Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Britt Petersen, formand
Job søges af 113 arbejdsløse LFS’ere
Forkortelsen af dagpengeperiode til max. to år og udvidelsen af genoptjeningsperioden til ét år har store menneskelige omkostninger. Det er omkostninger som ikke er et velfærdsamfund værdigt.
I de seneste uger har aviserne været fyldt med faktuelle historier om arbejdsløse, der kan se frem til at miste dagpengene i starten af 2013. De søger masser af job, men er desværre alt for mange i forhold til de jobs der er.
Fremtiden for de arbejdsløse, der ikke får job, inden de falder for dagpengeperioden, ser ikke lys ud. Har de værdier over 10-15.000 kroner skal disse værdier kapitaliseres og være den økonomi de skal leve af, før de kan få evt. kontanthjælp. Biler, andelsboliger eller ejerboliger mv. skal sælges, så oveni ikke at kunne få arbejde, risikerer mange også at blive tvunget til at sælge deres bolig og dermed at stå uden tag over hovedet.
Og hvis de ender på kontanthjælp efterfølgende, ja så tvinges de også til efter en meget kort periode at hæve deres pensionsopsparing for at leve af den.
I LFS har vi lige modtaget den faktuelle liste over arbejdsløse medlemmer, hvis dagpenge står til ophør i 2013, den første allerede 7. januar.
I alt på listen er der 113 medlemmer, heraf 54 der allerede i første kvartal får dagpengestop.
Det er mennesker af kød og blod, vi kender deres navne og cpr.numre, de søger jobs, de deltager i alle samtaler, de gør faktisk hvad de kan.
Men gør VI?!
Vi ved at der hele tiden er ledige jobs på det pædagogiske område, både faste og vikariater. Rækker solidariteten til at der blandt ansøgerne udvælges arbejdsløse kollegaer?
Eller skal de 54 kollegaer, der lige nu står til inden for få måneder at miste deres dagpenge, bare sejle deres egen sø?
Tag diskussionen på jeres arbejdspladser ligesom den formodentlig tages på andre områders arbejdspladser, hvad kan og vil I gøre!