Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Konfliktunderstøttelse kræver medlemskab – Forårets overenskomstforhandlinger 2013
Hvis du vil være sikret konfliktunderstøttelse ved enten strejke eller lockout, skal du være medlem af LFS senest 1. januar 2013. Er du medlem, vil du være sikret konfliktunderstøttelse, hvis et sammenbrud i forhandingerne fører til strejke eller lockout. For at opnå ret til konfliktunderstøttelse, skal du være medlem af LFS senest 1. januar 2013.
I lighed med tidligere kan en skriftlig begæring om indmeldelse med virkning fra 1. januar accepteres og udløse ret til konfliktunderstøttelse, hvis begæringen er LFS i hænde senest 15. januar 2013.
Nyansatte kan også være med
Bliver du ansat på en LFS-overenskomst efter 1. januar 2013, skal du blot melde dig ind senest 14 dage efter ansættelsen. For konfliktramte, der overflyttes fra andre forbund er der erfaringsmæssigt ofte en lang ekspeditionstid. Hvor denne ekspeditionstid i konkrete tilfælde betyder, at ovenstående frister ikke overholdes, kan der tages udgangspunkt i den dato, hvor den ansatte har underskrevet begæring om overflytning. I de tilfælde hvor denne dato er i overensstemmelse med ovenstående frister, opnås ret til konfliktunderstøttelse.
Indmeldelse/overflytning med tilbagevirkende kraft udover ovenstående kan kun i ganske særlige tilfælde medføre ret til konfliktunderstøttelse. I sådanne tilfælde kræves enighed mellem den respektive afdelingsformand og forbundets formandskab.
Udbetaling af konfliktunderstøttelse er under alle omstændigheder betinget af, at forfaldent kontingent er betalt.
Er du i tvivl - så kontakt os på
lfs@lfs.dk