Leder

Af Jan Hoby, næstformand

Ny Nordisk Skole… hverken ny eller nordisk

Under stor fanfare og med klare referencer til nyt nordisk køkken og højere gastronomisk kogekunst er ny nordisk skole blevet præsenteret som det store dyr i åbenbaringen. Men ny nordisk skole er mere udtryk for en ”ny” glemsom tilbøjelighed. Det aktuelle initiativ ’Ny Nordisk Skole’ (NNS) har ikke nogen som helst reference til ’det nordiske’. Ja, faktisk lægger den mest af alt op til en ’afvikling’ af det nordiske og giver det sidste nådesstød til den reform-pædagogiske tradition. Hvis det passer, så betyder Ny Nordisk Skole i virkeligheden ”ikke-nordisk skole”. Det er nemlig som om ordet ”ny” er begyndt at betyde ”ikke”.

Som fx i nyliberalisme, som hverken er ny eller udtryk for liberalisme, men har mere tilfælles med stalinisme, mistillid og kontrol.

NNS burde altså hedde ”ikke-nordisk skole”, for i dette koncept finder man ikke en eneste reference til nordisk skoletradition. Ingen medlemmer af dialoggruppen refererer til det. I dialoggruppen er der heller ingen historikere, humanister, filosoffer eller kulturpersonligheder, og der er heller ingen nordmænd, svenskere, islændinge etc.

Kigger man på NNS’ hjemmeside, fortæller indlæggene om en opfattelse af pædagogik, som grundlæggende handler om at udvikle kompetencer, så man kan klare sig på de globale markeder. Pædagogik underlægges altså markedsøkonomi, og alle led i uddannelseskæden arbejder for samme mål, nemlig gennemførelsesprocenter og ranglisteplaceringer. Det handler om skoleforberedelse og kolde metodikker på bekostning af det gode børneliv. Og det skal starte i vuggestuen.

Det er tung og bitter læsning, hvis man kender til de nordiske skole- og pædagogiske traditioners fantastiske historie. 300 års viden, indsigt og videnskabelighed er skyllet ud med badevandet. I NNS er der kun konkurrence-statskompetencer, optimering af børn, og lærer og pædagoger som Duracell-kaniner. Spørgsmålet er om vi skal sende vores børn i byen for sådan en barbarisk logik? Det synes jeg ikke. Det er ikke en folkeskole, men måske en ”ny-autoritær skole”?

NNS forfølger det umyndiggørelsesspor, som har været følgesvend for nyliberalisme i den offentlige sektor, kendt under navnet New Public Management, igennem de sidste 20 år. Et spor hvor ingen kommuner interesserer sig for pædagogers og læreres idéer og initiativer. Man interesserer sig kun for, om disse vigtige hverv lever op til statslige og kommunale ikke-pædagogiske og inhumane koncepter, som ofte er yderst detaljerede. Og som er formulerede af halvstuderede administratorer og tilfældige konsulenter.

Nogle vil lade sig forblænde af alle hurra og plus ordene, andre vil være enige i at vuggestuer og børnehaver skal ligne skolen, flere vil være enige i at heldagsskoler er vejen frem, mens et (desværre) lille mindretal vil bekæmpe – med gode, faglige og saglige argumenter – Ny Nordisk Skoles frontalangreb på barndommen, reformpædagogikken og læreres og pædagogers faglighed, dømmekraft og indsigt. LFS vil være at finde blandt de sidste.