Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Medlemsmøde for dagplejere
Kom og hør Nanett Borre fortælle om arbejdet med dagplejebørns motorik og sanser!
Nanett Borre er motorisk konsulent med speciale i sansemotorik. Nanett har i samarbejde med FOA skrevet bogen ”Små glade Ben”, hvor hun fortæller om grundlæggende teorier om barnets motoriske udvikling og sansning. Hendes indfaldsvinkel er den store sammenhæng mellem børns motoriske udvikling og læring.
Undersøgelser viser, at en stor del af alle 0-3 årige børn har større eller mindre sansemotoriske udfordringer. Man ved, at en meget stor del af disse er forårsaget af manglende stimulation og manglende muligheder for at bevæge sig og sanse på forskelligartet vis.
Nanett siger, at sanser og motorik er det nederste betydningsbærende lag for barnets videre udvikling. Barnets evne og muligheder for at udvikle både sanser og motorik er af altafgørende betydning for, at det har mulighed for at tilegne sig viden om sig selv, verdenen omkring sig og samspillet mellem andre mennesker
Nanetts opfordring er, at vi alle får en basal teoretisk viden om børns udvikling samt en forståelse for, hvordan motorik og læring hænger
sammen. Hun opfordrer til åbenhed – til at kigge på egen praksis og reflektere over, om der er noget, vi kan gøre anderledes? Hun siger, at voksne skal være rollemodeller – en slags mesterlærer for de små børn. Hun taler om bevægelsestrang og bevægelsesglæde og hun fortæller, hvordan vi støtter processen.