Repræsentantskabsmøde 2012

Hinandens forudsætning

Er ledelse en profession? Er ledelse en nødvendighed?
Hvad kræver god ledelse? Ledelse er et emne mange brænder for.

Ledelse er et stort emne, en hel del af de delegerede er ledere, og proportionalt er rigtig mange af dem på talerstolen.

Ledelse er, blev der sagt af adskillige, både ledere, ikkeledere og valgte i LFS, en fuldstændig nødvendig forudsætning for kvalitetsudvikling på arbejdspladserne.
Det blev også sagt af formanden for almenledersektionenKatia Dahl Bøgvad, som talte om de for ledelsesmæssigt vigtige principper: nærhed, tryghed, demokrati og det at skabe helhed. Hun citerer en pædagogisk leder for at sige at aldrig har forvaltningen været så langt fra medarbejderne, og tilføjer for egen regning at aldrig har forvalt-ningen været tættere på hende selv.

”Klyngelederne er bindeled mellem forvaltningen og institutionerne. Og der skal være gensidig tillid ellers mødes forandring med modstand. Den seneste trivselsundersøgelse blandt lederne viser underskud. Det skal der rettes op på ved at man fjerner bureaukrati og kontrol og skaber et tillidsfuldt rum til kvalitetsudvikling. Tillid til at vi selv klarer opgaver og kan prioritere. Klyngestrukturen er indført, men den er ikke i mål endnu.”

Som hun ser det, så forudsætter en langtidsholdbar ledelsesform medindflydelse og medbestemmelse, også i valg af pædagogisk metode. Det forudsætter rum til refleksion, at faglige kvaliteter og ledertalenter udvikles, at fokus holdes på klyngernes behov, at bottom-up tanken styrkes og ikke mindst at klyngestrukturen evalueres ordentligt.

Kirsten Løth, medlem af almenbestyrelsen og hovedbestyrelsen, peger på at ledelse har fyldt rigtig meget de sidste to år. Hun bliver bekymret, når hun hører ledere give udtryk for at ledelse er et fag i sig selv. For dermed distancerer de sig fra det pædagogiske fag og søger en selvstændig professionsstrategi.

”Jeg tror at en del af konflikten mellem LFS og ledernebunder i at mange ledere ser ledelse som fag, og at de derfor oplever at de har særlige ting der skal varetages. Som jeg ser det, så adskiller lederne sig ikke fra os, og vi har det samme der skal varetages.”

Observationen gav en uenig: pædagogisk konsulent LoneAst mener godt man kan se ledelse som en profession, blot lederne har afsæt i den pædagogiske faglighed. Og en enig: klyngeleder på Nørrebro Anne Larsen, som argumenterer for at ledelse og fag skal hænge sammen for at give det gode børneliv.

En bekræftelse af at der er en konflikt mellem i hvert faldnogle ledere og LFS kommer fra klyngeleder på Amager,Diana Jensen. Hun mener at lederne føler sig dårligt omtalt
og ekskluderet i LFS. At lederne har den opfattelse skal tages alvorligt, understreger hun.

”Vi vil ses som ligeværdige, alle medlemmer har ret tilLFS, og vi vil lyttes til. Lederne tror ikke de er mere, men vi er hinandens forudsætning. ”

Det kan næstformand Jan Hoby kun være enig med hendei: han er ked af debatten om lederne, for ledelse er grundlaget for at drive både institution og pædagogik.

”LFS taler ledelse op, ikke ned. Hele tillidsreformen er enledelsesreform. Der er ingen ledere i organisationen som erugleset, vi tager udgangspunkt i en tillidsdagsorden. Voresudgangspunkt er et stort VI, uanset position. Vi vil ledelse, og vi vil at lederne har det godt og yder god ledelse. Og vi ønsker at skabe bedre rammer for at bedrive ledelse.”

Der nikkes fra bestyrelserne fra almenområdet og ledersektionen til at problemstillingen skal tages op i deres dialog og samarbejde.

Af bureaukratisering?

Klyngeleder i Indre By, Maria Rømer, mindes de gode gamledage, og hun sætter et meget stort spørgsmålstegn ved om afbureaukratiseringen i Børne- og Ungdomsforvaltningen er reel. Tværtimod mener hun er der er kommet mere bureaukrati og langt mere kontrol.

”Lige nu arbejder vi med pædagogisk udvikling og metode-frihed, men de kurser vi får tilbudt er i aktionslæring. Langsomt kom bureaukratiseringen ind over os, og vi larmede, men nu er vi stille. Der er noget galt. Med klyngestrukturen har man lavet et hierarki med kontrolopgaver, som jeg skal sende videre i systemet. Og vi sparer ikke ressourcer, vi ved ikke hvor kompetencen er, for vi kan ikke se organisationen. Jeg ønsker ledelsesstrategier og en diskussion af området: hvad er god ledelse, hvilke opgaver skal vi løse, og hvordan kommer vii øjenhøjde med skolelederne”, siger Maria Rømer.

Formand Britt Petersen fortæller at LFS arbejder i en forståelsesramme der hedder medarbejdere-ledere-politikere. Det vil sige udenom embedssystemet, udenom hierarkiet.

”For i et hierarkisk system går man død i bottom-up, hvis det bare betyder at levere opad i et hierarkisk system.
Men blot fordi LFS er enige med politikerne om lige dette, så ændrer forvaltningen sig jo ikke overnight, hele lagetimellem generes jo, får fjernet magt og opgavesæt. De vil blive ved at forsøge at komme med mere, mens vi vil
forsøge at standse og ændre. Det er en svær øvelse, og det er meget lettere at sige at lederen er dum end at sige at vi har en fælles opgave. Og ledelse er en forudsætning.”

Og så gør hun i øvrigt klart at selvfølgelig er der ikke tillid og frihed på alle hylder. Det er jo offentligt betroedemidler der forvaltes, så selvfølgelig skal der være en vis grad af dokumentation og kontrol, aftaler skal jo overholdes.

Pædagogisk leder Fransiska Tvede oplever ikke klynge-strukturen som specielt positiv. Den har i hvert fald ikkeforhindret folk i at gå ned med flaget.

”Ikke fordi de er dårlige pædagoger eller ledere, men fordi konstruktionen er kommet dårligt fra start. Og der ermange ensomme pædagogiske ledere, som ikke ved hvad de skal gøre.”

Hun mindes en tid med tillid, brugbar efteruddannelse og netværksgrupper. Og hun opfordrer til at evalueringenaf klyngestrukturen bliver seriøs og ordentlig.

Klyngeleder i Valby, Martin Rosenquist, kan godt se pointen i bottom-up.

”Velfærdsledelse og social kapital er bottom-up”, siger han og opfordrer til medlemsdebatter om de krav der stillestil personalet i hverdagen: ”Vi er social kapital og velfærdsledelse. Vi er kerneydelsen.”