Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Æseløret
Ledelse af velfærd
- mod, besindighed, retfærdighed
Af Lonni Hall og Svend Tabor
Om ca. 10 år vil der blive mangel på arbejdskraft og færre økonomiske ressourcer i den offentlige sektor. Derfor skal de offentlige ledere fylde deres ledelsesrum med fokus på udvikling og med afsæt i det formål, de er sat i verden for. Vi skal være effektive, innovative og modige for at kunne være med til at bevare eller måske endda forbedre det danske velfærdssamfund.
Bogens grundlæggende optik er filosofi, og den tager udgangspunkt i de klassiske dyder mod, besindighed og retfærdighed. Forfatterne lægger i bogen vægt på og giver anvisninger til, hvordan en leder må og kan arbejde med sit lederskab for at nærme sig ”den gode” organisation. Bogen henvender sig til diplom- og masterudannelse i ledelse. Også ledere, der interesserer sig for brug af filosofi i ledelse, kan have glæde af bogen.
Hans Reitzels Forlag • 224 sider • Pris: 248 kr. ISBN: 978-87-4125-563-7
Når Aicha løber hjemmefra
- Psykosocialt arbejde med etniske minoritetsp iger
Af Inge Loua
Når Aicha løber hjemmefra handler om psykosocialt arbejde med unge i krydsfeltet mellem det danske samfunds forventninger og normer, og familiens og det etniske miljøs forventninger og normer. Det handler også om hvordan tilværelsen former børn og unge, der vokser op i Danmarks skyggeside. Dér hvor dagligdagen er fyldt af vold, manglende indsigt og omsorg, og utilstrækkelige forældreressourcer. Dér, hvor voksne ikke er til at stole på, og hvor man lærer at lyve, både af de voksne og for at beskytte sig selv mod den sociale kontrol og familiens overvågning.
Når Aicha løber hjemmefra er skrevet til fagfolk, men kan også læses af andre. Den retter sig først og fremmest mod pædagogisk personale i opholdssteder, døgntilbud og ungdomsinstitutioner, men vil også kunne læses med stort udbytte af lærere, SSP-medarbejdere og andre fagfolk, der arbejder med unge i hverdagen og interesserer sig for de særlige vilkår, som de unge etniske minoritetspiger lever med.
Hans Reitzels Forlag • 275 sider • Pris: 298 kr. ISBN: 978-87-4125-632-0
Rum og læring
- om at skabe gode læringsmiljøer i børnehav en
Af Charlotte Ringmose og Susanne Ringmose Stalfeldt
Denne rigt illustrerede bog præsenterer et væld af ideer til at indrette lokaler og udvælge materialer, så både børn og voksne får lyst til at indgå i lærende og udviklende sammenhænge.
Bogen beskriver og definerer desuden læring og udvikling hos børnehavebørn og daginstitutionernes betydning for dette, ligesom den sætter fokus på den voksnes rolle i læringen.
Bogen indeholder en lang række konkrete eksempler på og idéer til, hvordan man kan indrette eller ombygge dele af eller hele sin institution, så læringen fremmes. Her er for eksempel idéer til indretning af dokumentations-værksted, bage værksted, atelier, værksteder til hulebyggeri, madlavning og rolleleg, indretning af garderober, samt inspiration til at funktionsinddele
daginstitutionen i bestemte zoner.
Bogen henvender sig til pædagoger, ledere, pædagogiske konsulenter, studerende og andre med interesse i børnehavebørns læring og det fysiske læringsmiljøs rolle heri.
Dafolo • 144 sider • Pris: 196 kr. ekskl. moms ISBN: 978-87-7281-723-1
Pædagogisk mindfulness
– en håndbog i skabende nærvær
Af Flora Skouboe Eriksen
Nyt materiale med konkrete øvelser til hjælp for pædagogisk personale.
Vi har et ansvar for at arbejde med og udvikle os selv, hvis vi vil skabe en forandring i det faglige og sociale miljø, vi som professionelle er en del af. Atmosfæren i klasselokalet og i institutionsrummet er afhængig af en indre balance, et nærvær og et overskud, som kan være vanskeligt at finde i en travl hverdag.
Bogen henvender sig til alle, der arbejder inden for det pædagogiske fagområde, men den kan med fordel læses af andre faggrupper, der gerne vil styrke deres egne kompetencer inden for temaerne mindfulness og nærvær.
Til bogen hører en hjemmeside med redskaber og en cdrom med guidede meditationer.
Dafolo • 100 sider + cd-rom • Pris: 199 kr. ekskl. moms
ISBN: 978-87-7281-609-8
Spisetid
Af Louisa Lorang
SPISETID er kogebogen til hele familien. Alle kan være med, for retterne er enkle – ofte med en skøn topping, der lokker børnene til at smage nyt og sørger for, at de voksnes smagsløg ikke keder sig.
Opskrifterne giver familien mulighed for som udgangspunkt at spise den samme mad, men du får samtidig ideer til, hvordan du ved fx at toppe med en stærk urtesalat eller lidt ekstra karry gør børnemaden mere voksen.
Find opskrifter til travle hverdage, sløve weekender og til dage, hvor lækkerierne skal være af den søde slags.
Opskrifterne er skrevet til voksne, men der er masser af plads til, at børnene kan være med. Gør den daglige madlavning til en fælles aktivitet, og tag hele familien med i køkkenet, så alle kan bidrage. Det er noget, man bliver både stolt og sulten af.
Lindhardt og Ringhof • 200 sider • Pris: 300 kr. ISBN: 978-87-1139-480-9
Ledels e af mennesker, der arbejder med mennesker
Af Birgitte Bonnerup og Thor Simony
Bogen er et ledelsesområde med en særlig dynamik, og det stiller særlige krav til medarbejdere, samarbejde, organisering og ledelse. Det er mennesker, der er arbejdsopgavens centrum, fx patienter, elever, ældre, døende, børn, socialt udsatte og handicappede.
Bogen er skrevet til mellemlederen. Mellemlederen har ansvaret for arbejdets udførelse hver dag, mellemlederen er i tæt kontakt med både de mennesker, der er i centrum for opgaven, og de mennesker, der arbejder på stedet. Praktikere, videre- og efteruddannelse hvori ledelse indgår som et væsentligt element kan få stort udbytte af denne bog.
Hans Reitzels Forlag • 221 sider • Pris 248 kr. ISBN: 978-87-4125-422-7
Kogebog for seniorer
Af Vibeke Fode
Her er Danmarks første kogebog specielt til seniorer – skrevet af en erfaren
kogebogsforfatter, der selv er senior. Her er både klassiske og nye retter, de er nemme at gå til og er i overkommelige portioner til en eller to personer.
Og sidst, men absolut ikke mindst: maden smager godt.
Bogen er inddelt i tre afsnit:
• Forny klassikerne
• Store retter i små portioner
• Ny inspiration
Prøv f.eks. peberrodssild, Karrykrebinetter, Hindbærsoftice
Lindhart & Ringhof • 144 sider • Pris: 200 kr. ISBN:978-87-11-39251-5
Modstillinger i ledelse
- parallelle og paradoksale spor i ledelsesteorier
Af James Høpner
Ledelse i praksis er fyldt med modstillinger – krav og forventninger, som sjældent hænger sammen – sådan er det også med teorierne om ledelse.
Bogen åbner et vindue til en mangfoldighed af ledelsesteorier, som man kan mene om, hvad man vil, men ikke kan afvise bygger på gyldige og solide argumenter. I bogen stilles en række nye og gamle teorier op over for hinanden med den ambition at give læseren et mere nuanceret blik på, hvad teorierne rummer af særlige perspektiver.
I bogen præsenteres nogle af de mest kendte teorier, såsom management- og leadership-teorier, teorier om det universelle og det kontekstuelle, det positivistiske over for det konstruktivistiske, det industriøkonomiske over for det bæredygtige samt endelig det balancerede over for det modsætnings-fyldte i helhedsledelse.
Bogens målgruppe er ledere og kommende ledere, der er i gang med en teoretisk orienteret lederuddannelse, men kan også læses af ledere, der ønsker et hurtigt overblik over et udsnit af de mange teorier om ledelse, vi har set de seneste årtier.