Leder:

Af Jan Hoby, næstformand

Skolereform vil gøre barndommen fortræd

Man skal være en meget partitro partisoldat for at kunne forsvare regeringens og specielt Børne- og Undervisningsministerens udspil til Ny Nordisk Skole og skolereform. I hvert fald hvis man ellers i sit arbejds- og politiske liv mener at viden, indsigt og forskning er et godt og sagligt udgangspunkt for en demokratisk dialog.

Ny Nordisk Skole og folkeskolereformen er udtryk for politikernes forestillinger, mavefornemmelser og hjemmebryggede idéer, som er røgslør for deres ideologiske og politiske konstruktioner. At diskutere folkeskolens (og daginstitutionernes) fremtid ud fra politikernes forestillinger, mavefornemmelser og hjemmebryggede ideer er ikke kun absurd, det afskærer alle andre for en meningsfuld dialog med plads til professionelt, fagligt og politisk indspark.

Børne- og Undervisningsministeren udtalte ved sin tiltrædelse, at hun og regeringen ville bygge på viden, indsigt og forskning. Margrethe Vestager sagde at de Radikale også lyttede til lærerne. Men hele forløbet omkring skolereformen viser en magtarrogance, som lader hånt om oplysningstidens tanker om menneskelig fornuft.

"Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!” som Immanuel Kant kaldte oplysningens valgsprog.

Skal skolelærere og pædagogisk personale sætte en kæp i hjulet på regeringens tanker om heldagsskoler og en skoleuge på 30, 35 og 37 timer, så kan det kun gøres ved brug af faglige og saglige argumenter, som bygger på viden, indsigt og forskning. Den gode nyhed er at der findes så meget forskning, som undergraver regeringens ideologiske blålys og narresutter. Her er blot tre eksempler på regeringens myter og så fakta:

Myte: Børn lære mere jo længere de går i skole.
Fakta: Skolesystemer, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer, klarer sig ikke nødvendigvis bedre. Faktisk er der lande, der ligger højere end Danmark, hvor timetallet er lavere.
Finske elever ligger helt i top men modtager 17 pct. mindre undervisning end OECD-snittet. Chilenske elever ligger i top på undervisningstid, 123 pct. af OECD-snittet, men de ligger 20 pladser under de danske elever i PISA.

Myte: Heldagsskoler flytter børn fagligt.
Fakta: Evalueringen af de tre københavnske heldagskoler april 2011 og af 12 heldagsskoler oktober 2012 viser, at selv om eleverne på heldagsskolerne går i skole otte timer dagligt, klarer de sig samlet set ikke bedre end elever på sammenlignelige folkeskoler med et lavere timetal. Ifølge evalueringen er de virkemidler, der har en positiv effekt på elevernes læring, mulige at gennemføre på alle skoler og ikke blot heldagsskoler. Det handler ikke bare om flere timer, men om anderledes timer!

Myte: Børn kan godt have fri tid og egen tid i heldagsskole.
Fakta: Forskning peger på at 75 pct. af al læring finder sted uden for skolemiljøet. Børn lærer hele tiden, men kun når de er modtagelige for læringen, og når de føler at læringen giver mening for dem. Det er det, der skaber motivationen for læring. Dette gælder i øvrigt også for voksne. Det hedder livslæring.

Fritidshjemmet er den eneste arena for børn og unge, der ikke er specifikt målsat i aktivitet eller læring, som fx skole, heldagskole, SFO eller sportsaktiviteter er. Det betyder et langt bredere udviklingspotentiale for den enkelte.

Skoleinflueret skolevirksomhed i fritidspædagogikkens virksomhed er ikke fri-tid eller fritidspædagogik, men noget helt andet.

Kampen mod Ny Nordisk Skole og skolereformen er en kamp for børns ret til frihed og fritid. Regeringen vil ekspropriere barndommens frihed og fritid af hensyn til markedets behov for arbejdskraft. Vi andre vil kæmpe for friheden og fritiden som forudsætning for et godt børneliv.