Klubstrukturen er landet

Af Elisabeth Lockert Lange

Klubreformen. 18 klubfællesskaber, 17 mill. kr., kontingentfrihed og samarbejde på tværs. Den nye klubreform i Københavns Kommune er vedtaget, pengene er en del af budgetforliget, og så starter det egentlige arbejde, når det skal implementeres i det nye år.

Den nye ungestruktur i Københavns Kommune er faldet på plads og skal bestå af 18 klubfællesskaber. Samtidig tilfører budgetforliget 17 mill. kr. til den nye klubstruktur.
Med vedtagelsen er der nu fri bane for at de 18 klubfællesskaber hver især finder sammen, definerer deres opgaver og samarbejde, og så ellers gå i gang med arbejdet med at formulere en klubbydelsplan.

Når man overhovedet ønsker en ny klubmodel – og har arbejdet så længe på den – skyldes det en række udfordringer på 14-18 års området, som politikerne mener ikke bliver løst med den nuværende ungestruktur i Københavns Kommune.

Først og fremmest er der meget få klubber – og dermed fysiske pladser – til byens unge i aldersgruppen. I nogle områder er dækningsgraden helt nede på 2 pct. Dertil kommer at flere klubber har det svært økonomisk på grund af deres størrelse eller på grund af deres ungegruppe.
Men helt grundlæggende handler det om at få fat i de unge, som ellers går rundt i byen uden tilknytning til skole, uddannelsesinstitutioner etc. Og som måske endda er i risiko for at ende i noget snavs.

Ungdomsklubberne kommer i den nye model til at droppe medlemsbegrebet. I stedet har lederen af det enkelte klubfællesskab ansvaret for at skabe sig et overblik over bydelens unge, og hvad deres forskellige udfordringer er. Og ud fra det at skabe relevante tilbud til dem, inklusiv tilbud med socialpædagogisk støtte. Den nye klubmodel med klubfællesskaber skal da også åbne for et større samarbejde på tværs i kommunens forvaltninger omkring de 14-18 årige.

Principper

Børne- og Ungdomsforvaltningen har sat en række principper for klubstrukturen. Den skal ”så vidt mulig være ensartet, men den skal også tage højde for lokale særforhold.” Den ”skal ikke medføre, at eksisterende klynger eller netværk mister deres bæredygtighed. Den skal ”fungere på tværs af klynger og på tværs af selvejende og kommunale enheder.”

Der skal være en ”entydig ledelsesstreng.” Den skal være ensartet uanset om klubfællesskabet kun rummer klubtilbud eller det indgår i en større sammenhænge. Og de kan være ledet af ”ledere fra kommunale såvel som selvejende klynger og eller institutioner.” Som der står i det materiale Børne- og Ungdomsudvalget har vedtaget.

Som start på arbejdet skal klubfællesskabet udarbejde en klubbydelsplan. Den skal indeholde konkrete aktiviteter, der understøtter de faglige målsætninger det enkelte lokalområde har – set i lyset af de udfordringer, der findes netop der.

Det er lederen af hvert enkelt klubfællesskab, der bliver ansvarlig for at klubbydelsplanen udarbejdes. Selvfølgelig i samarbejde med klubberne i fællesskabet. Planens aktiviteter danner grundlag for fordelingen af en aktivitetspulje, som af lederen viderefordeles til klubberne i fællesskabet i forhold til den konkrete plan.

Lederen skal med andre ord sikre at klubbydelsplanen bliver udarbejdet, og at de økonomiske midler fordeles. Selve realiseringen af aktiviteterne ligger derimod fortsat hos ledelsen i de enkelte klynger og eller institutioner i klubfællesskabet.

For at sikre arbejdet indføres der en ny styringsmodel for klubarbejdet. En model, hvor der først udarbejdes en tværforvaltningsmæssig Ungebydelsplan, som omsættes i de konkrete klubbydelsplaner, som modtager ressourcer, der svarer til opgaverne, og for at sikre at de udfører dem føres der løbende tilsyn med klubberne. Klubbydelsplanen skal godkendes af Børne- og Ungdomsudvalget, og den skal indeholde en beskrivelse af opgaver og aktiviteter fra ture til gadeplansarbejde og hvem eventuelle samarbejdspartnere er. Planen gælder i to år, for at sikre en kontinuitet i arbejdet.

Økonomi

Der er fire elementer i budgetmodellen: et grundbeløb, normering med pladspris, sociale normeringer og aktivitetspulje.

Grundbeløbet bliver ens for alle ungdomsklubber, og niveauet bliver som på 0-13 års området. Den kontingent-frihed for de unge, som indgår i budgetmodellen, er vedtaget for at klubberne lægger deres arbejde i at skabe relevante tilbud frem for at registrere medlemmer. Men det giver samtidig et indtægtstab for klubberne på ca. to mill. kr. De kompenseres med halvdelen og skal skaffe den anden halvdel selv ved øget brugerbetaling på konkrete aktiviteter.

Det er en kendsgerning, at der i nogle bydele er større sociale udfordringer end i andre bydele. Det betyder også særlige udfordringer for ungdomsklubberne. Derfor har udvalget vedtaget at sociale normeringer også skal gælde for klubber i bydele, der har en socioøkonomisk fordeling, der ligger under byens gennemsnit. Det vil sige klubberne på Amager, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Nørrebro, Kgs. Enghave, Vesterbro og Valby.

Aktivitetspuljen etableres i hvert område, ud fra sociale parametre, både socioøkonomiske og etniske, og klubbydelsplanen danner som allerede nævnt grundlag for fordeling af puljen. Fordelingen af pulje sker ud fra hvilke unge der bor i området, og ikke efter antallet af unge, der bruger klubtilbuddene. Pointen i den nye klubmodel er netop at åbne op for, at det opsøgende arbejde styrkes.