrol af de ledige til fordel for at tilføre dem kompetencer. Der er også en tiltrængt tillidsreform og en forkortet optjeningsret til dagpenge på ønskesedlen. Trepartsforhandlingerne skulle også have sat fokus på jobrotation, social dumpning, uddannelse og problemer med ekstraordinært ansatte, som for FOA er store ude i visse kommuner. For ikke at tale om de mange deltidsansatte, som gerne vil have tilbud om fuldtidsarbejde.

LO havde sat næsen op efter en slags samfundskontrakt frem til 2020. Som det ser ud nu, kommer ingen af disse vigtige emner på forhandlingsbordet, og de problemer, som skulle have været løst, spænder stadig ben rundt om i samfundet.

Sagen er jo at lønmodtagerne mener de allerede har betalt godt og grundigt med efterlønnens afskaffelse eller med et mere ”politisk” ord, efterlønsreformen. Og hvis der skal endnu mere arbejde i spil, skal det i hvert fald ikke ske ved at tage af ferien eller fjerne helligdage. Til nød kan man acceptere at arbejde mere ugentligt, viser en undersøgelse blandt FOAs medlemmer.

Men kommer der overhovedet mangel på arbejdskraft?

Det store spørgsmål, kalder Dennis Kristensen det. Og i øvrigt hvordan forklare at vi skal arbejde mere, når vi har så mange ledige. Netop derfor var når og hvis FOAs udgangspunkt i trepartsforhandlingerne; med andre ord, det var okay med en aftale om længere arbejdstid nu, men den skulle ikke i anvendelse før behovet var der. Først skulle der skabes arbejde og arbejdsløsheden bringes ned.

Arbejdsgiverne derimod har det modsatte ønske, nemlig et større udbud, for at kunne dæmpe lønudviklingen, for nu at sige det pænt. Og når man ser på forløbet tyder meget på at regeringen også ønsker et støtte udbud af arbejdskraft.

Overenskomstforhandlingerne

Nok om trepartsforhandlingerne, som alligevel er brudt sammen. Tilbage til næste års overenskomst, hvor forløbet lige er startet. Se nærmere om tidsrammen i boksen.

Helt skilles kan det ikke, for den økonomiske krise præger naturligvis også de kommende overenskomstforhandlinger, og Dennis Kristensen lægger hurtigt de nedslående facts på bordet, eller rettere på powerpointen. Nemlig at lønstigningerne fra det private (transport)forlig ligger med lige over de halvanden procents lønstigning pr. år i hvert af overenskomstens to år. Ikke engang nok til at dække inflationen.

Lige så nedslående er nedgangen i løntimer fra 2009 til slutningen af 2011. En nedgang på 57 millioner løntimer, det betyder over 29.000 fuldtidsstillinger og endnu flere hoveder.

”For netop i perspektivet fra deltid til fuldtid ligger der et enormt potentiale.”

Hvad med snakken om de offentligt ansattes betalte frokostpause, spørger en deltager. Og Dennis Kristensen smiler lidt. Den er ikke død, erkender han:

”Men de offentlige arbejdsgivere sidder musestille, for de ved at hvis det vedtages, så skal de til lommerne og kigge på bemanding. Tænk jer bare en dag hos dagplejeren, i brandvæsenet eller i ældreplejen.”

Derfor skal man ikke tro den er sikret for altid, advarer han. På enkelte områder, hvor det er til arbejdsgivernes fordel, vil de sikkert kunne finde på at opsige aftalen.

Men nedslidningen, bemærker en anden deltager. Er der virkelig ingen der kobler det at vi skal arbejde længere og mere med en voksende nedslidning?

Det skulle have været med i trepartsforhandlingerne, på FOAs foranledning, peger Dennis Kristensen på. Men nu? At det er noget man ikke kommer udenom er sikkert. Især den psykiske nedslidning er voksende, måske fordi forventninger til medarbejderne og mulighederne i jobbet er ude af balance.

”Arbejdsmiljø bør være et flagskib for denne regering.”

Temaer fra tryghed til tillid

Arbejdsgiver med stort a, sådan vil mange arbejdsgivere gerne se sig selv. I stigende grad. De påvirkes af snakken fra Dansk Arbejdsgiverforening om at medarbejdere ikke skal have for stor medbestemmelse, ja at der faktisk allerede er for meget af det, og at der omvendt skal være mere ledelsesret.
Det smitter af på de offentlige arbejdsgivere og ledere.

”Jeg tror ikke I vil opleve det helt så meget i KøbenhavnsKommune som ude i landet, men generelt vil kommunernetænke mere og mere som arbejdsgivere. Det gør det sværere at lave aftaler, og det vil vi også opleve ved overenskomstforhandlingerne”, siger Dennis Kristensen til deltagerne på medlemsmødet i LFS.

Heller ikke penge skal man som nævnt forvente mange af. Hvis vi oveni købet diskuterer og vedtager temaer, som koster noget der kun kan tages fra lønstigningen, bliver den endnu mindre.

Og der er temaer til diskussion på medlemsmøder. Fx tryghed. Om skævdeling til fordel for lavtlønnede, om uddannelse, og om ledige skal have ret til at være de første tilbage, når der er ledige stillinger.

Så er der arbejdstiden. Det vil sige fuldtid til flere, som ønsker det. Men også frokosten, helligdagene og feriedagene, som nok ikke lige kommer ind i overenskomstforhandlingerne, nu hvor det har kørt trepartsforhandlingerne i sænk.

En tillidsreform, det vil sige ny tillid til de offentligt ansatte, har der været talt meget om, især i forbindelse med trepartsforhandlinger. Om afbureaukratisering og tillid kommer ind som afledte overenskomstkrav vil vise sig.

I mange år reddede reguleringsordningen de offentligt ansattes lønstigninger, dengang der var bevægelse i lønnen på det private arbejdsmarked. Altså princippet om at det – lønmæssigt – drypper på de offentligt ansatte, når det regner på de private. Denne parallelle lønudvikling kan komme under beskydning fra arbejdsgiverne, spår Dennis Kristensen.

Kan vi ikke få stigning i kronebeløb frem for procenter, spørger en deltager. Og Dennis Kristensen nikker, for med krisen er der brug for en solidarisk lønpolitik. Men samtidig betyder de meget små stigninger at ingen grupper ønsker at opgive deres lille bid… Desuden sagde arbejdsgiverne nej sidst.

Sundhedsordninger?

Og så er der sundhedsordninger, et meget principielt tema som måske, måske ikke, skal med i overenskomstforhandlingerne.

LFS’ medlemmer, de som deltog og gav udtryk for deres holdning på medlemsmødet om overenskomst 2013, må siges at være skeptiske. Deriblandt LFS’ formand Britt Petersen.

I sundhedsordninger ligger ”arbejdsgiverbetalte ordninger med en række forebyggelsestilbud”, står der på Dennis Kristensens powerpoint.

”Det er et stærkt omdiskuteret emne. 3F har stor medlemssucces med det. Det kan være interessant for os at have som overenskomstemne, hvis medlemmers levetid svarer til 3F’ernes”, siger han.

Britt Petersen tager ordet:
”Men bliver sundhedsordningerne ikke første skridt på vejen til sundhedsforsikringer? Det er svært at se at det ikke vil ske. Desuden har vi kæmpet en sej kamp for at arbejdsgiverne skal betale for sundheds-ordninger, og hvis vi nu tager dem med i overenskomsten, så kommer vi til at betale dem selv i stedet. Med penge som går fra lønstigninger.”

Dennis Kristensen indvender:

”Vi havde en lignende diskussion dengang vi diskuterede og indførte pensionsordninger. Vi så dem som en trussel mod folkepensionen, og vi stemte imod”, siger han, kigger på Britt Petersen og inkluderer hende i ”vi’et”.

”Men sådan ser vi det jo ikke nu. Og medlemmerne i 3F oplever det som et gode.”

Endnu en deltager er bekymret. Hun kommer fra New Zealand, som for nogle år tilbage trak tæppet under velfærdssamfundet. Modellen, at hvis du er i arbejde kan du få behandling, men ikke hvis du er udenfor arbejdsmarkedet, har de døjet med lige siden.

En helt relevant indvending mod sundhedsordninger, mener også Dennis Kristensen, og igen parallel med arbejdsmarkedspensionerne. Og der er enighed i FOA om at sundhedsforsikringer ikke er noget forbundet vil gå ind i. Overvejelserne går på en ordning, som ikke handler om at springe over køen i det offentlige sundhedsvæsen, men om at bruge den private del, peger han på og taler for sagen:

”For spørgsmålet er hvad vi kan gøre for FOAs medlemmer, som er en gruppe med dårligere helbred end mange andre. Vi bruger jo også private i ordninger med fx krisepsykologer.”

Seniorordninger er også oppe og vende, fx som en ret til at bruge sit pensionsbidrag til at købe sig ned i tid, fra det tidspunkt hvor man ellers ville været gået på efterløn. Et lille plaster på efterlønssåret?

Og apropos de gamle så er det netop de penge som frigives når folk holder op, der i praksis kan være at forhandle om lokalt, fremhæver Dennis Kristensen.

”De penge der frigives når man siger farvel til folk på en – relativt – høj løn, dem har vi voldsomt brug for nu ikke bare forsvinder i kommunekassen.”

Tidsramme for overenskomst 2013: 10. september skal du som medlem have indsendt dine krav til LFS. Se på LFS’ hjemmeside, mitlfs.dk, hvordan du gør og til hvem. En grundig gennemgang af arbejdet med overenskomsten ligger som tema på forsiden. 17. september er der frist for afdelingernes forslag til krav, det vil sige da skal LFS have sendt fagforeningens forslag til krav til FOA. 25. september udtager FOA krav, det vil sige vælger hvilke krav der går videre til næste trin. 1. oktober skal FOAs forslag være sendt til OAO, LOs samarbejdsorgan for offentligt ansatte. 22. oktober udtager OAO krav til at gå videre til KTO, forhandlings-fællesskab for ansatte i regioner og kommuner. 8. november til 5. december udtager KTO krav.