De gør tynde historier tykke

Af Elisabeth Lockert Lange

Ungerådgivningen på Bispebjerg er en vægtig medspiller i det
kriminalitetsforebyggende ungearbejde i Nordvest. Opsøgende medarbejdere rådgiver og støtter de unge i deres vej til at udvikle deres potentialer, finde deres egne løsninger og definere deres egne livsstrategier. Ja rent ud i at blive fuldgyldige samfundsborgere.

Ungerådgivningen på Bispebjerg er en af 9 ungerådgivninger spredt rundt i København. Den har eksisteret i seks år. Indtil for to år siden var der kun én medarbejder, men for lidt over to år var der problemer i bydelen, og det opsøgende arbejde blev opprioriteret. Nu er der fem ansatte, tre fuldtids og to deltids, i lokalerne på Glasvej, hvor de bor sammen med områdets familierådgivning.

Opprioriteringen af antal ansatte og dermed af det opsøgende og forebyggende arbejde har betydet meget for trygheden og stabiliteten i bydelen. Med andre ord er mængden af kriminalitet og hærværk gået betragteligt ned i Nordvest, som er Københavns fattigste bydel. Den har byens højeste antal anbringelser af børn og unge, det højeste antal beboere med en psykisk sygdom og det højeste antal beboere på overførselsindkomst.
Ungerådgivningen på Bispebjerg, som er en del af Københavns forebyggende indsats for unge mellem 12 og 18 år, bliver flittigt brugt. 250-300 registrerede rådgivninger har de nu pr. år. Rådgivningerne kan dreje sig om alt fra hjælp til kollegieværelse, ensomhed, forældre eller lærere som ønsker hjælp til teenagerne, til vold og misbrug hjemme, eget misbrug og kriminalitet, etc.

”Vi er et tilbud til de unge i bydelen, hvor de helt frivilligtog anonymt kan få rådgivning og støtte med stort set hvad som helst de går og tumler med”, fortæller socialpædagog Johnny Szumlanski. Han blev ansat for lidt over to år siden som en del af opnormeringen.

Opsøgende og til stede

Både han og socialpædagog Mauricio Vidal, som blev ansatfor lidt over et år siden, ser sig selv som opsøgende ungerådgivere snarere end gadeplansmedarbejdere.

”Vi har rykket Ungerådgivningen ud af huset og opsøgerde unge hvor de er. Her bruger vi bl.a. også tilgangenmed frivillighed og anonymitet til den forebyggende indsatsmed hjælp og støtte til alt fra jobsøgning og fritids-aktiviteter til mere eller mindre store problemer i hjemmet og med sig selv”, siger Johnny Szumlanski og tilføjer:

”Og der kan godt i sidste ende komme sager ud af voresindsats. Men de ligger ikke her hos os.”

Mauricio Vidal supplerer:
”Vi er på sidelinjen, vi er ikke anmassende, men vi er tilstede hvor de unge er. Opsøgende på gaden, i klubberne, iskolerne og hvor de ellers er – og der tager vi kontakt.”
Forebyggende handler det blandt andet om at finde ogstoppe de unge, inden de danner uheldige grupperinger, eller at den enkelte unge ikke kommer ud i en social deroute. På den måde er Ungerådgivningen så at sige en forpost til Socialforvaltningen med deres frivillige og anonyme rådgivning til de unge.

Ifølge lovgivningen har unge nemlig ret til at opsøge enrådgivning uden at forældrene ved det. Og det er da ogsålangt hen ad vejen det, de unge gør i forhold til Ungerådgivningen. Men ofte er forældrene også involveret i rådgivningen, hvilket kan lyde lidt selvmodsigende, men det er ikke et problem i virkeligheden, forsikrer de to socialpædagoger om.

Ungerådgivningen kan, i mange tilfælde, gøre langt mere for den unge, når forældrene er med, og det forstår de unge som regel. Men forældrene involveres naturligvis kun, hvis de unge ønsker det og i den unges tempo.

Ungerådgivningen er også en del af Socialforvaltningen.
Fx har de underretningspligt, noget som de selvfølgelig fortæller den unge helt i starten af rådgivningen, for det betyder at hvis de unge siger noget alvorligt, fx hvis de bliver slået eller misbrugt, så skal medarbejderne gå videre med det. Med den unges viden og inddragelse naturligvis.

Tilbud og forløb

Indsatsen er mangfoldig, og de fem ungerådgivere samarbejder hele vejen rundt med alle de andre instanser og relevante tilbud i bydelen.

De er synlige fx i klubberne, hvor de tager ud i to til treklubber af gangen, kommer der mindst en gang om ugen itre måneder og lærer de unge at kende. De kommer også iskolerne, ud i klasserne, og har gang i projekt om at være til stede bestemte ugedage på skolerne.

”I skolen kommer alle de unge jo, så her er mulighedergode for at fange problemerne på forhånd. Vi hører med socialrådgiveren om, hvem der fx har meget fravær, ofte kommer for sent osv. De ved en masse om børnene, og vi kan gå ind og samle op og støtte de unge”, siger Mauricio Vidal og fortsætter:

”Vi har fingeren i mulden, lige her i Nordvest. Vi vedhvordan det ser ud lige præcis her, hvordan det er at væreteenager netop her i Nordvest. Samarbejdet og synligheden er utrolig værdifuld på mange måder. Vi ser en markant stigning i henvendelser til og registreringer i Ungerådgivningen, registreringerne er næsten ti-doblet, og det er unge, forældre og medarbejdere, som kommer her. Meget af det skyldes selvfølgelig at vi kommer så meget mere ud, de unge kender os, og de ved hvad vi kan gøre for dem.”

Johnny Szumlanski nikker i enighed:
”Vi har gjort meget for at promovere os selv og markedsføre os selv. Vi er også på facebook nu, og vi arbejder på en hjemmeside.”

I lokalerne på Glasvej har de individuel rådgivning og individuelle forløb. Men de kører også gruppeforløb med unge, som har fælles problematikker. De nævner som deres sidste eksempel en gruppe med udadreagerende piger, som de opsøgte og indbød til forløbet.

”Så folder vi fælles temaer ud. De kan spejle sig i hinandenog udfordringerne, som kan være i forhold til forældre,kærlighed, uddannelse osv.”, siger Mauricio Vidal.

Også et teenagerkursus til forældre er ved at blive udvikletog udbudt, hvor de får rådgivning i, hvordan de tacklerteenagebørn og deres problematikker.

De udadrettede drenge møder de mange af, men en særligudfordring er de stille drenge. Dem der sidder ved computeren hele dagen og ikke har noget netværk. De kan være svære at få fat i, fortæller de to pædagoger, men det er vigtigt at de gør det.

”Erfaringerne fra udlandet siger at de indadvendte ungeer dem, der koster samfundet mest. De er ensomme, udvikler måske sociale fobier, psykiske problemer, misbrug etc. Kikkerten er lettere at stille ind på de stille piger, dem kan vi godt få fat i, men de stille drenge er en udfordring. Vi ved at de forældre, der henvender sig om dem, er bekymrede”, siger Johnny Szumlanski.

Børne- og ungenetværket

En af de rigtig vigtige samarbejdspartnere er Børne- ogungenetværket, som i Bispebjerg er et kæmpestort drive,som Johnny Szumlanski udtrykker det. Han er selv en del
af netværket, som er et frivilligt samarbejde mellem mangeaktører, bl.a. beboerorganisationer, kulturtilbud, klubber oginstitutioner, SSP, biblioteket m.m. Netværket arrangerer løbende aktiviteter, når behovet er der. Den sommer, 2010, hvor bydelen oplevede store problemer, samlede netværket sig og tog hånd om det med det såkaldte Cool sommer, med gratis sommeraktiviteter for Bispebjergs børn og unge. Netværket er nu oppe på et politisk plan og støttes af både Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

”Vi er heldige med Børne- og ungenetværket. Der er enutrolig energi i at arbejdet startede ud fra medarbejdernesønske om forandring. Netværket er fortsat og blevet større, nu har vi en feriecamp ind over, og alle i netværket støtter op fx med medarbejdere. Børne- og unge netværket tager sig af meget, fx nogle piger som vi kunne se gik lidt rodløse rundt. Vi gør det fælles, så der ikke kommer konkurrence mellem tilbuddene. Det er et rigtig godt samarbejde herude, og det skaber sammenhæng og tryghed for borgerne. Alle herude er imponeret over netværket, det er godt græsrodsarbejde, og dehar en stor stemme her i bydelen, for de løfter en stor social indsats”, fremhæver Johnny Szumlanski. Og han tilføjer:

”Tilgangen i samarbejdet med, at det ikke er dine ellermine børn og unge men vores børn og unge, har været med til at langt flere børn, unge og familier får støtte og hjælp. Borgerne kan også føle sig mere trygge i forhold til hærværk og kriminalitet etc.”

Ikke at alt i bydelen er godt, Mauricio Vidal fortæller omfattige og sultne børn, som næsten dagligt kommer på fx den bemandede legeplads Degnestavnen og nyder godt af deres suppekøkken.

”Det er basal omsorg, som ligger ud over deres mangeaktiviteter, men maden har været en magnet til alt det andet. Meget af vores arbejde her er også basal omsorg, de unge bliver set som mennesker, og det er en grundydelse i vores socialpædagogiske arbejde.”

Ungerådgivningen Ungerådgivningen er et åbent, anonymt rådgivningstilbud under Københavns Kommunes Socialforvaltning, der primært retter sig mod børn og unge i alderen 12-18, der har brug for at snakke med en kompetent voksen. Hvert år henvender over 1000 børn, unge og deres forældre sig for at få hjælp. Ungerådgivningen er lokalt tilstede med adresser fordelt over hele byen, og er en del af Børnefamiliecenter København. Københavns Kommune har også en bydækkende Familierådgivning, der henvender sig til børn mellem 0-12 år og deres forældre.