Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Repræsentantskabet 2012
De nye linjer og arbejdsopgaver for LFS i de næste to år ligger nu klar til realisering.
Indtil et nyt repræsentantskab mødes om to år, har repræsentantskabet 2012 nemlig besluttet de næste to års fagpolitiske linjer, hovedopgaver, prioriteringer og særlige udfordringer. Efter først at have brugt to dage på at lægge frem, argumentere og diskutere.
Repræsentantskabet er LFS’ højeste myndighed, somvælges og mødes hvert andet år for at beslutte, hvor de valgte og ansatte i fagforeningen først og fremmest skal lægge deres energi, hvordan den fagpolitiske linje i fagforeningen skal være og for at evaluere på de foregående to år.
Det indebærer også at tage stilling til, om de har tillid tildet fem personer store forretningsudvalg, som tager de daglige beslutninger i LFS. De vælges nemlig af repræsentantskabet for en toårig periode. Sammen med hovedbestyrelsen, som mødes en gang om måneden, giver de repræsentantskabets beslutninger kød og blod. Både hovedbestyrelse og repræsentantskab er sammensat ud fra LFS’ medlemssammensætning, så demokratiet har den bedste mulighed for at ske fyldest.
Lad spændingen blive udløst med det samme: forretningsudvalget, det vil sige formand Britt Petersen, næstformand Jan Hoby, kasserer Pia Ludvigsen ogforretningsudvalgsmedlemmer Helle Haslund og Claus Reffstrup er alle genvalgt uden modkandidater. Ud over forretningsudvalget vælges der seks hovedbestyrelsesmedlemmer, som ikke repræsenterer deres eget område i hovedbestyrelsen, men påtager sig den fælles brede synsvinkel, og de pladser var der rift om. Et kampvalg satte faglig sekretær Olaf Christensen (genvalgt), tillidsrepræsentant Inger Riis Laursen (nyvalgt), fællestillidsrepræsentant Iben Andersen (genvalgt), dagplejer June Andreasen (genvalgt), almenbestyrelses-medlem Søren Beha (genvalgt) og tillidsrepræsentantHans E. Sørensen (nyvalgt) ind på de seks pladser.
Og heldigvis har LFS stadig en fanebærer: Palle Andersson.
Det fremtidige arbejde, som ligger som indstik i LFS Nytnr. 11, vedtages af de 110 delegerede med ganske få ændringer men ikke uden stor diskussion. I det hele taget er der mange emner og mange debatter både fra talerstolen og i pauserne. Du kan læse om nogle af dem på side 16 og frem.
ella