Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Et demokratisk problem
Retssikkerheden for mennesker med udviklingshæmninger under alvorligt pres, fordi mange pædagoger ikke tør hjælpe beboere i botilbud med at anke afslag på eksempelvis ledsagelse. Det fremgår af en artikel i Information den 11. december. Her fortæller blandt andre René Bohl, fælledstillidsrepræsentant for socialpædagogerne i Slagelse Kommune, at nogle af hans kolleger er blevet kaldt til en kammeratlig samtale, fordi de har hjulpet en beboer med at anke en afgørelse. ”Og så gør man det jo ikke en anden gang”, som han siger. Han kalder det et demokratisk problem,og det går ud over de svage borgere. René Bohl frygter,at det vil ende med, at offentligt ansatte ikke længeretør ytre sig om kritisable forhold. Frygten opstår, fordi det er landets kommuner, deres arbejdsgiver, de ansatte kan lægge sig ud med, hvis de hjælper med at klage over en afgørelse truffet af netop kommunen.
Kilde: infomedia.dk
Stor søgning til Familierådgivningerne
Ny evaluering viser, at 1800 nye borgere det seneste år har banket på hos byens otte familierådgivningerfor at få gratis og anonym rådgivning om familierelateredeproblemer. 84 procent af de borgere, som det seneste år har henvendt sig til familierådgivningerne er ikke kendte af de sociale myndigheder, men har fået hjælp til bl.a. håndtering af vold og skænderier i familien, børne-opdragelse og parforholdsproblemer. Familierådgivningerne fungerer på den måde som en slags forpost til det egentlige sociale system. Idéen med familierådgivningerne er at yde hjælp så tidligt som muligt, og inden familiernes problemer vokser sig så store, at egentlige sociale foranstaltninger bliver nødvendige.
Til alle familierådgivninger, som tidligere hed service-butikker, er der tilknyttet socialrådgivere, pædagoger,psykologer og sundhedsplejersker og borgerne tilbydes både individuelle samtaler og gruppeaktiviteter.
Læs mere på familierådgivning.kk.dk (link ikke længere aktivt, red.)
Flere fix
Stofindtagelsesrummet på Vesterbro oplever en konstant stigning i både besøg og fix. Siden det midlertidige rum slog dørene op den 1. oktober, er antallet af stofindtag steget fra 669 til 1201 om ugen. I stofindtagelsesrummet får misbrugerne rene kanyler, kan vaske hænder og finde ro til at indtage deres stoffer væk fra opgange og baggårde. Og antallet af misbrugere, der vælger at indtage deres stoffer i sundere og mere sikre omgivelser med uddannet sygepersonale, er også stigende. Det viser Socialforvaltningens status efter de første otte uger.
Den viser også at det er lykkedes at bygge bro mellem nogle af misbrugerne og det sociale system. Det kan være med henvisninger til sundhedstilbud, væresteder, socialrådgivning og misbrugsbehandling. Politiet på Station City, Vesterbrokoordinatoren, Mændenes Hjem og Socialforvaltningen er af den opfattelse, at der samlet set er færre misbrugsrelaterede gener på Indre Vesterbro.
Flere undervisningstimer bliver på bekostning af børns egentid
Sådan skriver forældreorganisationerne Københavns Forældreorganisation og Forældrenes Landsforening i enpressemeddelelse som en reaktion på den fremlagte folkeskolereform med flere skemalagte undervisningstimer ”krydret med lidt kreative pædagogiske tiltag”.
Forældreorganisationerne frygter for fritidshjem, SFO’erog klubber. De fremhæver den værdi som børns tid i fritidsinstitutionerne har, med værdier som leg, kreativitet, sociale kompetencer, fællesskaber og venskaber. Til fordel for både de skolefagligt stærke og dem der ikke er.
”Det er vigtigt at anerkende, at også børn, har brug foregen-tid”, skriver de.
Arbejdsmiljø og helbred
Stress og jobusikkerhed? Eller indflydelse, samarbejde og kollegial støtte? Resultaterne fra den største danske spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og helbred nogensinde er blevet offentliggjort. I alt 16.300beskæftigede har deltaget i den første måling i forbindelse med undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012’, hvor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) frem til 2020 hvert andet år vil stille de sammespørgsmål til en stor gruppe tilfældigt udvalgte beskæf-tigede. Målet er at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.
Resultaterne viser, at 15 procent af deltagerne ofte eller hele tiden føler sig stressede, 43 procent af dem oplever, at både arbejde og privatliv er de vigtigste kilder til deres stress. 13 procent er bekymrede for at blive arbejdsløse – og kvinder er mere bekymrede for at blive arbejdsløse endmænd. 89 procent af deltagerne oplever ofte eller altid at have indflydelse på, hvordan de løser deres arbejdsopgaver. Og 84 procent svarer, at de ofte eller altid samarbejder med deres kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger.
Medarbejdere støtter socialt ansvar
Den høje ledighed påvirker ikke vores holdning til kolleger med nedsat arbejdsevne, viser en måling som SFI har foretaget. To tredjedele af medarbejderne i målingen af virksomheders sociale engagement er positive over for, atderes arbejdsplads giver mennesker med nedsat arbejdsevne et job. Det er ellers fristende at formode, at jo mere krisen kradser, jo mindre bliver tolerancen påarbejdspladsen overfor kolleger med fx langt sygefravær, psykiske lidelser eller nedsat arbejdsevne. Men det bliver gjort til skamme. SFI-rapporten bygger på enspørgeskemaundersøgelse blandt godt 6000 lønmodtagere. Læs mere i Virksomheders sociale engagement - Årbog2012 på sfi.dk
Organiseret?
Der er forskel på at være med i en overenskomstbærende fagforening eller stå uden for. Helt konkret hararbejdsgivere lov til at give bedre vilkår på jobbet til ansatte, der er medlem af en fagforening med forhand-lingsretten til den kollektive overenskomst på en virksomhed, end til ansatte, der er medlem af Krifa ellerslet ikke er organiserede. Det har tre højesteretsdommere for nylig fastslået i en Faglig Voldgift. De bedre vilkårmå ikke være i forbindelse med ansættelse og afskedigelse, det sørger foreningsfrihedsloven for, men løntilskud fra en privat fond i forbindelse med uddannelse eller barsel fx kun til organiserede i den overenskomstbærende organisation er okay. Det skriver FTF på deres hjemmeside.
En klar og rigtig dom
Fagbevægelsen er lettet men ikke overrasket over Arbejdsrettens dom i hovedkonflikten om Vejlegården. Et anderledes udfald ville have brudt med 100 års retspraksis om kampskridtene på arbejdsmarkedet. FOA kalder denklar, præcis og rigtig. Det skyldes at dommen bekræfter at hovedkonflikten i Vejle er lovlig, at blokadevåbnet er lovligt, og at det er lovligt at etablere sympatikonflikt. Kun et lille hjørne af sympatikonflikten – nemlig afhentning af madrester og organisk affald – er endt ulovlig, fordi det medfører en sundhedsrisiko. Arbejdsrettens dom bekræfter altså praksis på det danske arbejdsmarked, og det særlige ved hele sagen har derimod været at visse politikere har spekuleret i at angribe den danske model.
”I bund og grund sikrer Arbejdsrettens dom i dag, at vi fremover har en mulighed for at håndhæve overens-komsterne. Det burde være en selvfølge. Men vi er glade for, at Arbejdsretten nu også siger, at det er en selvfølge”,siger Dennis Kristensen. LFS Nyt har skrevet om sagen i numrene 9 og 12 i år.
Er du OK ?
Hvad er en overenskomst? Vel noget de fleste her i LFS og andre dele af fagbevægelsen kan svare på. Men rigtigmange af danskerne – især unge – ved ikke, hvad en overenskomst er.
Derfor har LO og FTF skudt en ny kampagne i gang, der skal øge danskernes kendskab til overenskomster. ”Erdu OK” hedder kampagnen, som FOAs medlemsorganiseringsteam deltager i.
Tjek kampagnen på www.erduok.dk.