Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Et skridt i den rigtige retning
Afbureaukratiseringsarbejdet i ”oprydningsgrupperne” har nået en foreløbig afslutning. Forslagene til at gøre hverdagen lettere i dagtilbud, skoler og sundhedspleje er vedtaget af politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget.
Det er dog ikke alle forslagene fra arbejdsgrupperne som kom med i det politikere vedtog. Efter grupperne stillede deres forslag, sammenfattede og sorterede forvaltningen de 91 forslag i tre grupper, 68 forslag som forval-tningen vurderer uden videre kan gennemføres, syv forslag de mener skal undersøges nærmere, og 16 forslag de ikke vil arbejde videre med.
Indstillingen om de tre grupper var på et møde i HSU, det vil sige Hovedsamarbejdsudvalget, i Børne- og Ungdomsforvaltningen midt i juni, og dagen efter vedtog politikerne i udvalget i store træk indstillingen på deres udvalgsmøde.
Formand for almenområdet, Thomas Enghausen, er udvalgsmedlem for medarbejdersiden i HSU:
”Der var gode ord og ros på meget af det. Især for at de har inddraget folk fra praksisområdet, tillidsrepræsentanter, ledere, organisationsrepræsentanter og folk fra forvaltningen. Det er helt grundlæggende en rigtig god konstruktion, som gør at en problemstilling belyses fra alle sider, og giveren god dynamik og dialog, uanset om man er enig.”
Dog var ikke alt ros fra LFS. Arbejdsgrupperne har i deres opgave været under et stort tidspres i en meget stram tidsramme. Men da forvaltningen skulle til deres del af arbejdet, gav de sig selv yderligere tre måneders tidsfrist til arbejdet. Begrundelsen var at det var et større arbejde end de forventede, men arbejdsgrupperne kunne også sagtens have brugt treekstra måneder på at gå i dybden og kvalificere deres forslag yderligere. Som LFS fremførte på HSU mødet: ”man risikerer at deltagerne føler det er en skinproces.” Det bør undgås i fremtiden.
De 68 forslag som nu er vedtaget er uproblematiske. De fleste af dem er af administrativ og teknisk karakter, men der er også forslag som fx tilsagn om at arbejde videre med velfærdsledelse med høj social kapital. De syv forslag som skal undersøges nærmere er der stadig håb for, bl.a. at kommunalisereal vikarvirksomhed og afskaffe brugen af private vikarer. Og så er der de 16 forslag som forvaltningen ikke vil arbejde videre med. Lad os tage et par highlights.
Forslaget om at afskaffe de pædagogiske læreplaner er afvist. Noget tyder dog på at forslaget ikke er helt afvist, og LFS foreslog derfor på HSU at forslaget flyttes til gruppen man skal undersøge nærmere, fortæller Thomas Enghausen.
Forslagene fra arbejdsgrupperne om at afskaffe både 3-års og 5-års sprogvurderingerne er afvist med begrundelsen at det ville øge risikoen for at børn med sprogproblemer først identificeres langt senere.
”Det opleves af LFS som en klar mistillid til det pædagogiske personale, som mere eller mindre får at vide at de ikke ved hvad de laver. Vi har kritiseret forvaltningen for at de har lagt en politisk vurdering ind, når de afviser forslaget, og det bør være politikerne som tager stilling.”
Også afskaffelse af lukkedage er afvist.
”Og der er nu pludselig sat beløb på dem, ca. 47 mill. kr., et beløb som arbejdsgrupperne aldrig tidligere har kunnet få oplyst. Også her er LFS af den holdning at det politikerne som skal tage den beslutning.”
En kommunalisering af daginstitutionerne, som LFS har foreslået, vil man heller ikke gå videre med. Begrundelsen er mangfoldighed og at det sikrer forsyningen.
”Det kan ikke være rigtigt at pasningsgarantien ikke kan overholdes uden selvejende og private institutioner. Vi synes tværtimod at man skal være meget opmærksom på at private institutioner er i fremdrift. Den bør flyttes til gruppen for undersøges nærmere.”
Stor tilfredshed fra a-siden er der derimod over at der nu sker noget med Koncernservice. Nærmere bestemt lægges der op til demokratisering og gennemsigtighed af deres ydelser og service til institutioner og skoler.
”Det er et godt skridt på vejen.”
I forhold til den videre proces foreslår forvaltningen at der nedsættes en gruppe, som kan sikre en løbende afbureaukratisering. Glimrende tiltag, men lad det være en gruppe hvor også tillidsrepræsentanterne indgår.
Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i Børne- og Ungdomsudvalget gav flertal for indstillingen, mens Venstre og Dansk Folkeparti åbenbart ikke går ind for mindre bureaukrati…
ella