Pioner i tidlig indsats

Af Elisabeth Lockert Lange

Et arbejde med tidlig indsats i daginstitutioner og fritidsinstitutioner på Christianshavn forebygger at
bekymringsbørn bliver til sager. Primus motor er socialpædagog Karin Andersen, som også har arbejdet som sagsbehandler. Kort sagt den perfekte blanding af pædagogfaglighed og sagsbehandlererfaring til opgaven. Institutionerne på Christianshavn er begejstrede.

Alfa og omega for et godt resultat i forhold til bekymringsbørn er at de rette kommer så tidligt som muligt ind i problemstillingen, det er sikkert alment anerkendt. Men
hvordan man bedst skruer det sammen, og ikke mindst hvem man skal sætte til det, så det bliver optimalt, det er der større usikkerhed omkring.

På Christianshavn ved de faktisk hvordan, for de har erfaringer med en unik kombination af pædagogisk faglighed og sagsbehandlersynsvinkel i den forebyggende tidlige indsats, det vil sige inden en bekymring vokser sig stor og bliver en sag.

Den unikke kombination hedder Karin Andersen, socialpædagog og sagsbehandler, ansat i Børnefamilie-center CityØsterbro under Socialforvaltningen. Det skal lige bemærkes at det ikke er hende selv, der bruger ordet unik, det er to pædagogiske ledere blandt mange hun samarbejder med, og som LFS Nyt har talt med.

Karin Andersen har 35 års erfaring med børn i KøbenhavnsKommune, halvdelen af tiden som sagsbehandler iSocialforvaltningen og halvdelen som pædagog i en daginstitution under Børne- og Ungdomsforvaltningen. Lige nu har hun en fuldtidsstilling til at varetage tidlig indsats i de 20 institutioner – vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, integrerede institutioner og klubber – der er på Christianshavn, foruden de fire institutioner der ligger på Christiania. Funktionen er i første omgang begrænset til Christianshavn, for hendes filosofi er at det er bedre at vælge et lille område og gøre det til en succes der, for så efterfølgende at udbrede arbejdet.

Karin Andersens vision går tilbage til efteråret 2009,hvor hun i en medarbejderudviklingssamtale med sin chefLillian Larsen, skitserede, hvordan man konkret kunne satse på tidlig indsats gennem et tæt og tværfagligt samarbejde med daginstitutionerne. Idéen blev godt modtaget, og Karin Andersen bar den derfor videre til en snak med de to pædagogiske konsulenter på Christianshavn. Også de var positive og blev inddraget.

”Idéen om tidlig indsats er dels at vi skal være med tidligere, allerede når institutionerne bekymrer sig, og dels skal det være en helhedsorienteret indsats. Som det var, gik der alt for lang tid, før vi var med. Og måske kan en underretning undgås, hvis jeg er med før i processen.”

Dette skete samtidig med at klyngestrukturen blev indført,og der skulle ansættes to klyngeledere. Karin Andersenventede til de var på plads, for de skulle med i samarbejdet, vurderede hun.

”Jeg fik kontakt med dem i foråret 2011, og så kørte detlynhurtigt. Vi holdt møde med de pædagogiske ledere, og så gik jeg i løbet af efteråret 2011 i gang med at fortælle om vores tilbud på personalemøder på de enkelte institutioner.”

Letter processen for alle

Bolden ruller, pædagogerne ringer, og at der er tale om gode resultater for de børn og familier, det handler om, er tydeligt. Karin Andersen har været inde i ca. 50 sager, men kun fire af dem er blevet til underretninger.

”Det er fordi vi har taget problemerne i opløbet. Det errigtig godt for børn og familier, selvom det også er vigtigt at sige at der skal underrettes i de tilfælde, hvor det er rigtigt og der er behov for det. Men i de tilfælde er jeg også med ved forældrenes side, og det letter processen for alle, for så ved de, hvad der skal ske.”

Lytter man til de to pædagogiske ledere, som LFS Nyt hartalt med, så er tilbuddet i den grad en succes. Faktisk er de ret overvældende i deres opbakning til Karin Andersens opgave og arbejde. Og det bør selvfølgelig udbredes så meget som muligt.

Trine Holmgreen, pædagogisk leder i 0-6 års institutionenKrudthuset er først kommet med i samarbejdet her i efteråret, men hun har allerede nu gode erfaringer med tilbuddet om tidlig indsats.

”Det sparer mig som leder for en masse tid. Et telefonopkald til Karin, og jeg får budt ind på barnet med hendes flere fagligheder. Det er vigtigt at hun også er pædagog, for vi kan være farvede af vores billede af barnet, og derfor er det vigtigt også at få en anden pædagogs faglige syn på barnet. Og hendes sagsbehandlerfaglighed gør processen hurtig og kort, og jeg skal ikke bruge en masse tid på at finde ud af hvem jeg skal ringe til. Vi kan komme i gang med det samme”, siger hun og tilføjer:

”Også i forhold til sårbare forældre er hun god. De får etansigt på, og hvis det bliver til en underretning, så er Karin der med hjælp og sikkerhed ved svære møder. Med begge fagligheder bliver det meget håndgribeligt for forældrene.”

Henning Munck, pædagogisk leder i den integrerede 6-13års institution i Brobergsgade 10, har samarbejdet med Karin Andersen fra tidlig indsatsarbejdet for alvor gik i gang i forår-sommer 2011.

”Der er meget fokus på bekymringsbørn lige nu, medde mange børnesager der har været rundt omkring. Det fårmange pædagoger til at føle en frygt for, at de ikke ser nok og ikke hurtigt nok, og den oplevelse kan have indflydelse på, hvordan de ser på børnene, så de måske ser for meget. Karin og jeg har samarbejdet med pædagogerne her i institutionen om synet på bekymringer. Om hvad man skal se efter, hvad man skal skrive i en bekymringsskrivelse, og hvad ikke skal skrive. At man skal blive på sin egen banehalvdel og ikke se spøgelser. Jeg er lettet, for personalet er meget mere afklarede på, hvad en bekymringsskrivelse er, og hvad den kan betyde for andre. Fokus flyttes, der kommer mere perspektiv på, det bliver mere en analyse, så vi har fået opkvalificeret
bekymringsskrivelserne meget. Vi laver vel 2-5 om året, men det ville være et langt større antal, hvis vi ikke havde denne tidlige indsats.”

Han tilføjer:
”For 12 år siden var der mange underretninger her, og derskal også være dem, der er behov for. Men mange er forebygget væk nu med den tidlige indsats, fordi hjælpen er så præcis. Og de der er, er langt mere kvalificerede.”

Han præciserer at tidlig indsats handler om, hvornår behovet er opdaget, ikke at det nødvendigvis er når barnet er helt lille. Det kan også være i klubben at noget viser sig.

Omfattende tilbud

Hvad er så tilbuddet mere konkret?

Samtaler, råd og vejledning til pædagoger og forældre. Iførste omgang faglig sparring til pædagoger og derefter ofte samtaler med forældre og pædagoger.

Karin Andersen uddyber:
”Jeg kan henvise familierne til familierådgivningerne,hvor der bl.a. også er psykologisk hjælp. Forældrene kan fåstøtte i De Utrolige År, som de er meget glade for. Jeg kanhenvise de unge til ungerådgivningerne, for det er jo ikke kun de mindre børn, der er med her, også i forhold til fritidshjem og klubber er tidlig indsats relevant. Jeg kan henvise til støtte til netværksmøder, til familierådslagning og konfliktmægling, og så yder jeg hjælp til visitation til Børnekliniken eller til en basisinstitution.”

Der er etableret et udegående tværfagligt team i arbejdetmed tidlig indsats, det sker i et samarbejde mellem Børneog Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen, og ud over Karin Andersen er der en PPR psykolog, en tale-høre konsulent, en sundhedsplejerske og en pædagogisk konsulent.

”Vi tager ud på institutioner sammen, for det er vigtigt atinddrage andre samarbejdspartnere i den tværfaglige løsning, hvor vi byder ind med alt, hvad vi ser fra hver vores faglighed. Det er det tværfaglige samarbejde om barnet og familien der virker. Og hvis et barn har brug for mere støtte, end der kan gives i dette forebyggende regi, så tilbyder vi støtte og vejledning til at skrive en underretning, så barnet kan få den hjælp, han eller hun har brug for.”

Karin Andersen tager også ud og observerer børn, med forældrenes viden selvfølgelig. Og hun er med til personalemøder og fortæller hvad hun ser, eller giver sin vurdering ud fra pædagogernes beskrivelser.

”Jeg gør hvad institutionerne har brug for, der er plads tildet hele. Jeg kommer når de kalder, men jeg kan også droppe ind.”

At arbejdet i så høj grad sker ude på institutionerne er enstor fordel, vurderer Henning Munck. Det betyder at netværket ligger ude i det, børn og forældre oplever som deres egne omgivelser.

”Forældrene kan godt føle sig lidt kigget på, men her iinstitutionen føler de sig hjemme. Der er langt større tryghed for dem i vores positive atmosfære. Også den del af tidlig indsats gør det til et godt værktøj. Og hvis det handler om kontrol, så får man intet ud af det. Man kan også kalde det en netværkssucces, for det er der kvaliteten ligger”, siger han.

Han ringer ca. en gang om ugen. Især hvis han ikke nårind til familierne, så går han via Karin Andersen.

”Så kan hun hente den tabte tillid tilbage. For det handlerom tillid, tillid og tillid. Og når jeg siger at vi gerne viltale om dit barn, så kan forældrene godt reagere på det. Men at Karin er med baner vejen, så forældrene er trygge når de kommer til os.”

Karin Andersen nikker:
”Og meget kan ske på en time”, siger hun og smiler: ”Forældrene kan gå fra ”vi kan klare det hele” til ”ja tak jeg vil gerne have hjælp”.

Sparring og fagligheder

Sparringen med det pædagogiske personale er meget vigtig, vurderer både Trine Holmgreen og Henning Munck.

Trine Holmgreen kalder Karin Andersen og tidlig indsatsarbejdet ”en ekstra livline.”

”Når man kommer til kort – hvad gør vi så? Så ringer vilige til Karin og får en snak, og nogle gange kan det bare klares over telefonen. Og det er personalet selv, som kontakter hende, så jeg behøver ikke som leder være med i alle børn. Samtidig er det også fint at vi gør det for at udvikle os fagligt, altså det at vi får en udefra som ser på børn og forældre, at vi får andres syn. Og så er det godt at intet problem er for småt. Det kan jeg ellers godt have tænkt før Karin, men problemet kan jo fylde alligevel, man kan godt behøve hjælp udefra alligevel, så det en stor fordel at det ikke behøver være kæmpestort for at man kan ringe.”

”For os er det godt at have nogen at sparre med, og Kariner aldrig længere væk end en opringning. Men hun er deneneste, og der burde være et team til at varetage det arbejde. Én ligesom Karin med to fagligheder, begge sider skal med, det kunne være visionen. Lige nu er Karin den eneste, men der bør være flere, det sparer både institutioner, børn og familier for meget”, siger Henning Munck.

For den helt store fordel ved Karin Andersen er somnævnt at hun er begge dele, både pædagog og sagsbehandler. De socialrådgivere der er i daginstitutioner og skoler udfører en glimrende opgave, men dette er noget andet. Og Karin Andersen kan noget mere, under-streger begge de to pædagogiske ledere. Hun har begge syn, begge sider.

”Karin har forståelsesramme for både ansatte og familier.
Det er en gave, som Karin kan, og det er en unik situation.
Karins position er med til at skabe tryghed og tillid blandtforældrene, og det gør arbejdet mere progressivt. Jeg oplever en synlig forskel. Kan man mon udvikle en kombination? Man bør opkvalificere flere til at gå ind i dette arbejde. På et tidspunkt var hun syg, og vi kunne mærke en forskel, for vi er vænnet til at få en ekstra dimension på det socialpædagogiske arbejde”, siger Henning Munck.

Tanken om at udbrede arbejdet har ikke kun han, den harKarin Andersen også selv. Og City/Østerbro er i gang med at udvide til andre områder i distriktet.

For der er mange arbejdsområder. Fx samarbejder hunogså med skolens socialrådgiver og skolepsykolog. For hviset bekymringsbarn i en institution har en yngre eller ældre
søskende…

”Jeg tænker altid: hvem kan hjælpe denne familie, så barnet får hjælp hurtigst muligt. Man glemmer let, hvor mange man faktisk kan få til at trække med. Måske skal der ikke så meget til, men der skal tænkes på det hele.”

At det er tværfagligheden der virker er tydelig. Og det erinklusiv forældrene selv, for de er eksperter på deres egnebørn. Som Henning Munck siger: ”Vi gør det fælles rumstørre.”